Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Edel Sauntes Allé 10, 2100 København Ø

Nattevagt til intensivt psykiatrisk afsnit C6201 på Rigshospitalet

Vægter du høj faglighed, og brænder du for sygeplejen til mennesker med psykiatriske lidelser, så er det måske netop dig, vi søger. 

Lige nu søger vi en erfaren social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske i blandede vagter til fortrinsvis nattevagt i lige uger. 

Her bliver du en del af et afsnit, hvor patienten bliver mødt med respekt og ligeværdighed, og et trygt arbejdsmiljø, hvor vi arbejder forebyggende for at undgå anvendelse af tvang. 

Det bliver du en del af
C6201 er et intensivt afsnit med plads til 11 patienter med alle slags psykiatriske diagnoser. 

Vi modtager primært patienter fra Indre By og Østerbro. Behandlingen og sygeplejen er tilrettelagt ud fra en recoveryorienteret tilgang, hvor inddragelse af patienter og pårørende er i centrum. 

Vi arbejder løbende med systematiske forbedringer i afsnittet. Vi arbejder målrettet på at effektivisere de dele, som skaber værdi for vores patienter. 

Du bliver en del af en alsidig personalegruppe, der prioriterer hinanden – også socialt. Vi er en blandet landhandel (på den fede måde) hvad angår køn, alder og erfaring og vi byder ind med de evner og interesser, vi hver især har.

Din rolle og arbejdsopgaver
Som nattevagt indgår du i et team, der består af 3 nattevagter, der fortrinsvis arbejder i et fast nattevagtsrul. 

Dine opgaver vil være at værne om de indlagte patienters sundhed og søvn. Derudover varetager du daglige driftsopgaver som fx madbestilling og håndværkerbestillinger. 

Og hvorfor skal du søge job hos lige netop os? 
Vi er en personalegruppe, der er forskellige og kan forskellige ting. En af vores patienter har skrevet til os efter udskrivelsen:

”Den sidste oplevelse jeg gerne vil takke for, er den store diversitet i personalet på afdelingen. Der er nogen som interesserer sig for fodboldlandskampe og andre for royale bryllupper -begge interesser førte til popcorn og frugt i tv-stuen. Dem der altid sørger for kaffe på kanden og dækker bordet fint op inden maden. Dem der altid har tjek på procedurerne og dem der indimellem misser sikkerhedsrunden, fordi aftenens bordtenniskamp med en dejlig patient nåede femte sæt. Og den særlige stemning rene mandevagter skaber.”

Helt konkret bliver du en del af et arbejdsmiljø, hvor faglighed prioriteres og hvor der er fokus på patient- og personalesikkerhed, konflikthåndtering og forebyggelse af vold.  

Vores forventninger til dig
Du er autoriseret social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske med minimum 2 års psykiatrisk erfaring i lukket regi, og gerne med indgående kendskab til nattevagter. 

Derudover forventer vi, at du:

  • Ønsker at udvikle dig fagligt
  • Kan eller har et ønske om, at arbejde recoveryorienteret og patientinddragende
  • Tager ansvar og arbejder selvstændigt
  • Er ærlig og initiativrig
  • Kan trives i et afsnit, hvor der er plads til alsidighed og højt til loftet
  • Er faglig engageret og brænder for sygeplejefaglig udvikling 
  • Er omstillings-og forandringsparat

Interesseret? 
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Tue Lodahl på 2940 5491. 

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er til besættelse snarest eller efter aftale.

Der er tale om en stilling i blandende vagter primært som fast nattevagt i lige uger. 

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Søg stillingen via link på siden senest onsdag den 9. december 2020

I Region Hovedstadens Psykiatri ønsker vi et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der bidrager til, at alle medarbejdere får de bedste betingelser for at udvikle sig og trives. I den forbindelse tilbyder vi røgfrie arbejdspladser, løbende vedligeholdelsestræning og spændende karriereveje.

Læs og hør mere om dine karrieremuligheder og Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center København
  • Kontaktperson
    Tue Lodahl
  • Adresse
    Edel Sauntes Allé 10, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    228153
  • Quick-nr.
    400426
  • Indrykningsdato
    20-11-2020
  • Ansøgningsfrist
    09-12-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center København
  • Adresse
    Edel Sauntes Allé 10, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Tue Lodahl
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    228153
  • Quick-nr.
    400426
  • Indrykningsdato
    20-11-2020
  • Ansøgningsfrist
    09-12-2020 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Vil du gøre en forskel for patienter med dom til psykiatrisk behandling? Retsligt FACT- team PC Ballerup – søger en sygeplejerske

Psykiatrisk Center Ballerup  |  Maglevænget 16, 2750 Ballerup
Sygeplejerske

Opslået
02-09-2025

Ansøgningsfrist
25-09-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske - Vil du være en del af et stærkt tværfagligt team i Ambulatorium for affektive lidelser med Regionsfunktion?

Psykiatrisk Center København  |  Hovedvejen 17, 2000 Frederiksberg
Sygeplejerske

Opslået
08-09-2025

Ansøgningsfrist
28-09-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

SSA til nattevagt på retspsykiatrisk afsnit B1 – vi har tid, faglighed og fællesskab – også om natten

Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde  |  Lindegårdsparken 1, 4000 Roskilde
Sygeplejerske

Opslået
09-09-2025

Ansøgningsfrist
23-09-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Vi søger en sygeplejerske med hjerte for det medicinske speciale, den socialt udsatte patient og et stærkt arbejdsmiljø til vores korttidsafsnit

Herlev og Gentofte hospital  |  Borgmester Ib Juuls vej 101, 2730 Herlev
Sygeplejerske

Opslået
08-09-2025

Ansøgningsfrist
22-09-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Er du en empatisk og erfaren sygeplejerske, der brænder for at gøre en forskel i børns og familiers liv under transplantationsforløb?

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Sygeplejerske

Opslået
11-09-2025

Ansøgningsfrist
23-09-2025