Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Afdelingslæge søges til Klinisk Immunologisk Afdeling, Blodbanken, Diagnostisk Center, Rigshospitalet

Ved Rigshospitalet, Klinisk Immunologisk Afdeling, Blodbanken, Transfusionsmedicinsk Enhed er en stilling som afdelingslæge ledig til besættelse pr. 1. januar 2021 eller snarest derefter.

Ansøgere med interesse og forskningserfaring indenfor transfusionsmedicin vil alt andet lige blive foretrukket.

Den, der ansættes i stillingen skal:

  • være speciallæge i klinisk immunologi med klinisk erfaring indenfor blodkomponentterapi
  • deltage i døgndækning af regionens blødningsvagt herunder dagvagtsfunktionen,
  • varetage oplæring af hoveduddannelseslæger i højtspecialiseret transfusionsmedicin,
  • fungere som faglig vejleder for læger i hoveduddannelse, der varetager Blødningsvagtens dagvagtsfunktion,
  • undervise, herunder holde oplæg indenfor transfusionsmedicin og hæmostase for læger under uddannelse samt for læger og sygeplejersker på hospitalerne i Region Hovedstaden,
  • deltage i forskningsprojekter indenfor transfusionsmedicin,
  • varetage opgaver indenfor den daglige drift i Transfusionsmedicinsk Enhed

I arbejdet indgår tillige ansvar for dataanalyse og fortolkning, rådgivning, svarafgivelse, kvalitetskontrol, kvalitetsudvikling samt løbende metodeudvikling. Der lægges vægt på gode samarbejdsevner og interesse for tværfagligt samarbejde.

Om afdelingen

Klinisk Immunologisk Afdeling omfatter blod-, celle- og vævsbank, transfusionsmedicin, transplantationsmedicin samt immunologisk diagnostik på et højt specialiseret niveau. Afdelingen er en central samarbejdspartner for de kliniske afdelinger på Rigshospitalet og i Region Hovedstaden. Forskning er en kerneydelse på Rigshospitalet, hvorfor forskning og udvikling er en central opgave for afdelingen. Herudover har afdelingen en betydelig præ- og postgraduat uddannelsesforpligtelse for bioanalytikere og læger.

Klinisk Immunologisk Afdeling er en af Nordeuropas største med en produktion af 150.000 blod-, celle- og vævskomponenter og ca. 1 mio. analyser til patientbehandlingen. Herudover tappes plasma til fremstilling af medicin til danske patienter.

Afdelingen er geografisk placeret på Rigshospitalet, Blegdamsvej med udefunktioner på henholdsvis Herlev/Gentofte Hospital, Hvidovre/Amager Hospital, Nordsjællands Hospital, Bispebjerg/Frederiksberg Hospital samt Giv Blod (Den mobile blodbank).

Arbejdstiden er gennemsnitligt 37 timer/uge og stillingen er forbundet med vagtforpligtigelse omfattende vagtfællesskab med Region Hovedstadens Blodbank (rådighedstjeneste fra bolig).

Spørgsmål til stillingen og funktionsbeskrivelse kan rekvireres ved henvendelse til professor, overlæge, dr.med. Pär Johansson (tlf.: 3545 2032, e-mail: Per.Johansson@regionh.dk).

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomsten for underordnede læger indgået mellem Yngre Læger og Regionernes lønnings- og takstnævn.

Ansøgningen ønskes struktureret omkring speciallægens 7 lægeroller/kompetenceområder: Medicinsk ekspertise, kommunikation, samarbejde, ledelse/administrator, sundhedsfremmer, akademiker og professionel.

Ansøgningen vedlægges kopi af speciallægeautorisation, curriculum vitae indeholdende publikationsliste samt relevante oplysninger og sendes via linket i opslaget.

Ansøgningsfristen er 15. november 2020.

Diagnostisk Center er et af Rigshospitalets syv centre med ca. 1.600 medarbejdere og en årlig omsætning på 1 mia. kr. Kerneydelserne er diagnostik og patientbehandling, uddannelse og forskning. Diagnostisk Center understøtter patientbehandlingen ved årligt at producere mere end 10 mio. svar på laboratorieanalyser, mere end 650.000 billeddiagnostiske undersøgelser og centret har mere end 1 mio. kontakter til patienter og donorer. 

Centrets 33 professorer og øvrige forskere publicerer årligt mere end 500 videnskabelige artikler i internationalt anerkendte tidsskrifter.

Centret rummer Radiologisk Klinik, Klinik for Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin og PET, Klinisk Biokemisk Afdeling, Genomisk Medicin, Patologiafdelingen, Region Hovedstadens Klinisk Immunologisk Afdeling, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Klinisk Genetisk Klinik, Medicinsk Forskningsbibliotek og DEKS.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Morten Bagge Hansen
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Klinisk mikrobiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2021
  • Regionens jobnr.
    227438
  • Quick-nr.
    398737
  • Indrykningsdato
    22-10-2020
  • Ansøgningsfrist
    15-11-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Morten Bagge Hansen
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Klinisk mikrobiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2021
  • Regionens jobnr.
    227438
  • Quick-nr.
    398737
  • Indrykningsdato
    22-10-2020
  • Ansøgningsfrist
    15-11-2020 (udløbet)
På baggrund af dette job