Reservelæge - introstilling
En introduktionsstilling i anæstesiologi er ledig til besættelse den 1. januar 2021 eller efter aftale.
Som læge i introduktionsstilling på anæstesiologisk afdeling, på Holbæk Sygehus får du en 9-ugers vagtfri introduktionsperiode med fokus på at oparbejde de anæstesiologiske - samt intensive kompetencer, der skal bestrides for at kunne gå i vagt.
Holbæk Sygehus er et akutsygehus med traumeoptag. På hospitalet findes foruden anæstesi også specialerne parenkymkirurgi, ortopædkirurgi, gynækologi og obstetrik, intern medicin (med bl.a. kardiologi, nefrologi og geriatri), pædiatri med neonatologi samt diagnostisk radiologi.
På afdelingen er et forvagts- og et bagvagtslag. Som introduktionslæge indgår man i forvagtslaget efter de 9 ugers introduktion.
Dagtiden bliver delt imellem funktion på operationsgangen, med ansvar for enten de ortopædkirurgiske, gynækologiske/obstetriske eller parenkymkirurgiske lejer, og stuegang på intensiv- afsnittet. Der vil desuden være mulighed for at bedøve til DC-konverteringer samt få god erfaring med anlæggelse af CVK, hæmodialysekateter, fødeepidural og a-kanyle.
Vagtlaget består af 1 forvagt og 1 bagvagt, begge i tilstedeværelsesvagt. Som forvagt arbejder man i vagten på både COP og intensivafsnittet inkl. akutte tilsyn på andre afdelinger samt visitation til intensiv, altid superviseret af bagvagten. Derudover indgår man som en del af hjertestopholdet samt er traumeleder for traumeteamet.
Vi kan blandt andet tilbyde:
-
God supervision
-
En afdeling med god stemning og godt arbejdsmiljø
-
Rig mulighed for intensiv erfaring, både i dagtid og i vagten
-
Traumelederfunktion
-
Erfaring med anæstesi til både elektive og akutte patienter
-
Superviseret anæstesi til børn
Henvendelse vedrørende stillingen eller afdelingen kan rettes til uddannelsesansvarlig overlæge Christine Ugleholt Jensen, tlf. 20 74 06 74.
Ansøgningsfrist 2. december med ansættelsessamtale tirsdag den 8. december 2020.
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 17.000 medarbejdere og et budget på 18 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Holbæk Sygehus - Adresse
Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk -
Kontaktperson
Ole Christensen - Stillingstype
Reservelæge - Speciale
Anæstesiologi - Ansættelsesform
Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2021 - Regionens jobnr.
010935 - Quick-nr.
400413 - Indrykningsdato
20-11-2020 -
Ansøgningsfrist
02-12-2020 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×