Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Ullasvej 8, 3700 Rønne

Sygeplejerske i kardiologi til Sengeafsnit 2, Bornholms Hospital

Har du lyst til at indgå i et dynamisk og udviklende arbejdsfællesskab, hvor du bliver en del af et dygtigt og engageret team? Har du interesse for det kardiologiske område? Så mangler vi dig i verdens bedste ø.

I Medicinsk Sengeafsnit 2, hvor vi arbejder primært med patienter med kræftsygdomme, hjerte- og lungesygdomme, mangler vi lige nu en kollega. Det er en fordel hvis du har kardiologisk erfaring eller efteruddannelse, men ikke et krav.

Bliv en del af teamet

Dit kommende job bliver i kardiologisk team, hvor samarbejde, anerkendelse og humor danner rammerne for vores arbejdsmiljø. Vi arbejder efter høj sygeplejefaglig standard, med patienten i fokus for plejen, og vi holder løbende teammøder, hvor du særligt kan være med til at præge udviklingen.

Vi tilbyder en spændende, udfordrende og meget afvekslende dagligdag med et støttende personaleteam bestående af social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker samt en synlig ledelse, der skaber åbenhed og dialog.

I kardiologisk team modtager vi patienter, der skal udredes for akut koronart syndrom (AKS), hjertesvigt og hjerterytmeforstyrrelser. Det er typisk patienter der skal opstarte eller reguleres i medicinsk behandling, mens de er i telemetri. Vi modtager også elektive patienter til DC-konvertering.

Vi arbejder tæt sammen med især Rigshospitalets og Bispebjergs hjerteafdelinger i forhold til at visitere hjertepatienterne til videre udredning og behandling, enten akut eller subakut.

Vi har fokus på gode, sammenhængende patientforløb og tværsektoriel koordinering, og du vil blive oplært til at kunne gå på tværs af vores teams, da vi i dagligdagen hjælper hinanden. Som nyansat vil du tilkobles en mentor, og der vil etableres særligt fokus på at sikre den individuelle faglige udvikling.

Vi har i høj grad også fokus på, at der til hver en tid er et udviklende læringsrum både for præ- og postgraduate, og der tilbydes løbende undervisningsseancer, som fx afvikles af vores tværfaglige samarbejdspartnere på hospitalet.

Om os

​I Sengeafsnit 2 er vi ca. 54 ansatte. Vi rummer aktuelt 34 senge og dækker de fleste medicinske specialer. Afsnittet er opdelt i teams med hver deres speciale, hvor der er tilknyttet en sygeplejerske med specialfunktion, der har fokus på den faglige kvalitet og videndeling.

Afsnittet er opdelt som følgende:

  • Kardiologi/multisygdom med 10 senge med central overvågning
  • Onkologi/multisygdom med 10 senge
  • Lungesygdom/multisygdom med 9 senge
  • I tilknytning til sengeafsnittet findes desuden et afsnit for lindrende behandling med 5 senge, der samarbejder med Diakonissestiftelsens hospice

Som medicinsk sengeafsnit har vi året rundt et stort flow af elever og studerende.

Afsnittet modtager patienter døgnet rundt, ligesom elektive patienter indlægges til udredning.

Læs mere om os her: https://www.bornholmshospital.dk/afdelinger-og-afsnit/sengeafsnit-2

Er du nysgerrig og ønsker flere oplysninger?

Kontakt afdelingssygeplejerske Lærke Borup Carstensen på telefon 38 67 11 14 eller mail: laerke.louise.borup.carstensen@regionh.dk eller assisterende afdelingssygeplejerske Stine Stilling Jacobsen på telefon 38 67 10 51 eller mail: stine.stilling.jacobsen@regionh.dk

Ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd, og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Stillingen er en fast stilling på 37 timer pr. uge i skiftende vagter.

Du bliver ansat i det kardiologiske team pr. 1. februar 2021 eller snarest muligt.

Ansættelsessted er Bornholms Hospital, Ullasvej 8, 3700 Rønne.

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning, CV, uddannelsesbeviser samt dokumentation for relevant erfaring via vores online rekrutteringssystem senest d. 11. december 2020.

Vi tager gerne en uforpligtende samtale, hvis du har overvejelser om ansættelse nu eller senere. Lad os give dig et indblik i mulighederne på Bornholms Hospital.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 51 og 52.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

 


Læs om Bornholms Hospital på www.bornholmshospital.dk

Om livet på Bornholm: Bornholm er på mange måder noget særligt. Vi har vandfald, klipper, havets brusen og det fineste sand. Alt sammen inden for kort afstand. Vi nyder øens mange kvalitetsfulde råvarer. Kultur- og fritidslivet markerer sig med musik- og madfestivaller, lokale havkajak- og vinterbadeklubber skyder op, og vi er beriget med imponerende oplevelsesrige gå- og cykelruter. Aldrig længere væk end det er overkommeligt at tage ud i det fri og kombinere hverdagen med fritid, venner og velvære. Og alt dette samtidig med at København og adgangen til storbyen kun er kort tid væk.

Hvis du ikke allerede har kendskab til Bornholm, kan du få gode råd ved at besøge siden www.næstestopbornholm.dk

Læs om Bornholm på facebooksiden ”Næste stop Bornholm”, www.brk.dk eller www.bornholm.info

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bornholms Hospital
  • Kontaktperson
    Lærke Louise Borup Carstensen
  • Adresse
    Ullasvej 8, 3700 Rønne
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2021
  • Regionens jobnr.
    228137
  • Quick-nr.
    400442
  • Indrykningsdato
    20-11-2020
  • Ansøgningsfrist
    11-12-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bornholms Hospital
  • Adresse
    Ullasvej 8, 3700 Rønne
  • Kontaktperson
    Lærke Louise Borup Carstensen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2021
  • Regionens jobnr.
    228137
  • Quick-nr.
    400442
  • Indrykningsdato
    20-11-2020
  • Ansøgningsfrist
    11-12-2020 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske til Center for Visitation og Diagnostik

Region Hovedstadens Psykiatri  |  Kristineberg 3, 2100 København Ø
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialuddannelse

Opslået
21-05-2025

Ansøgningsfrist
03-06-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Høj faglighed, gode kollegaer og mange muligheder – sygeplejerske søges til åbent afsnit 19.3

Psykiatrisk Center København  |  Gentofte hospitalsvej 19, 2900 Hellerup
Sygeplejerske

Opslået
08-05-2025

Ansøgningsfrist
28-05-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Endokrinologisk og nefrologisk afsnit på søger sygeplejerske

Nordsjællands Hospital  |  Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
Sygeplejerske

Opslået
13-05-2025

Ansøgningsfrist
12-06-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Vi opnormerer! - Forebyggelsesinstruktør til Akutpsykiatrisk afsnit D3 på Psykiatrisk Center Glostrup

Psykiatrisk Center Glostrup  |  Nordstjernevej 41, 2605 glostrup
Sygeplejerske

Opslået
12-05-2025

Ansøgningsfrist
29-05-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Nysgerrig på psykiatri? Her får du en god start og solid oplæring - Afsnit 801, Psykiatrisk Center Glostrup

Psykiatrisk Center Glostrup  |  Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndby
Sygeplejerske

Opslået
13-05-2025

Ansøgningsfrist
03-06-2025