Region Syddanmark

Region Syddanmark

Baagøes Allé 15, Indgang 53, 5700 Svendborg

Vil du være en del af lægesekretærteamet i M/FAM, OUH Svendborg Sygehus

En af vore kolleger i Endokrinologisk Ambulatorium har efter mange års ansættelse valgt at gå på efterløn, og vi søger derfor en lægesekretær 37 timer/uge med tiltrædelse snarest muligt og senest 01.01.21.

Sekretærteamet i Endokrinologisk Ambulatorium består af 7 sekretærer, hvoraf du bliver den ene. Arbejdet indeholder typiske opgaver inden for det ambulante område, og alligevel kan du ikke forvente, at to dage er ens. Du vil få dit eget ansvarsområde, hvor du vil blive tilknyttet en gruppe af læger og sygeplejersker.
Ambulatoriet har en fast receptionist, men afløsning ved ferie, pauser og andet fravær fordeles i teamet.

Medicinsk Afdeling M og Fælles Akutmodtagelse/FAM er én afdeling. Vi er OUH Svendborgs største afdeling, og vi varetager både akutte og planlagte patientforløb. Vore ambulante teams er underopdelt i de medicinske specialer, og vi har 3 større sengeenheder i huset. Dette giver god mulighed for interne rokader med kompetenceudvikling og nye arbejdsopgaver.

Er du en stabil og pligtopfyldende medarbejder som tilgår opgaverne åbent og positivt, så er det lige dig, vi leder efter.

Vi tilbyder:

  • Spændende, tværfagligt samarbejde med engagerede kolleger
  • En grundig oplæring, så du føler dig godt rustet til arbejdet.
  • En stor gruppe på ca. 60 sekretærkolleger, der er klar til at hjælpe dig overalt i huset
  • Stor variation i hverdagen
  • Mulighed for løbende kompetenceudvikling, bl.a. har vi intern undervisning, årlige temadage og personalemøder hver 6. uge    
  • Fleksibilitet og mulighed for selv at definere og præge opgaveløsningen
  • Ansvar for særlige opgaver
  • En afdeling, hvor vi er glade for at gå på arbejde

Vi ønsker en kollega, der: 

  • er lægesekretæruddannet (ufravigeligt krav) og ikke er bange for forandringer
  • oplever motivation i et travlt miljø og fortsat bevarer overblikket
  • altid har patienten og de pårørende i fokus
  • har et godt humør og let til smil
  • er kvalitetsbevidst
  • evner at holde fokus og prioritere i opgaveløsningen
  • er stabil

Har du fået lyst til at høre mere om stillingen eller komme på et uforpligtende (og evt. fortroligt) besøg, er du velkommen til at kontakte ledende lægesekretær Conni Quorp på telefon 63 20 24 89.

Ansøgningsfrist den 6. november 2020.
Ansættelsessamtaler forventes afviklet torsdag den 12. november 2020 fra kl. 11.00.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH, Svendborg Sygehus
  • Kontaktperson
    Conni Quorp
  • Adresse
    Baagøes Allé 15, Indgang 53, 5700 Svendborg
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2021
  • Regionens jobnr.
    212846
  • Quick-nr.
    398605
  • Indrykningsdato
    19-10-2020
  • Ansøgningsfrist
    06-11-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH, Svendborg Sygehus
  • Adresse
    Baagøes Allé 15, Indgang 53, 5700 Svendborg
  • Kontaktperson
    Conni Quorp
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2021
  • Regionens jobnr.
    212846
  • Quick-nr.
    398605
  • Indrykningsdato
    19-10-2020
  • Ansøgningsfrist
    06-11-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.