Region Midtjylland

Regionshospitalet Holstebro

Lægårdvej 12A, 7500 Holstebro

Bioanalytikere til Center for Sundhed, Holstebro, Klinisk Biokemisk Afdeling, Hospitalsenheden Vest



På Klinisk Biokemisk Afdeling, Center for Sundhed, Holstebro er følgende stillinger i opslag:


4 fuldtidsstillinger til besættelse 1. juni 2021 eller  efter aftale.

Klinisk Biokemisk afdeling skal flytte funktioner til Center for Sundhed i løbet af 2. kvartal 2021.
Tidspunktet for udflytningen er endnu ikke helt fastlagt.
Ansættelsesstedet vil blive Center for Sundhed, Stationsvej 35, 7500 Holstebro

Center for Sundhed
Center for Sundhed, Holstebro åbnede i september 2018 og er en daglig arbejdsplads for både kommunale, regionale og private sundhedsaktører.
Huset vil rumme ca. 300 ansatte og en bred vifte af kommunale sundhedstilbud, private klinikker, psykiatri og i 2021 også en række ambulante klinikker for akuthospitalet i Gødstrup.

De regionale tilbud i centeret vil være for borgere i Holstebro, Lemvig og Struer kommuner og vil være et sted, hvor pårørende, frivillige, foreninger og organisationer også er velkomne.


Klinisk Biokemisk Afdeling
Klinisk Biokemisk Afdeling varetager den klinisk biokemiske funktion og klinisk immunologiske funktion for den vestlige del af Region Midtjylland, hvor der er et befolkningsunderlag på ca. 300.000 indbyggere.

Klinisk Biokemisk Afdeling har i øjeblikket fast personale på 3 af de 5 hospitaler i Hospitalsenheden Vest; Herning, Holstebro og Lemvig. Afdelingen omfatter et ambulatorium i Lemvig, Brande, Ringkøbing og Tarm samt i de resterende afdelinger et ambulatorium og et laboratorium. I Herning og Holstebro er laboratoriet opdelt i fagområder med hver sin afdelingsbioanalytiker. Den daglige driftsledelse i Herning og Holstebro varetages af funktionsledere.
Klinisk Biokemisk Afdeling er døgnbemandet.

Afdelingen flytter sammen med resten af Hospitalsenheden til Gødstrup i løbet af 2021

Der er en samlet personalenormering på ca. 150 ansatte.

Afdelingen er akkrediteret af DANAK efter DS/EN ISO 15189:2013 og DS/EN
ISO 22870 (ift POCT).
 

Arbejdsopgaver og ansvarsområde

Dine opgaver bliver at:
  • Varetage blodprøvetagning på voksne og børn
  • Udføre EKG-optagelser
  • Udføre POCT analyser
  • Håndtering af urinanalyser til forsendelse
  • Klargøre blodprøver til forsendelse
  • Planlægge mobil prøvetagning
  • Varetage blodprøvetagning og EKG i den mobile bioanalytikerordning

Vi forventer at du:
  • Er autoriseret bioanalytiker
  • Har erfaring med blodprøvetagning og EKG
  • Er glad for patientkontakt
  • Er kvalitetsbevidst
  • Kan arbejde selvstændigt
  • Er dygtig, samarbejdsvillig og ansvarsbevidst
  • Har kørekort til personbil
  • Har IT-kompetencer på brugerniveau


Vi tilbyder dig:
  • Arbejde i et team af gode kollegaer og i et nyt spændende hus med mange forskellige faggrupper
  • Kontakt til patienter og pårørende
  • Stor selvstændighed i forhold til løsning af kerneopgaven

Praktiske oplysninger
Du kan få yderligere information om stillingen og Hospitalsenheden Vest på www.vest.rm.dk eller ved at kontakte funktionsleder Ditte Madsen på tlf. 7843 5542.

Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV.

Indkaldes du til samtale, bedes du her medbringe navn og telefonnummer på en reference.

Ansøgningsfrist: 30. oktober 2020
Ansættelsessamtaler vil finde sted i november 2020

Læs mere om et job med drive, dygtige kolleger og muligheder på vest.rm.dk/job



 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Holstebro
  • Kontaktperson
    Conny Bærentzen
  • Adresse
    Lægårdvej 12A, 7500 Holstebro
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2021
  • Regionens jobnr.
    24371
  • Quick-nr.
    398351
  • Indrykningsdato
    12-10-2020
  • Ansøgningsfrist
    30-10-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Holstebro
  • Adresse
    Lægårdvej 12A, 7500 Holstebro
  • Kontaktperson
    Conny Bærentzen
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2021
  • Regionens jobnr.
    24371
  • Quick-nr.
    398351
  • Indrykningsdato
    12-10-2020
  • Ansøgningsfrist
    30-10-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.