Region Sjælland

Region Sjælland

Sygehusvej 10, 4000 Roskilde

Forløbskoordinator til Plastik- og Brystkirurgisk Afdeling

Til Plastik- og Brystkirurgisk Afdeling søger vi assisterende forløbskoordinator (lægesekretær) per 1. februar 2021 eller snarest. 37 timers stilling.

Som assisterende forløbskoordinator skal du sammen med vores sygeplejefaglige forløbskoordinator Stine, være med til at sikre den organisatoriske kvalitet i kræftpakkernes forløb (modermærkekræft og brystkræft).

Hvem er vi?

Plastik- og Brystkirurgisk Afdeling varetager al plastik- og brystkirurgi i Region Sjælland. Vi er en afdeling i rivende udvikling, hvor der bliver lagt vægt på nytænkning og forskning.                                                                                           Vi har stort fokus på at udvikle, optimere og kvalitetssikre vores patientforløb til gavn for både patienter og overholdelse af vores kræftpakkeforløb.

Dine arbejdsopgaver:

  • Administration, monitorering, koordinering og kvalitetssikring af kræftpakkeforløb
  • Telefonkontakt med patienter, pårørende og samarbejdspartnere
  • Deltagelse i de daglige brystkirurgiske MDT-konferencer
  • Være med til at sikre målopfyldelse af de maksimale ventetider
  • Forberede data til kræftpakkerelaterede møder, herunder stab, sygehusledelse o.l
  • Opfølgning på registrering i kliniske databaser

Dine kvalifikationer og egenskaber:

  • Du er uddannet lægesekretær (et krav)
  • Du har erfaring fra lignende stilling
  • Du er god til at kommunikere og formidle
  • Du kan arbejde selvstændigt, og er god til at tilrettelægge, strukturere og prioritere dine arbejdsopgaver
  • Du er rutineret bruger af Sundhedsplatformen
  • Du har forståelse for de registreringsmæssige sammenhænge
  • Du har kendskab til og erfaring med brug af rapporter og datatræk i Sundhedsplatformen
  • Du har let ved at lære nyt og har mod på at byde ind med nye løsninger og ny tænkning

Vi tilbyder:

  • Introduktionsprogram og individuel tilpasset oplæring
  • Sparring med registreringsansvarlig lægesekretær
  • Spændende stilling med udfordringer og mulighed for udvikling
  • Gode kolleger, der brænder for deres specialer
  • Velfungerende mono- og tværfagligt arbejdsmiljø
  • En positiv og afslappet omgangstone

Din nærmeste leder vil være den ledende lægesekretær, men arbejdsopgaver og ferieplanlægning koordineres sammen med sygeplejefaglig forløbskoordinator.

Samtaler planlagt til uge 50.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kvalitets- og forløbskoordinator Stine Rostén på mail stbr@regionsjaelland.dk eller tlf. 22 15 56 64 eller ledende lægesekretær Helle Prüssing på mail hfpr@regionsjaelland.dk eller tlf. 22 15 66 87.

 

 

 

 

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Se film om Sjællands Universitetshospital:

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Kontaktperson
    Helle Prüssing
  • Adresse
    Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2021
  • Regionens jobnr.
    010823
  • Quick-nr.
    400022
  • Indrykningsdato
    12-11-2020
  • Ansøgningsfrist
    04-12-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Adresse
    Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Helle Prüssing
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2021
  • Regionens jobnr.
    010823
  • Quick-nr.
    400022
  • Indrykningsdato
    12-11-2020
  • Ansøgningsfrist
    04-12-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.