Kvindesygdomme og Fødsler
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Jordemødre til fødeafsnittet ved Kvindesygdomme og fødsler, Aarhus Universitetshospital
Vi søger nye kollegaer og har følgende stillinger som jordemoder ledige til besættelse:- Syv faste stillinger pr. 1. februar 2021
- Et barselsvikariat pr. 1. februar 2021
- Et antal vikariater af kortere og længere varighed med start fra 1. februar og senere
Alle stillinger på 37 timer pr. uge
Om fødeafsnittet
Som jordemoder hos os får du muligheden for at arbejde inden for en bred vifte af svangreomsorgen. Du kan kombinere arbejdet på fødeafsnittet med eksempelvis funktion i jordemoderpraksis, klinik for gravide, akut modtagelse, afsnit for gravide, efterfødselsklinik samt "kendt- jordemoderordning", der også varetager hjemmefødslerne i Aarhus.
Vi sætter en ære i at være et fagligt fyrtårn i såvel de jordemoderfaglige kerneopgaver som de komplekse og krævende obstetriske behandlinger. Vi venter ikke på at fremtidens svangreomsorg sker af sig selv, men er aktive i målrettet at være med til at skabe den. Hvad siger kvinder og familier? Hvad tyder data på? Kan vi gøre ting bedre her? Dine idéer og din viden vil få chancen for at blive hørt og bragt i spil i disse løbende processer!
Vi ser det som essentielt og afgørende at skabe et godt arbejdsmiljø, hvor fælleskab og interesse for hinanden er i højsæde. Vi arbejder udviklende og kreativt med organiseringen af jordemødre og svangreomsorgen, og vi prioriterer at være en mangfoldig arbejdsplads med mulighed for forskellige arbejdsformer.
Om afdelingen
Kvindesygdomme og Fødsler varetager omsorgen for gravide, fødende og barslende samt behandling af patienter inden for det gynækologiske speciale. Vi varetager gynækologiske funktioner inden for almen gynækologi, urogynækologi, endometriose og onkologisk gynækologi. Årligt har vi 5.000 fødsler, knap 10.000 kirurgiske indgreb og 85.000 ambulante besøg.
I Kvindesygdomme og Fødsler er vi 370 fagligt stolte og engagerede medarbejdere. Afdelingen rummer fire senge- og familieafsnit med samlet 56 pladser, et fødeafsnit med 12 fødestuer og 10 klinikker. Derudover er Aarhus Jordemoderpraksis og Familieambulatoriet med regional funktion også en del af vores afdeling. Disse funktioner har til huse i særskilte lokaler og har begge satellitfunktioner.
Hos os får du
- et alsidigt jordemoderarbejde i en god arbejdskultur
- et stærkt tværfagligt samarbejde
- en god stemning i vagterne
- nye kollegaer, der tager godt imod dig
- nærvær i en stor organisation
- en arbejdsplads, der er optaget af udvikling både fagligt og organisatorisk.
Jordemoderfaglig profil:
Du møder rigtig mange kvinder hos os. Så kvinders sundhed er bestemt en faglig passion for dig. Du sætter en ære i, at kvinder og familier får det, de har brug for i mødet med os – fagligt som menneskeligt. Du tænker på kvindernes liv og helbred i en bæredygtig kontekst og har lyst til at gøre en forskel for den enkelte med fokus på helhed.
Vi søger jordemødre, der:
- har en stærk jordemoderfaglig profil og er begejstrede for arbejdet med fødsler
- er stabile og har erfaring i arbejdet med fødsler
- kan arbejde i alle slags vagter og trives i en afdeling med høj kompleksitet
- kan bidrage til en positiv arbejdskultur og et godt kollegialt sammenhold
- kan reflektere over egen praksis og har lyst til innovation og udvikling.
Frist for ansøgning er den 18. november 2020. Der afholdes samtaler den 23. og 24. November 2020. For mere information om stillingerne kontakt vicechefjordemoder Trine Rosa Petersen på 2128 2754 eller trpete@rm.dk eller vicechefjordemoder Helle Kær Bennike på 2966 5045 eller hellme@rm.dk.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital -
Kontaktperson
Trine Rosa Petersen - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N - Stillingstyper
Jordemoder - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2021 - Regionens jobnr.
25612 - Quick-nr.
399517 - Indrykningsdato
04-11-2020 -
Ansøgningsfrist
18-11-2020 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N -
Kontaktperson
Trine Rosa Petersen - Stillingstyper
Jordemoder - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2021 - Regionens jobnr.
25612 - Quick-nr.
399517 - Indrykningsdato
04-11-2020 -
Ansøgningsfrist
18-11-2020 (udløbet)