Region Hovedstaden
Møntmestervej 17, 2100 København Ø
Recoverymentor til Psykiatrisk Ambulatorium Bispebjerg/Brønshøj (deltid)
Har du haft en psykisk lidelse og er kommet dig?
Har du lyst til at bruge de erfaringer til at støtte andre mennesker i at skabe en mere meningsfuld hverdag?
Hvis du føler dig parat til en deltidsstilling på en spændende arbejdsplads, der arbejder efter FACT-modellen, og hvor du selv er med til at forme dine arbejdsopgaver, vil vi meget gerne høre fra dig!
Om F-ACT og vores arbejdsplads
F-ACT står for Fleksibel Assertiv Community Treatment og direkte oversat til dansk betyder det “Fleksibel udgående og opsøgende behandling i nærmiljø”.
Et F-ACT team yder intensiv ambulant psykiatrisk behandling til mennesker med svær psykisk sygdom som fx skizofreni. Det betyder, at vi i hverdagen har mulighed for at tilbyde en mere intensiv behandling til patienter, der i en periode har brug for mere støtte, f.eks. pga. kriser, forværring i tilstand eller andre livsomstændigheder, og på samme tid tilbyder en mere recoveryorienteret behandling og kontakt til de patienter, der oplever en mere stabil periode af den psykiske sygdom.
Vi arbejder i 3 tværfaglige teams, bestående af læger, psykolog, sygeplejerske, ergoterapeut, socialrådgiver, recoverymentorer og en enkelt pædagog. Vi er en personalegruppe, der motiveres af vores fag og speciale, og vi sætter mennesket i centrum og tager udgangspunkt i den enkeltes ønsker og håb for fremtiden.
Vi mener, at oplevelsen af selv at have gennemlevet psykiske vanskeligheder og recovery-processer, ofte kan udgøre en unik og virksom ressource i indsatsen overfor andre mennesker, der står midt i eller over længere tid har kæmpet med en psykisk lidelse. Denne særlige form for støtte, på baggrund af delte erfaringer, er væsentlig og en vigtig del i en helhedsorienteret behandling.
Om stillingen
Som recoverymentor er du med til at styrke den enkeltes recoveryproces og bidrage til denne proces ved at tilbyde individuel støtte i hverdagen. Der vil blive tilrettelagt et introforløb for dig.
Dine opgaver
- At bruge og fortælle om dine erfaringer fra eget sygdomsforløb
- At tilbyde individuel støtte og små korte samtale forløb
- At stå for eller deltage i gruppebehandling
- At ”bygge bro” mellem behandlingssted og det enkelte menneske
Din profil
Der er ingen krav om specifikke faglige kvalifikationer, men om relevante personlige kompetencer og modenhed. Du skal have egne erfaringer med og viden om:
- Psykiske vanskeligheder, rehabilitering og det at ”komme sig” efter en psykisk sygdom
- Det psykiatriske behandlingssystem og/eller de psykosociale tilbud i det kommunale psykiatriområde
- IT på brugerniveau
- At kunne varetage et job på mellem 18-20 timer om ugen
- Have aflagt Folkeskolens 9. klasses afgangsprøve
Vi forventer, at du
- Har eller har haft en psykiatrisk diagnose
- Har været i gang med din recoveryproces i mindst et år
- Kan både inddrage og lægge distance til egne levede erfaringer og formår at vurdere, i hvilke situationer inddragelse af egne erfaringer kan være til gavn for andre
- Evner at skabe og fastholde udviklende relationer
- Evner at opbygge og fastholde håb
- Er ansvarlig og samvittighedsfuld
- Kan sige til og fra og bede om hjælp fra kollegaer når der er brug for det
- Har evne til selvrefleksion
- Har en anerkendende tilgang til andre mennesker
- Kan indgå i teamsamarbejde
- Kan selvstændigt initiere og gennemføre samarbejdsforløb med borgere
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker på individuel overenskomst med henvisning til FOA’s medhjælperoverenskomst.
Stillingen er på 18 - 20 timer om ugen. Tiltrædelsesdato den 1. januar 2021.
I din ansøgning bedes du komme ind på din personlige motivation til at søge stillingen, og hvordan du forventer, dine erfaringer med en psykisk lidelse kan gøre en forskel for andre. Omfang af denne beskrivelse skal være på maks. en side.
Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Vi glæder os til at læse din ansøgning.
Søg stillingen via link på siden senest onsdag den 18. november 2020 kl. 12:00
Vi holder samtaler i uge 48.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center København -
Kontaktperson
Nadja Lauesen - Adresse
Møntmestervej 17, 2100 København Ø - Stillingstyper
Social- og sundhedshjælper - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-01-2021 - Regionens jobnr.
227758 - Quick-nr.
399526 - Indrykningsdato
04-11-2020 -
Ansøgningsfrist
18-11-2020 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center København - Adresse
Møntmestervej 17, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Nadja Lauesen - Stillingstyper
Social- og sundhedshjælper - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-01-2021 - Regionens jobnr.
227758 - Quick-nr.
399526 - Indrykningsdato
04-11-2020 -
Ansøgningsfrist
18-11-2020 (udløbet)