Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg

Psykolog til Psykiatrisk Center København, Psykoterapeutisk Klinik, Frederiksberg (vikariat)

Da vores vikaransatte kollega har fået fast ansættelse andetsteds, søger vi en psykolog til et vikariat.

Du bliver en del af Psykiatrisk Center København, Psykoterapeutisk Klinik, Frederiksberg. 

Der er tale om en fuldtidsstilling, og varigheden af vikariatet er foreløbig et halvt år, men med mulighed for forlængelse. Tiltrædelse snarest muligt.   

Om Psykoterapeutisk Klinik Frederiksberg

Psykoterapeutisk Klinik tilbyder behandling til en bred vifte af patienter med ikke-psykotiske lidelser, primært depression, angst, OCD og personlighedsforstyrrelser. 

Vi anvender evidensbaserede behandlingsmetoder både medikamentelt og psykoterapeutisk og arbejder indenfor rammerne af en kognitiv-adfærdsterapeutisk referenceramme, herunder med metakognitiv og schemafokuseret terapi. 

Psykoterapeutisk Klinik er som en del af Psykiatrisk Center København en ambitiøs arbejdsplads med engagerede medarbejdere og et højt fagligt niveau i patientbehandlingen. Vi betragter faglig og personlig udvikling som en naturlig og nødvendig del af arbejdet og tilbyder supervision svarende til behov/fagligt udviklingstrin. Dertil kommer tilegnelse af viden og erfaring gennem samarbejde med co-terapeuter og deltagelse i konferencer og undervisning.

Det tværfaglige team på Psykoterapeutisk Klinik omfatter læger, psykologer, sygeplejersker, fysioterapeuter og lægesekretærer, i alt 30 medarbejdere. Vi har derudover psykologistuderende i praktik. Klinikken er beliggende på Frederiksberg Hospital, Nordre Fasanvej 57, Frederiksberg. 

Arbejdsopgaverne vil bl.a. omfatte følgende: 

  • Gruppeterapi og i mindre omfang individuel behandling
  • Første-samtaler under supervision på visitationskonferencer
  • Behandling, planlægning og konferencer 
  • Psykoedukation af patienter og pårørende 
  • Familie- og pårørende samtaler 

Ønskede kvalifikationer: 

  • Cand.psych. med autorisation (eller tæt på dette) 
  • Erfaring med kognitiv terapi og gruppeterapi 
  • Psykiatrisk erfaring 
  • Gerne psykoterapeutisk efteruddannelse 

Løn- og ansættelsesvilikår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Region Hovedstadens Psykiatri og Dansk Psykologforening. 

Forud for ansættelse vil der blive indhentet reference fra 1-2 personer om tidligere ansættelsesforhold efter nærmere aftale med den enkelte ansøger.  

Vil du vide mere? 
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afsnitsledende overlæge Sebastian Swane på 38 64 38 88, mail Hans.Sebastian.Swane@regionh.dk eller afdelingssygeplejerske Lone Agerskov på 38 64 38 83 el. 20 45 69 26, mail Lone.Agerskov@regionh.dk

Find flere informationer om Psykiatrisk Center København på vores hjemmeside www.psykiatri-kobenhavn.dk  

Ansøgning:   
Ansøgning med oplysning om uddannelse, tidligere beskæftigelse samt kopi af relevante uddannelsesbeviser stiles til chefpsykolog Torben Schjødt.

Søg via link på siden senest søndag den 6. december 2020

Ansættelsessamtaler planlægges afholdt den 14. december.   

 

 


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center København
  • Kontaktperson
    Torben Schjødt
    torben.schjoedt@regionh.dk
  • Adresse
    Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    228049
  • Quick-nr.
    400191
  • Ansøgningsfrist
    06-12-2020


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center København
  • Adresse
    Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
  • Kontaktperson
    Torben Schjødt
    torben.schjoedt@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    228049
  • Quick-nr.
    400191
  • Ansøgningsfrist
    06-12-2020

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Psykolog til Psykiatrisk Center København, Psykoterapeutisk Klinik, Frederiksberg (vikariat)"

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.