Region Sjælland
Fælledvej 1, 4200 Slagelse
OPUS-behandler til Distrikt Syd, Psykiatrien Vest, Psykiatrien Slagelse
Vi bliver opnormeret og søger derfor flere behandlere til vores OPUS-team. Stillingerne er til en start med base i Slagelse, men med fremmøde både i Ringsted og i Sorø.
Siden 2008 er behandlingen af debuterende psykoser for målgruppen 18 – 35 årige udviklet og implementeret i Region Sjælland. OPUS-behandleren har ca. 14 patienter og står sammen med den behandlingsansvarlige læge for, at tilrettelægge et ca. toårigt udrednings- og behandlingstilbud til den enkelte patient. OPUS-behandleren har desuden et samarbejde med kompetencecenter for debuterende psykose i forhold til specifik uddannelse, kompetenceudvikling og supervision.
Vi søger en OPUS-Behandler, sygeplejerske eller psykolog
- Med bred psykiatrisk erfaring, herunder erfaring med pårørende arbejde, samt evt. erfaring fra B/U
- Gerne med specialuddannelse i psykiatri
- Gerne med uddannelse, og/eller erfaring med kognitiv teori og metode
- Gerne med erfaring i at køre grupper
- Som selvstændigt kan planlægge og strukturere sit arbejde
- Som besidder gode samarbejdsevner og er motiveret til aktivt at udvikle behandlingen og afsnittets læringsmiljø
- Som forstår betydningen af aktivt at medinddrage patienten, de pårørende og øvrige relevante samarbejdspartnere i behandlingen
- Som forholder sig reflekterende til egen og kollegaers praksis
- Med forståelse for vigtigheden af sygeplejedokumentation, og gerne erfaring med at arbejde i Sundhedsplatformen
- Som har kørekort
Vi tilbyder en arbejdsplads
- Med en dynamisk og engageret personalegruppe
- Hvor supervision, trivsel og et godt arbejdsmiljø prioriteres højt
- Med gode muligheder for faglig udvikling, kollegial sparring og tværfaglige konferencer
- Høj grad af selvstændighed og mulighed for at være med til at tilrettelægge sin hverdag
- Med plads til forskelligheder og ”højt til loftet”
- Med en recovery orienteret tilgang
- Med tilfredse patienter
Distrikt Syd modtager borgere over 18 år fra Slagelse, Sorø og Ringsted kommuner til ambulant psykiatrisk behandling. Vi har aktuelt ca. 1.000 patienter. Personalegruppen er sammensat af sygeplejersker, læger, psykologer og sekretærer.
Du bliver en del af Psykiatrien Vest:
Et hospital i udvikling med ca. 430 ansatte og hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi har etableret en Fusionsklinik/Steno-diabetes-psykiatrienhed og har partnerskabsaftaler med Holbæk og Slagelse sygehuse. Vi har egen forskningsenhed med en professor i psykoterapi og flere ph.d. studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, faglighed, etik, uddannelse og arbejdsmiljø.
Du er meget velkommen til at komme på et uforpligtende besøg, eller du kan ringe og høre nærmere om stillingen hos; Afdelingssygeplejerske Pia Kjær. Der kan indhentes stillings- og funktionsbeskrivelse for stillingen. Samtaler forventes afholdt i uge 47.
Stillingen er på 37 timer. Hvis du ønsker et lavere timetal, skal du anføre dette i din ansøgning
Indhentelse af referencer og straffeattest (§22) indgår som en fast procedure i forbindelse med besættelse af stillingen. Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager den psykiatriske forsknings-, uddannelses- og akutforpligtelse i Region Sjælland. Vi udvikler og formidler løbende en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere.
Med ibrugtagning af det nye psykiatrisygehus i Slagelse i 2015 har Psykiatrien samlet sengeafsnit og specialiserede funktioner tre steder: Slagelse, Roskilde og Vordingborg. De ambulante enheder er placeret i de større byer i regionen.
Psykiatrisygehuset i Slagelse er et af Europas største og mest moderne sygehuse. I byggeriet er inddraget banebrydende elementer indenfor arkitektur, brugen af lys samt kunst og natur, der også har behandlingsmæssig betydning.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien -
Kontaktperson
Pia Kjær - Adresse
Fælledvej 1, 4200 Slagelse - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2021 - Regionens jobnr.
010670 - Quick-nr.
399085 - Indrykningsdato
29-10-2020 -
Ansøgningsfrist
15-11-2020 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien - Adresse
Fælledvej 1, 4200 Slagelse -
Kontaktperson
Pia Kjær - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2021 - Regionens jobnr.
010670 - Quick-nr.
399085 - Indrykningsdato
29-10-2020 -
Ansøgningsfrist
15-11-2020 (udløbet)
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Autoriseret psykolog til Klinik for selvmordsforebyggelse i Bakkehuset, Børne- og Ungdomspsykiatrien, Roskilde
Psykiatrien | Toftebakken 1A, 4000 Roskilde
PsykologOpslået
25-06-2025Ansøgningsfrist
13-07-2025 -
Psykolog til Børne- og Ungdomspsykiatrisk klinik, Roskilde
Psykiatrien | Ny Østergade 12, 4000 Roskilde
PsykologOpslået
03-07-2025Ansøgningsfrist
10-08-2025