Region Nordjylland

Anæstesi OK

Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg

Anæstesisygeplejerske søges til ortopæd- og neurokirurgisk anæstesiafsnit, Aalborg Universitetshospital


Har du lyst til nye udfordringer, og drømmer du om at arbejde blandt dygtige kolleger i et lærerigt og dynamisk miljø, hvor fagligheden og fokus på det gode patientforløb er højt prioriteret? Du får en uforudsigelig og travl hverdag med masser af ansvar. Til gengæld lover vi dig, at du kommer til et sted med høj arbejdsglæde og et godt sammenhold, hvor der altid er plads til humor og smil, uanset hvor travlt vi har.
 
 
Gør en forskel hos os
Som anæstesisygeplejerske hos os er din kerneopgave at bedøve planlagte og akutte patienter. Du bliver lynhurtigt dygtig til at vurdere, analysere og træffe de rigtige beslutninger sammen med et bredt hold af dygtige kollegaer, der hver dag gør en forskel for vores patienter.
 

Vi tilbyder:
Du får en udfordrende hverdag med masser af ansvar, ligesom du får mulighed for at arbejde indenfor flere specialer, og ligeledes være en del af de akutte anæstesiopgaver på hele hospitalet - i skiftende vagter inkl. weekendvagter. Herudover tilbyder vi:
  • Muligheden for fortrinsvis at arbejde i vores sammedags kirurgiske afsnit (ortopædkirurgi), hvor arbejdstiden vil være dagtid på hverdage og uden weekendarbejde.
  • Dygtige, positive og engagerede kolleger, der ønsker at udvikle sig selv og anæstesisygeplejen.
  • En personalegruppe der arbejder for at skabe et godt arbejdsmiljø.
  • Vi arbejder med ”Min Tid”, hvor der er mulighed for at indgive ønsker til vagtplaner.

Du kommer i gode hænder fra 1 dag, da du i hele din introduktionsperiode bliver tilknyttet erfarne kolleger, som klæder dig godt på til at kunne varetage dine opgaver. Herudover kan du deltage i relevante kurser, fx præhospitalskurser, kurser i Færdighedslaboratoriet Aalborg Universitetshospital (Nord Sim) og kurser indenfor FSAIO (nationalt og internationalt). 


Om dig
Du bidrager til et positivt og respektfuldt samarbejdsmiljø sammen med dine kolleger i en travl hverdag med en stor tværfaglig kompleksitet. Du er kendt for din evne til at kommunikere klart og anerkendende, også når det i situationen bliver kompleks og kræver handling her-og-nu. Herudover har du:
 
  • en specialuddannelse i anæstesi.
  • en evne til at gå i dialog med både patienter og kollegaer, og bidrager til et godt arbejdsmiljø i en omskiftelig hverdag.
  • en positiv tilgang til forandringsprocesser, for dem har vi nemlig en del af, både når hverdagens opgaveflow skal tunes, og vi kigger også mod en flytning til nye rammer, når vi inden længe tager det nye universitetshospital i øst i brug.
  • en fleksibel og konstruktiv indstilling, og er god til at bevare overblikket/skabe struktur for dig selv og dine kollegaer.


Om os
Vi er to specialer samlet i et ortopæd- og neurokirurgisk anæstesiafsnit. På neurokirurgisk anæstesiafsnit yder vi anæstesi til:
  • intracraniel- samt klassisk neurokirurgisk columnakirurgi og smerteelektroder.

På ortopædkirurgisk anæstesiafsnit yder vi anæstesi til både børn og voksne i alle ortopædkirurgiens subspecialer med alt fra større rygkirurgi til sammedagskirurgi. Derudover varetager vi:
  • akutfunktion i forhold til hjertestop / dårlige patienter såvel i sengeafdelingerne som i skadestuen.
  • assistance ved modtagelse af traumepatienter.
  • varetagelse af patienttransporter i og udenfor Regionen.
  • vi er ligeledes en del af det præhospitale beredskab.
  • interventionsradiologi,
  • assistance til MR- og CT-scanninger

Sammenlagt er vi i drift på 10 operationsstuer dagligt. Vi er normeret til 43 fuldtidsansatte anæstesisygeplejersker, heraf en afsnitsledende sygeplejerske samt to koordinerende anæstesisygeplejersker og vi har 6 kursister i uddannelsesstillinger. Afdelingen er uddannelsessted for sygeplejersker under uddannelse til anæstesisygeplejerske, anæstesilæger i hoveduddannelse, Falcks ambulancebehandlere og paramedicinere samt forsvarets medic elever.  
 
 
Vil du videre mere?
Er du blevet nysgerrig og vil vide mere om jobbet, så kan du kontakte afsnitsledende sygeplejerske Bente Thomsen på tlf. 97 66 16 21 eller mail bst@rn.dk.
 
Læs mere om Anæstesiafsnit K her
Læs mere om Anæstesiafsnit O her

Læs mere om at være sygeplejerske i Region Nordjylland her
 

Det praktiske
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Regionen og DSR. Stillingen er på fuldtid, og du har medindflydelse på, at din vagtplan kan tilpasses dine behov.

Der er ansøgningsfrist den 25. november 2020. Der er opstart i jobbet den 1. januar/1. februar, eller efter nærmere aftale. Vi forventer at afholde samtaler fredag den 30. november.

 
Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til 580.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er 15.000 medarbejdere om opgaven, heraf 90 % inden for sundhed. Vi vil skabe et godt liv for alle nordjyske borgere og et sammenhængende Nordjylland. Vi gør digital kontakt med sundhedsvæsnet til et nemt og naturligt valg for nordjyderne. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Bente Thomsen
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialuddannelse
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2021
  • Regionens jobnr.
    9026
  • Quick-nr.
    399860
  • Indrykningsdato
    10-11-2020
  • Ansøgningsfrist
    25-11-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Bente Thomsen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialuddannelse
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2021
  • Regionens jobnr.
    9026
  • Quick-nr.
    399860
  • Indrykningsdato
    10-11-2020
  • Ansøgningsfrist
    25-11-2020 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Nordjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Sundhedsfaglig konsulent på det sociale område

Regionshuset  |  Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Øst
Sygeplejerske med specialfunktion & Sygeplejerske med specialuddannelse & Administrativ sygeplejerske

Opslået
02-05-2025

Ansøgningsfrist
08-06-2025

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Anæstesisygeplejersker søges til Anæstesiafsnit 1, Aalborg Universitetshospital

Aalborg Universitetshospital  |  Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
Sygeplejerske med specialuddannelse

Opslået
05-05-2025

Ansøgningsfrist
01-06-2025

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Kom og bliv en del af Aalborg Universitetshospital, Anæstesi Afsnit III

Aalborg Universitetshospital  |  Reberbansgade 15, 9000 Aalborg
Sygeplejerske med specialuddannelse

Opslået
30-04-2025

Ansøgningsfrist
01-06-2025

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Anæstesisygeplejersker søges til Anæstesiafsnit 2, Aalborg Universitetshospital

Aalborg Universitetshospital  |  Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
Sygeplejerske med specialuddannelse

Opslået
29-04-2025

Ansøgningsfrist
01-06-2025

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Anæstesisygeplejerske med øje for faglig kvalitet søges

Aalborg Universitetshospital  |  Højtoftevej 2, 7700 Thisted
Sygeplejerske med specialuddannelse

Opslået
29-04-2025

Ansøgningsfrist
01-06-2025