Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre

Få en fleksibel og tryg karrierestart i Glostrup

Vi kan tilbyde dig et veltilrettelagt mentor- og kompetenceforløb, som målrettes dine individuelle behov og planlægges i samarbejde med dig.
Hvem er vi og hvad kan vi tilbyde dig? 


Vi er en gruppe dygtige sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, der brænder for sygeplejen til den medicinske patient. Vi værner om vores gode arbejdsmiljø og om en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet, plads til vores gode idéer, masser af humor, alvor, høj faglighed og fleksibilitet. Hos os har kompetencer, uddannelse og sygepleje høj prioritet, og der er plads til at være lige præcis den, du er. 

Vi har et godt socialt sammenhold og hygger os sammen både i og uden for vagt, et godt tværfagligt samarbejde og ikke mindst en glæde ved at kunne gøre en forskel for vores patienter og for hinanden. 

Vi har stor indflydelse på vores vagtplan, med mulighed for individuelle vagtønsker, tre ugers sammenhængende sommerferie, og vi er rigtig gode til at bytte vagter med hinanden, skulle det blive nødvendigt. 

Vi er et innovativt, synligt og medinddragende ledelsesteam, der prioriterer din trivsel, bakker op om din faglighed, om din udvikling, og som har tid til dig, når du har brug for det, og som glæder sig til at byde dig velkommen. Tillid og åbenhed har stor prioritet.  

Udviklingsmuligheder 

Vi behandler patienter med de medicinske sygdomme, som flest mennesker fejler.
Hos os får du en meget bred erfaring og udfører sygepleje til multisyge patienter

Vi har ledige stillinger
I afsnit 33 infektionsmedicin, lungemedicin, socialsygepleje, endokrinologi. 
I afsnit 42 geriatri, delir, multisygdom

Vi har et stort patientflow, og er derfor en travl afdeling. Vi har både kortere og længerevarende patientforløb. Ikke 2 dage er ens. 

Du vil blive tilbudt det regionale kursus: "Start i Sygeplejen." 

Derefter er der bl.a. mulighed for:
"Specialekursus i endokrinologi", "Specialekursus i infektionsmedicin", "Specialekursus i lungesygdomme", "Specialekursus i geriatri", "kursus i socialsygepleje", "Klinisk Ledelse". 

Efter et par års ansættelse har du mulighed for at søge det kardiologiske afsnit M 31 eller Akutklinikken og fortsætte din karriere der. 

Hvis du senere vil søge intensiv eller andre specialiserede afdelinger, kan vi hjælpe dig med at opnå de rette kompetencer, så du kan komme godt videre evt. til Amager og Hvidovre Hospital. 

Vores afdeling er uddannelsessted for sygeplejestuderende, social- og sundhedsassistent-elever, redder-elever, samt paramedicinere. Vi har et velfungerende studiemiljø, som der er rig mulighed for at engagere sig i, hvis du har interesse i det. 

Alle overlægestillinger i afdelingen er besat med dygtige læger, der er vant til at samarbejde med nyuddannede sygeplejersker. 

Vi håber, vi har gjort dig nysgerrig, og at du har lyst til at sende os en ansøgning. 

Organisatorisk placering 

Medicinsk Afdeling M har siden 1. januar 2015, været en del af Amager og Hvidovre Hospital, men er beliggende på Rigshospitalet – Glostrups matrikel på Nordre Ringvej i Glostrup.

Ansættelsesvilkår 

Vi kan tilbyde dig en fast stilling, 30-37 timer om ugen med mulighed for fleksibel planlægning af vagter (reduceret antal og placering) og med weekendvagt 2-2-3. 

Stillingen er til besættelse efter aftale. 

Ansøgningsprocedure 

Hvis ovenstående har vakt din interesse, og du ønsker mere information om os og vores afdeling, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Helle Rabing på telefon 38 63 28 23.

Du er meget velkommen til at komme og besøge os mod forudgående aftale, og vi sender dig gerne en stillingsbeskrivelse, hvis du skulle være interesseret i dette. 

Ligeledes har vi lavet en lille film om vores afsnit 

https://region-hovedstaden-ekstern.23video.com/secret/18995026/e05cb5736de0f2b46903f631fe49a594 

Ansøgningsfrist d. 31.januar 2021
Samtaler afholdes løbende som ansøgninger modtages.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Glostrup
  • Kontaktperson
    Helle Rabing
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    227875
  • Quick-nr.
    399759
  • Indrykningsdato
    09-11-2020
  • Ansøgningsfrist
    31-01-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Glostrup
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Kontaktperson
    Helle Rabing
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    227875
  • Quick-nr.
    399759
  • Indrykningsdato
    09-11-2020
  • Ansøgningsfrist
    31-01-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.