Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Maglevænget 4, 2750 Ballerup

Engageret og arbejdsom speciel-/udviklingskonsulent til Campus for Psykiatrisk Simulation

Vil du hjælpe os med at gøre simulationsbaseret træning til ’det nye sort’ i psykiatrien?

Vi søger en medarbejder, som har lyst til at være med i en spændende opstarts- og udviklingsfase for simulationsbaseret træning i psykiatrien.

Hvad bliver din rolle?
Du skal sammen med teamet opbygge og udvikle simulationsbaserede aktiviteter i Campus for Psykiatrisk Simulation (CAPS) til gavn for patienter og medarbejdere, både ved brug af full-scale simulation og VR-løsninger. Du skal som kursusleder være med til at sørge for, at kurser afvikles efter planen. Du skal være med til at klæde vores undervisere på, så de kan levere simulationsbaseret træning af høj kvalitet.

Du skal bidrage til at opbygge CAPS som en go-to enhed når ledelser og medarbejdere ønsker at løse kliniske problemer i hverdagen eller blive klædt på til fremtidens psykiatri, bl.a. gennem dialog med afdelingsledelser, medarbejdere og brugere af psykiatrien.

Kurserne finder sted i egne faciliteter på Psykiatrisk Center Ballerup og lokalt på de psykiatriske centre. Du kommer til at referere til lederen af CAPS.

Om Campus for Psykiatrisk Simulation 
CAPS er den første enhed i Danmark med fokus på simulationsbaseret træning i psykiatrien og skal fungere som et kraftcenter for simulationsbaseret træning i Region Hovedstadens Psykiatri. Formålet er at styrke medarbejderudviklingen og tage kompetenceudviklingen af psykiatriens forskellige faggrupper til et nyt og højere niveau.

Desuden skal CAPS medvirke til, at lærte færdigheder i højere grad bliver brugt i klinisk praksis. Dermed bliver det enhedens vigtigste opgave at bidrage til bedre patientbehandling og pleje. Det er visionen, at CAPS leverer ydelser af høj international kvalitet, bidrager til evidensbaseret kompetenceudvikling, og gør en forskel for medarbejdere og patienter i psykiatrien

CAPS skal også medvirke til at gennemføre pro­jekter indenfor ny læringsteknologi med relevans for psykiatrien og forskning indenfor simulationsbaseret træning.

Vores forventninger til dig

  • Du har en bred ballast og fagligt fundament indenfor simulationsbaseret træning. Du kan bevæge dig ubesværet fra det lavpraktiske til det udviklingsmæssige indenfor området. Du er fortrolig med litteratursøgninger og vant at opdatere din viden om evidens og best-practice indenfor simulation – gerne indenfor det psykiatriske område og i forhold til ikke-tekniske færdigheder. Du har gerne kendskab til brug af VR-løsninger i forbindelse med simulationstræning
  • Du har erfaring fra psykiatrien eller undervisning i ikke-tekniske færdigheder. Det vil være en fordel, hvis du har klinisk erfaring fra psykiatrien eller med patientkommunikation
     
  • Du er en engageret teamplayer, der kan arbejde selvstændigt. Du engagerer dig i at dit team fungerer. Du har energi, er hjælpsom og arbejdsom. Du har drive, griber selv opgaverne og sætter en ære i at udføre et ordentligt stykke arbejde og hjælpe andre med at de kan udføre deres. Du kan holde styr på mange ”bolde i luften” og har blik for og kan skabe gode og sammenhængende løsninger. Du trives i rollen som både drivkraft og afslutter
     
  • Du har gode kommunikations- og undervisningsevner. Du er god til at kommunikere både på skrift og i tale. Du er en dygtig underviser, der skaber gode læringsmiljøer med plads til refleksion og inkluderer alle kursister. Mestrer at indsamle og analysere informationer på komplekse områder og præsentere disse på en enkel måde
     
  • Du har en relevant akademisk eller sundhedsfaglig uddannelse, suppleret med relevant pædagogiske eller klinisk efteruddannelse

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuldtid med ansættelse pr. 1. januar 2021.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Ansøgningsprocessen
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte CAPS leder Barbara Hoff Esbjørn på 21 28 44 19 eller specialkonsulent Eva Ørsted Sery på 20 40 31 14.

Ansøgningsfristen er den 11. november 2020.
Ansøgning, cv og relevante dokumenter sendes via linket på siden.

Ved en evt. samtale, skal der medbringes navn og telefonnummer på en referenceperson.

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på  "Job i Psykiatrien"

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Ballerup
  • Kontaktperson
    Eva Ørsted Sery
  • Adresse
    Maglevænget 4, 2750 Ballerup
  • Stillingstyper
    Psykolog med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2021
  • Regionens jobnr.
    227322
  • Quick-nr.
    398460
  • Indrykningsdato
    13-10-2020
  • Ansøgningsfrist
    11-11-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Ballerup
  • Adresse
    Maglevænget 4, 2750 Ballerup
  • Kontaktperson
    Eva Ørsted Sery
  • Stillingstyper
    Psykolog med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2021
  • Regionens jobnr.
    227322
  • Quick-nr.
    398460
  • Indrykningsdato
    13-10-2020
  • Ansøgningsfrist
    11-11-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.