Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndbyvester

Afdelingssygeplejerske til regionens eneste afsnit for surrogatfængslede patienter, Psykiatrisk Center Glostrup

 

Er du leder, og ønsker du nye spændende udfordringer? Så er du måske den nye leder, vi søger til afsnit 802, regionens eneste afsnit med primær funktion for surrogatfængslede patienter.

 

Velkommen indenfor hos afsnit 802

Vi modtager patienter fra hele Region Hovedstaden med retskendelse om varetægtsfængsling i surrogat samt retskendelse om mentalobservation under indlæggelse. Vi varetager således en vis udredning inden domsafsigelse.

Medarbejderne har tilsammen en meget bred erfaring indenfor det psykiatriske speciale og med pleje og behandling indenfor det retslige område. Der er en stærk tradition i forhold til faglig sparring, og der er fast tilbud om supervision. Ligeledes er der fokus på løbende kompetenceudvikling indenfor kommunikativ deeskalering og konflikthåndtering samt udviklingen af sygeplejen.

I sygeplejen fokuserer vi på at skabe og udvikle relationer til patienterne ud fra et miljøterapeutisk perspektiv. Vi har fokus på at nedbringe brugen af tvang samt anvendelse af deeskalerende metoder. Det betyder blandt andet, at vi både i dagligdagen men også i weekenden fokuserer på meningsgivende aktiviteter som et fast tilbud til vores patienter.

 

Dig som leder

Du formår at involvere, motivere og skabe resultater indenfor centrets og afsnittets indsatsområder. Du har en anerkendende og lyttende ledelsesstil, og du vil aktivt medvirke til at fastholde afsnittet, som en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel og godt arbejdsmiljø. Derfor er det essentielt, at du har gode samarbejdsevner og kan vedligeholde og danne netværk internt såvel som eksternt.

Du vil indgå i et ledermakkerpar med den afsnitsledende overlæge, og i fællesskab skal I skabe de bedst mulige forudsætninger for opgaveløsningen.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • er handlekraftig og struktureret
  • er motiveret for at arbejde med Lean som værktøj til forbedringer af kvaliteten af behandlingen og effektive arbejdsgange 
  • har erfaring fra retspsykiatrien, dette vil det være en fordel - det er dog ikke et krav.

For at blive taget i betragtning til stillingen skal du være autoriseret sygeplejerske med ledelseserfaring. Gerne med en relevant lederuddannelse på diplom- eller masterniveau (men dette er ikke et krav).

 

Vi tilbyder:

  • Ledelsessparring med den afsnitsledende overlæge og med ledelseskollegaer
  • Et spændende speciale med mulighed for faglig fordybelse og udvikling
  • En god ledergruppe i centret med mulighed for faglig sparring og fælles udvikling
  • En mentor
  • Erfarne og engagerede medarbejdere
  • En spændende arbejdsplads i et tværfagligt miljø
  • Mulighed for at deltage i udviklingen af plejen og behandlingen til vores patienter i Region Hovedstadens Psykiatri. 

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. 

Tiltrædelse 1. februar 2021 eller efter aftale.

Der indhentes efter aftale med ansøger altid referencer inden endelig beslutning om ansættelse.

Afsnit 802 er beliggende på Brøndbyøstervej 160, og er en del af Psykiatrisk Center Glostrup.

 

Send os din ansøgning

Vi glæder os til at høre fra dig. Søg via link senest d. 11. december 2020. Du bedes uploade CV og uddannelsesbevis sammen med din ansøgning. 

Har du nogen spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om afsnittet eller stillingen, er du meget velkommen til at kontakte udviklingschef Betina Bennike, tlf. 29444418.

 

Psykiatrisk Center Glostrup

På Psykiatrisk Center Glostrup diagnosticerer og behandler vi patienter med alle typer af psykiske lidelser. Vi har 14 døgnafsnit med i alt 190 senge og 16 ambulatorier, samt en række støttefunktioner. Vi har en række almene og højt specialiserede døgnafsnit og ambulante enheder, samt en stor forskningsenhed. Centeret beskæftiger godt 700 engagerede medarbejdere, og er en del af Københavns Universitets universitetshospitaler.

Centret er fordelt på fem adresser: Nordstjernevej 41, Brøndbyøstervej 160, Gl. Kongevej 33, H.J. Holstvej og Ishøj Store Torv.

Centret modtager både patienter fra eget optageområde og patienter fra resten af Region Hovedstaden til specialiserede tilbud. Vi betjener borgere fra kommunerne København (Valby), Hvidovre, Rødovre, Glostrup, Albertslund, Brøndby, Ishøj, Vallensbæk og Høje-Tåstrup

I centret arbejder vi bl.a. målrettet med nedbringelse af tvang, recovery, øget bruger- og pårørendeinvolvering og med at skabe gode sektorovergage for vores patienter. Vi arbejder med kvalitetsudvikling og forbedringer med Lean som metode.

 

I Region Hovedstadens Psykiatri ønsker vi et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der bidrager til, at alle medarbejdere får de bedste betingelser for at udvikle sig og trives. I den forbindelse tilbyder vi røgfrie arbejdspladser, løbende vedligeholdelsestræning og spændende karriereveje.

Læs og hør mere om dine karrieremuligheder og Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Glostrup
  • Kontaktperson
    Betina Bennike
  • Adresse
    Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndbyvester
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    228096
  • Quick-nr.
    400350
  • Indrykningsdato
    19-11-2020
  • Ansøgningsfrist
    11-12-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Glostrup
  • Adresse
    Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndbyvester
  • Kontaktperson
    Betina Bennike
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    228096
  • Quick-nr.
    400350
  • Indrykningsdato
    19-11-2020
  • Ansøgningsfrist
    11-12-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.