Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Dygtige, engagerede sygeplejersker søges til medicinsk sengeafsnit M, til vikariat eller fastansættelse

Vi søger sygeplejersker, der har mod på en længere ansættelse i Det Grønlandske Sundhedsvæsen. Vi foretrækker fastansættelser, men vi er også imødekomne for vikariater af tre til seks måneders varighed. Vi kan tilbyde ansættelse fra 1. januar 2021 eller efter aftale.

Medicinsk afdeling på Dronning Ingrids Hospital har to sengeafsnit, M1 og M2, der modtager medicinske patienter fra hele Grønland. Vi modtager patienter til udredning og diagnosticering, til pleje og behandling samt rehabilitering og palliativ pleje. Begge afsnit modtager både akutte og planlagte patienter.

Lige nu er afsnittene slået sammen og der er oprettet et corona observationsafsnit med 5 senge, men vi skal hurtigt kunne indrette et epidemiafsnit og et corona observationsafsnit på i alt 11 sengepladser. I alt har afdeling M 32 sengepladser. Hvordan fordelingen mellem medicinske patienter og COVID-19 patienter ser ud om 1 måned, ved vi ikke præcist, det afhænger af hvordan COVID-19 udvikler sig i Grønland.

 Hele medicinsk afdeling er normeret til 26 sygeplejersker og 14 sundhedsassistenter. Vi har følgende subspecialer: infektionsmedicin, onkologi, gastroenenterologi, nefrologi og kardiologi.  

Vi tilbyder:

  • Løbende introduktion til et bredt speciale
  • At være medspiller i et team med andre faggrupper og i plejen omkring den enkelte patient
  • Tid til patienterne og en helhedsorienteret sygepleje
  • Fokus på den motiverende kommunikation og patienten i centrum
  • Fælles tværfaglige tavlemøder, godt kollegaskab og samarbejde
  • Et afsnit med stort fokus på et godt læringsmiljø ved erfaringsudveksling, sparring og læring i dagligdagen

 

Vi søger dig, der:

  • Er engageret og deltagende teamspiller
  • Brænder for sygeplejen med et fagligt og personligt engagement
  • Forholder sig positivt undrende til hverdagens udvikling
  • Trives i et vekslende arbejdstempo og formår at holde hovedet koldt i travle situationer

 

Dronning Ingrids Hospital er landshospital for Grønland og regionssygehus for Region Sermersooq. Der er 108 senge plus patienthotel med 70 senge. Det er et moderne og veludstyret hospital med et højt fagligt niveau, gode kolleger og omgivelser, der næppe kan være smukkere. Medicinsk Afdeling råder over i alt 32 sengepladser, foruden dagafsnit og ambulatorium.

Området ledes af en ledende overlæge, en ledende oversygeplejerske og tre afdelingssygeplejersker. 

 

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner og 4 områder på Dronning Ingrids Hospital, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

 

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.

Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl             

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

 

Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

 

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

 

Sygeplejerske: Ansættelsen er betinget af, at du kan fremvise gyldig grønlandsk autorisation (søg via www.nun.gl)

 

Bolig

Der vil til stillingen kunne anvises bolig efter gældende regler. Husleje og boligstandard kan variere, og der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig.

 

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.Gjob.gl

 

 

Startdato: 1. december eller efter aftale

 

Ansøgningsfrist: 26. november 2020

 

Kontakt:

Information om stillingen kan indhentes ved Afdelingssygeplejerske Lotte Steffensen på tlf. (+299) 34 48 21 eller på e-mail: lott@PEQQIK.GL eller Crista Ejstrup på tlf. (+299) 34 48 22 eller på e-mail: crej@peqqik.gl

 

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse på e-mail: PERSONALE@PEQQIK.GL

 

Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsplan her:

Organisationsplan
 

Vi modtager kun ansøgninger i PDF-format.

 

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Personale Afdelingen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2020
  • Quick-nr.
    398895
  • Indrykningsdato
    26-10-2020
  • Ansøgningsfrist
    26-11-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Personale Afdelingen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2020
  • Quick-nr.
    398895
  • Indrykningsdato
    26-10-2020
  • Ansøgningsfrist
    26-11-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.