Region Sjælland

Region Sjælland

Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk

Fysioterapeut til fast stilling i Fysio- og Ergoterapiafdelingen på Holbæk Sygehus

 

Vi søger en fysioterapeut til en fast stilling i det rehabiliterende spor med primære opgaver inden for apopleksi fase II.

Udtalelse fra en fysioterapeut:

”I rehabiliteringssporet prioriterer vi oplæring af nye kolleger højt. Vi har en åben og ærlig kommunikation i teamet, som sikrer, at alle bliver hørt. I rehabiliteringssporet finder du et team med høj faglighed og den rette portion humor, som gør, at det aldrig bliver kedeligt at tage på arbejde”.

Lidt om os

Holbæk Sygehus er et akutsygehus i Region Sjælland og ligger tæt på offentlig transport med gode pendlermuligheder. Fysio- og Ergoterapiafdelingen indgår som en vigtig samarbejdspartner i patientforløb inden for de fleste specialer på sygehuset.  

Fysio- og ergoterapeuterne er organiseret i selvstyrende teams fordelt i tre spor, der benævnes akutsporet, rehabiliteringssporet og ambulantsporet. De enkelte selvstyrende teams tager ansvar for at tilrettelægge og organisere arbejdet.

Vi søger en fysioterapeut til apopleksiteamet fra d. 01.12.2020 eller snarest derefter. Apopleksiteamet varetager neurorehabilitering til indlagte patienter med apopleksi fase II. Vi stræber efter et højt fagligt niveau og et veltilrettelagt patientforløb. Derudover arbejder vi løbende med at kvalificere patientforløbet i et tæt tværfagligt samarbejde med blandt andet ergoterapeuter, plejepersonale, læger og logopæder. I det tværfaglige samarbejde har vi fokus på den rehabiliterende tilgang.

Hvad forventer vi af dig?

Vi forventer, at du har lyst til at deltage aktivt i det daglige tværfaglige samarbejde om patientforløbene. Samtidig skal du bidrage til at sikre en god patientoplevet kvalitet ved at medvirke til et sammenhængende forløb og en god udskrivelse i relation til sygehusopholdet. 

Derudover er det vigtigt, at du:

  • Har dansk autorisation som fysioterapeut

  • Har interesse for rehabilitering inden for apopleksi fase II

  • Tager aktivt del i-  og ansvar for samarbejdet i det selvstyrende team

  • Bidrager aktivt i udvikling af afdelingen

Det er en fordel, hvis du har erfaring inden for neurologi eller apopleksi. Du skal kunne bevare overblikket i en travl hverdag, træffe selvstændige beslutninger og indgå konstruktivt og engageret i opgaveløsningen. Det er vigtigt for os, at du er proaktiv og arbejder målrettet med afsæt i egen faglighed. 

Du vil indgå i weekendvagter og vi forventer også, at du tager aktivt del i samarbejdet i det selvstyrende team og kvalitetsudviklingen i afdelingen.

Hvad kan vi tilbyde dig

Vi lægger vægt på inddragelse og kompetenceudvikling og har et inspirerende arbejdsmiljø med høj trivsel, hvor alle bidrager aktivt.

Vi kan desuden tilbyde:

  • Rationelle klinikker og workshops med faglig sparring og videndeling

  • Kompetencestærke, dynamiske kolleger med humoristisk sans

  • En velfungerende mentorordning

  • Gode træningsfaciliteter

Derudover er der mulighed for at indgå i varetagelsen af specialiseret genoptræning i forbindelse med hjerterehabilitering.

 

Er du interesseret i at blive vores nye kollega fra 01.12.20 eller snarest derefter, glæder vi os til at høre fra dig.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.    

Ansøgningsfrist d.11.11.2020

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 47

 

 

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om  job på Holbæk Sygehus her.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Kontaktperson
    Helle Andersson
    hjad@regionsjaelland.dk
    59484173
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2020
  • Regionens jobnr.
    010553
  • Quick-nr.
    398510
  • Ansøgningsfrist
    11-11-2020


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Kontaktperson
    Helle Andersson
    hjad@regionsjaelland.dk
    59484173
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2020
  • Regionens jobnr.
    010553
  • Quick-nr.
    398510
  • Ansøgningsfrist
    11-11-2020

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Fysioterapeut til fast stilling i Fysio- og Ergoterapiafdelingen på Holbæk Sygehus"

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.