Region Midtjylland

Medicinsk, Herning

Gl Landevej 61, 7400 Herning

Ergoterapeut, Mave, tarm, lever og infektionsafsnittet

Kan du forestille dig at blive en del af et dynamisk og velfungerende tværfagligt team og at være med på en spændende rejse mod Gødstrup
Medicinsksengeafsnit på Regionshospitalet Herning, søger en ergoterapeut.
Stillingen er på 37 timer i blandede vagter, i perioden fra 1. december til 31. oktober 2021. Gode muligheder for fast ansættelse



Brænder du for at arbejde tværfagligt med patienter på et akut hospital med korte og intensive forløb. Vil du bidrage til sammenhængende patientforløb og samarbejde på tværs af sektorer. Har du lyst til en varieret og spændende hverdag med mange forskellige arbejdsopgaver og patientgrupper, så er du vores nye ergoterapeut.


I medicinsk afdeling lægger vi vægt på, at opgaverne løses på et højt fagligt niveau, samt på tværfagligt samarbejde, både mellem terapeuterne og i forhold til sygeplejersker og læger på afdelingerne.


Lidt om mave, tarm, lever og infektionsafsnittet
Vi har plads til 32 patienter fordelt mellem specialerne infektionsmedicin, gastroenterologi, geriatri og endokrinologi. Specialerne er fordelt i 3 grupper. I vagterne er der samarbejde på tværs af grupperne, hvorved du får indblik og kendskab til de øvrige specialer.
Da vi er på vej mod Gødstrup og det oprindelige afsnit skal deles, øver vi os allerede nu.
Så vi adskiller allerede nu Gastroenterologi og infektions afsnittet fra Geriatrien.
Stort set alle vores patienter er akutte, hvorfor dagligdagen i afsnittet er præget af et stort patientflow. Der er udpeget daglig klinisk koordinator, som varetager den daglige koordinering af indlæggelser, udskrivelser og bemanding.

Hospitalsenheden Vest er i gang med en spændende proces frem mod udflytningen til det nye Regionshospitalet Gødstrup. Processen indebærer bl.a. at vi arbejder med terapeuternes involvering og fremmøde i de forskellige specialer, med henblik på at højne det tværfaglige samarbejde omkring velkoordinerede patientforløb og overlevering til kommunerne.
Du vil på lige fod med dine kolleger komme til at tage del i processen fremmod flytningen og i selve flytningen, der på nuværende tidspunkt er planlagt til 3. kvartal 2021.


Arbejdsopgaver:
 
  • i samarbejde med det øvrige personale på medicinsk sengeafsnit varetage pleje og behandlingen af de indlagte patienter
  • tværfaglig planlægning med henblik på velkoordinerede patientforløb og udskrivelser
  • vurdering af funktionsevne herunder vurdering af patientens rehabiliteringsbehov
  • vurdering af hjælpemiddelbehov, ADL og hjemmelig forhold
  • vurdering af spise- og synkefunktion samt vejledning i forbindelse hermed
  • udarbejdelse af genoptræningsplaner (GOP)
  • bidrage til udarbejdelsen af MedCom standarderne: plejeforløbsplan, korrespondancebrev og udskrivningsstatus.


Vi søger en ergoterapeut som:
  • har lyst til at indgå i et tværfagligt team med afdelings sygeplejersker
  • har erfaring med hurtige forløb og udskrivelser, herunder vurdering af behov for hjælpemidler.
  • har et kendskab til dysfagi området og erfaring med vurdering af spise- og synkefunktion.
  • har erfaring med at arbejde på et akut hospital og har god kontakt til alvorligt syge mennesker
  • har kendskab til MidtEPJ og MedCom eller erfaring med tilsvarende
  • har erfaring med samarbejde på tværs af sektorerne
 

Vi søger en kollega, der:
  • har stærke samarbejdskompetencer
  • har respekt for andres faglighed og lyst til tværfagligt samarbejde
  • er fleksibel og ønsker at bidrage til et godt arbejdsmiljø
  • har lyst til at arbejde i en organisation, der er på vej mod Patientens Hospital i Gødstrup


Vi kan tilbyde:
  • Spændende tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
  • Et udviklende samarbejde med kolleger og samarbejdspartnere
  • En arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og hvor humor er en vigtig ingrediens i en travl hverdag
  • Et spændende og udfordrende job med fokus på høj faglighed på en arbejdsplads i forandring




Praktiske oplysninger
Hvis du har lyst til at være en del af et aktivt plejepersonale, som har fokus på gode patientforløb, hører vi meget gerne fra dig.

Du kan læse mere om Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest på www.vest.rm.dk.

Hvis du er interesseret i at vide mere om stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Helle Hindkjær Østergaard på tlf. 20 25 99 35.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Du kan søge jobbet online på www.rm.dk/job ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV (de vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format
Din ansøgning skal være os i hænde den 04.12.20

Stillings og funktionsbeskrivelse

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Herning
  • Kontaktperson
    Helle Østergaard
  • Adresse
    Gl Landevej 61, 7400 Herning
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2021
  • Regionens jobnr.
    26934
  • Quick-nr.
    400356
  • Indrykningsdato
    19-11-2020
  • Ansøgningsfrist
    04-12-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Herning
  • Adresse
    Gl Landevej 61, 7400 Herning
  • Kontaktperson
    Helle Østergaard
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2021
  • Regionens jobnr.
    26934
  • Quick-nr.
    400356
  • Indrykningsdato
    19-11-2020
  • Ansøgningsfrist
    04-12-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.