Region Nordjylland

Børn og Unge: Sekretariat

Reberbansgade 15, 9000 Aalborg

Lægesekretær til Børnemodtagelsen (aftenvagt)/sekretariatet (dagvagt)

Da vores faste aftenvagt har ønsket at gå på efterløn, søger vi en ny kollega. Stillingen tilbydes enten som fast aftenvagt (28 timer pr. uge fordelt på et 12 ugers rul med weekendvagt hver 3. uge) eller som en delestilling, hvor du ca. halvdelen af din arbejdstid arbejder i dagtid i vores sekretariat og halvdelen som aftenvagt i Børnemodtagelsen (31-33 timer pr. uge efter aftale, weekendvagt hver 6. uge).
 
Vi søger en ny kollega, som har lyst til det spændende arbejde i Børnemodtagelsen, hvor det tætte samarbejde med afdelingens øvrige faggrupper er i højsæde, og hvor ingen dage er ens. Vagterne ligger kl. 14-22.
Ønsker du delestilling vil dine opgaver i dagtid være almene sekretæropgaver med skrivning på indlagte og ambulante patienter, booking, post, telefon og diverse administrative opgaver.
 
Hvem er vi:
Børneafdelingen er et lille hospital i hospitalet. Specialerne spænder vidt, lige fra kardiologi til urologi, børn med overvægt, diabetesbørn og meget mere. Vi består af et fællessekretariat, Dagafsnit for Børn og Unge, Døgnafsnit, Børnemodtagelse, Børneambulatorie, Neonatalafsnit, Neuropædiatrisk Team, Astmaskole samt Onkologisk sengeafsnit. Sekretærgruppen består af 18 sekretærer, der sidder i de forskellige afsnit samt på et fælles kontor. Vi har et tæt samarbejde med øvrige afdelinger i huset.
 
Vi kan tilbyde:
At du bliver en del af en afdeling med et spændende speciale, med høj aktivitet og i konstant udvikling. ITOP-værdierne: Indflydelse, tillid, ordentlighed og professionalisme kendetegner dagligdagen. Du bliver en vigtig del af et velfungerende sekretærteam, hvor arbejdet kræver stor selvstændighed, engagement og fleksibilitet. Du vil blive oplært i dagtid af gode og erfarne kolleger, inden du skal indgå i aftenvagterne.
 
Vi søger en kollega, som
  • Har godkendt lægesekretæruddannelse
  • Har erfaring med hospitalets IT-systemer (PAS, Clinical, Bookplan m.fl.)
  • Har godt kendskab til registreringspraksis og er yderst bevidst om betydningen af korrekt registrering
  • Kan arbejde selvstændigt og bevare overblikket i en travl hverdag
  • Har et personligt engagement, og er imødekommende over for patienter og kolleger
  • Bidrager positivt til et godt arbejdsmiljø
 
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afsnitsledende sygeplejerske Anne Albeck på telefon 97663406 eller mail aal@rn.dk eller lægesekretær Mette Zinn på telefon 97663342 eller mail mhz@rn.dk
 
Din ansøgning inkl. CV skal indsendes elektronisk senest 19.11.20.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 48.
 
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
 

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til 580.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er 15.000 medarbejdere om opgaven, heraf 90 % inden for sundhed. Vi vil skabe et godt liv for alle nordjyske borgere og et sammenhængende Nordjylland. Vi gør digital kontakt med sundhedsvæsnet til et nemt og naturligt valg for nordjyderne. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Mette Helsinghoff Zinn
  • Adresse
    Reberbansgade 15, 9000 Aalborg
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-01-2021
  • Regionens jobnr.
    8933
  • Quick-nr.
    398892
  • Indrykningsdato
    26-10-2020
  • Ansøgningsfrist
    19-11-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Reberbansgade 15, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Mette Helsinghoff Zinn
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-01-2021
  • Regionens jobnr.
    8933
  • Quick-nr.
    398892
  • Indrykningsdato
    26-10-2020
  • Ansøgningsfrist
    19-11-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.