Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Projektsygeplejerske til Klinisk Forskningsenhed, Hjertemedicinsk Afdeling, Hjertecentret

Har du lyst til at arbejde med klinisk hjerteforskning og være med til at udvikle invasiv kardiologisk diagnostik af iskæmiske hjertepatienter? Så er en stilling som projektsygeplejerske i Klinisk Forskningsenhed (KFE) måske noget for dig?

Vi søger pr. 1. februar 2021 en sygeplejerske til det iskæmiske team i KFE. Ansættelsen er foreløbig 1 år, men med mulighed for forlængelse. Arbejdstiden er 30-37 timer pr. uge.

Som projektsygeplejerske i det iskæmiske team arbejder du med akutte som ambulante patienter i en omskiftelig hverdag med mange samarbejdspartnere.

Her vil du komme til at beskæftige dig med invasiv diagnostik som trykmåling og billeddiagnostik som IVUS og OCT i koronarkarrene. Hvis du ikke har kendskab hertil, vil det blive en læringsproces.

Du vil arbejde en del i Sundhedsplatformen og taste data herfra i forskningsdatabaser.

Dit arbejde udføres i henhold til lovgivningen indenfor udførelse af klinisk forskning (Good Clinical Practice). Hvis du ikke allerede har kendskab hertil, vil du naturligvis blive oplært via kollegaer og kursus.

Som projektsygeplejerske vil din kerneopgave være planlægning og koordinering af alle de administrative og kliniske opgaver, som kræves i forbindelse med gennemførsel af et antal kliniske forsøg. Dine arbejdsopgaver vil være patientrelaterede, administrative, koordinerende og pædagogiske.  

Behovet for tværfagligt samarbejde med forsøgsansvarlige læge, kollegaer, Kardiologisk Laboratorium, sponsorer, monitorer og kontakten til patienterne kræver en medarbejder, som har let ved at skabe kontakt og netværk, og har personlige egenskaber som fleksibilitet, initiativ, intuition, godt humør og stort engagement.

Du vil ved opstart hos os modtage et individuelt introduktionsprogram, og du vil også blive tilknyttet en mentor.

Afdelingens projektsygeplejersker fortæller om KFE:

”Vi er med hvor det sker nationalt og internationalt og en brik i et motiverende videnskabeligt arbejde i kardiologiens netværk”.

  • Louise 

”Vi er en sygeplejerskegruppe med høj faglighed og som i det daglige arbejder meget selvstændigt”.

  • Christina

”Som forholdsvis ny projektsygeplejerske i synes jeg det er spændende at arbejde i KFE fordi jeg har forskellige arbejdsopgaver, hvor jeg både har patientkontakt og har administrativt arbejde”.

  • Cathrine
     

Vi lægger vægt på, at du kan tilbyde os følgende kompetencer:

  • Erfaring som projektsygeplejerske, men det er ikke et krav
  • Kardiologisk erfaring
  • har erfaring fra Kardiologisk Laboratorium
  • Lyst og evne til at arbejde både selvstændigt, tværfagligt, struktureret og målrettet
  • Sans for orden og detaljer, og samtidig kan have mange bolde i luften
  • Ansvarlig og vedholdende, med et stort personligt drive og gåpåmod
  • Skal kunne skabe et frugtbart samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere
  • God til at planlægge sin arbejdsdag og nå sine mål
  • Gode engelskkundskaber         

Den kliniske forskningsenhed er en del af Hjertemedicinsk Afdeling. Vi er 25 projektsygeplejersker, 2 sekretærer, 1 økonomimedarbejder og 1 forskningskoordinator, og vi arbejder tæt sammen med Hjertemedicinsk Afdelings læger og sygeplejersker. Forskningsenhedens teamledelse består af professor Lars Køber, administrativ leder Lene Kløvgaard og afdelingssygeplejerske Marie-Louise Mahler.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd.  

Yderligere oplysninger:
Er du interesseret i yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Marie Louise Mahler Sørensen på tlf. 3545 1199 eller mail marie.louise.mahler.soerensen@regionh.dk.

Ansøgningen:
Send os en skriftlig motiveret ansøgning (max 1 A4 side) og CV via link på denne side. Ansøgningsfrist er mandag den 23. november 2020. Der vil blive afholdt samtaler mandag den 30. november 2020. 
 
 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Marie Louise Mahler Sørensen
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Projektsygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2021
  • Regionens jobnr.
    227537
  • Quick-nr.
    398968
  • Indrykningsdato
    27-10-2020
  • Ansøgningsfrist
    23-11-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Marie Louise Mahler Sørensen
  • Stillingstyper
    Projektsygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2021
  • Regionens jobnr.
    227537
  • Quick-nr.
    398968
  • Indrykningsdato
    27-10-2020
  • Ansøgningsfrist
    23-11-2020 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Projektsygeplejerske søges til klinisk reumatologisk forskningsenhed COPECARE, 30-37 timer ugentligt

Rigshospitalet, Glostrup  |  Valdemar Hansens Vej 13, 2600 Glostrup
Projektsygeplejerske

Opslået
16-05-2025

Ansøgningsfrist
15-06-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Projektmedarbejder til REACT – et nyt, visionært og internationalt forskningsprojekt

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Projektsygeplejerske

Opslået
30-05-2025

Ansøgningsfrist
19-06-2025