Region Sjælland
Lykkebækvej 1, 4600 Køge
Ph.d. studerende søges til Centre of Anaesthesiological Reserach, Anæstesiologisk Afdeling, SUH, Køge
En ph.d.- stilling på Anæstesiologisk afdeling, Sjællands Universitetshospital Køge, er ledig til besættelse 1. januar 2021 eller efter aftale. Stillingen er 3-årig og er fuldt finansieret.
Vi søger en dygtig og energisk ph.d.-studerende til et stort studie – ENDO-OMICS studiet - om endothelets rolle i forbindelse med kritisk sygdom. Projektet udføres i et samarbejde mellem Sjællands Universitetshospital (SUH) og CAG Endohteliomics, en Clinical Academic Group (CAG) i Greater Copenhagen Health Science Partners (GCHSP).
Om stillingen og forskningens fokus
I dit ph.d. studie vil indgå 1000 patienter med sepsis i en samlet database i ENDO-OMICS studiet bestående af blodprøver, kliniske data og øvrig big data information. Du vil som ph.d. studerende, og sammen med forskere fra 4 andre intensive afdelinger i CAG Endotheliomics, stå for den lokale inklusion af patienter og indsamling af kliniske data, inklusiv blodprøver, til analyse for endothel- og inflammationsmarkører. Det er i et tidligere studie sandsynliggjort, at ’MultiOrgan Dysfunction Syndrome’ (MODS), som ses ved både sepsis og traume, udvikles sekundært til mikrovaskulær endothel skade, og at endothelskade således er en uafhængig prædiktor for udvikling af MODS og øget mortalitet. Det fandtes yderligere, at shock-udløste cirkulerende katekolaminer var essentielle for denne udvikling. Denne patofysiologiske sammenhæng har fået benævnelsen Shock Induced Endotheliopathy (SHINE). Du skal i dit ph.d. studie undersøge inflammatorisk og immun respons hos kritisk syge patienter på Intensiv afsnit, relationen til forskellige typer af endoteliopati, og sammenhængen med forløbet af den kritiske sygdom. Du vil få mulighed for at deltage i udvikling af protokollen og vil være lokal ansvarlig for projektet.
Som ph.d. studerende vil du indgå i en lokal, veletableret, større forskningsgruppe med flere ph.d- og forskningsårs-studerende, ligesom du vil indgå i et samarbejde med den øvrige forskning i CAG Endotheliomics regi. Din hovedvejleder bliver professor Pär Johansson, Rigshospitalet, primær medvejleder professor Ole Mathiesen, SUH Køge, og øvrige vejledere er professor Anders Perner, Rigshospitalet, samt leder af Intensiv afsnit, SUH, overlæge Lone Museus Poulsen. Der er lokalt i Køge sikret løbende vejledning og organisatorisk backup til projektet. Det er en forudsætning, at du har gode samarbejdsevner, ligesom det vægtes højt, at du kan arbejde selvstændigt og målrettet. Klinisk erfaring, og kendskab til klinisk forskning vil være en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du har lyst til at prøve kræfter med klinisk forskning og være projektansvarlig for et spændende projekt.
Sjællands Universitetshospital udbygges og samler i 2025 de fleste højtspecialiserede funktioner i Region Sjælland og fungerer samtidig som akutsygehus med regional traumemodtagelse. Når bygningerne i Køge står færdige i 2025, vil det meste af regionens specialiserede behandlings-, forsknings- og undervisningsaktiviteter være samlet her. Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for forskningsansatte læger, indgået mellem Yngre Læger og Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Stillingen er en fuldtids forskningsstilling.
Ansøgningsprocedure
Send din ansøgning med relevante bilag inkl. CV på nedenstående link senest d. 18.11.2020. Samtaler vil blive afholdt snarest derefter.
Har du lyst til at høre mere om stillingen så kontakt professor Ole Mathiesen på mobil 47 32 63 21 eller 23 46 24 85, mail: omat@regionsjaelland.dk; eller leder af Intensiv afsnit, overlæge Lone Museus Poulsen, mobil 21 43 81 60, mail: lmp@regionsjaelland.dk.
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.
Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh
Se film om Sjællands Universitetshospital:
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Køge -
Kontaktperson
Ole Mathiesen - Adresse
Lykkebækvej 1, 4600 Køge - Stillingstype
Læge - Speciale
Anæstesiologi - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2021 - Regionens jobnr.
010755 - Quick-nr.
399532 - Indrykningsdato
04-11-2020 -
Ansøgningsfrist
18-11-2020 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Køge - Adresse
Lykkebækvej 1, 4600 Køge -
Kontaktperson
Ole Mathiesen - Stillingstype
Læge - Speciale
Anæstesiologi - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2021 - Regionens jobnr.
010755 - Quick-nr.
399532 - Indrykningsdato
04-11-2020 -
Ansøgningsfrist
18-11-2020 (udløbet)