Nyresygdomme
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus
Sygeplejerske med lyst til forskning
Patientnær sygeplejerske med lyst til forskning?Sygeplejerske til sengeafsnittet pr. 1. januar 2021 eller efter aftale.
Nyresygdomme søger en engageret sygeplejerske, der kan bygge bro mellem den viden, vi finder gennem forskning/udvikling, og de patienter vi møder i klinikken.
Vi ønsker at have sygeplejersker ansat, der kan bevæge sig frit mellem kompleks syge patienter med kronisk sygdom, samtidigt med at de bidrager til forskning/udvikling af sygepleje til patientgruppen og videreformidler til kolleger lokalt, nationalt og internationalt. Det skal være det kliniske arbejde og kendskabet til patientgruppens problemstillinger, som er styrende for den forskning og udvikling, der laves i afdelingen.
Du arbejder i klinisk praksis 3 dage om ugen og arbejder med forskning/udvikling 2 dage om ugen. Du vil ikke komme til at lave selvstændig egen forskning - men også arbejde med delprojekter fra andre forskningsprojekter i afdelingen.
Der er en forventning om, at du tager del i vagter - svarende til den procentdel, du er i klinik.
Nyremedicinsk Sengeafsnit er et velfungerende afsnit, hvor det kollegiale fællesskab og relationen til patienten og samarbejdspartnere vægtes højt, så der sammen kan skabes gode patientforløb. Der er 22 sengepladser, og en stor del af patienterne indlægges akut - det prioriteres højt at planlægge og koordinere patientforløbene, så indlæggelsestiden forkortes.
Patienterne har ofte livslange forløb, som går på tværs af afsnittene, og dette gør, at der er tætte samarbejdsrelationer i afdelingen, og at der i fællesskab drøftes tiltag, som kan forbedre vilkårene for patienter og pårørende. Stemningen er uformel, og vi har etableret et godt tværfagligt samarbejde med læger, fysioterapeuter, klinisk diætist og egen forskningsafdeling.
Sygeplejen til patientgruppen varierer. Vi har veltilrettelagte kirurgiske transplantationsforløb, men også meget komplekse medicinske forløb, som involverer mange andre sygdomme end de nyremedicinske. Størstedelen af de indlagt patienter har en relation til den kommunale pleje.
Sengeafsnittet er uddannelsessted for SOSU-assistent elever, sygeplejestuderende og medicinstuderende. Der er ansat driftskoordinator, praktikansvarlig, kliniske vejledere samt introduktions- og oplæringsansvarlig.
Vi søger en medarbejder, der
- har interesse i forskning og udvikling
- har gode kommunikative og skriftlige evner
- har lyst til at dele viden med kolleger og bidrage til fælles læring i afsnittet
- har evne til at læse nationale såvel som internationale forskningsartikler
- har opdateret viden om og gerne erfaring med kvalitative/kvantitative forskningsmetoder
- brænder for evidensbaseret sygepleje tæt på klinikken
- har erfaring med systematisk litteratursøgning
- har erfaring med implementering af nyt
- har stor interesse i at være tæt på og arbejde med patienter med kroniske sygdomme
- kan arbejde individuelt, systematisk, målrettet og med deadlines
- har videreuddannelse på diplom niveau
- kan se stillingen som en karrierevej.
Hvad kan vi tilbyde
Vi har to projekter, som du bliver en del af. Et projekt hvor vi skal udvikle og evaluere et beslutningsstøtteredskab til patienter, der skal træffe valg af dialyse eller ej, samt et projekt hvor vi anvender Pro-data (Patient Rapporteret Oplysning) med henblik på at mødekomme patienters behov for palliation. Projekterne er forankret i afdelingen og udføres i samarbejde med andre nyremedicinske afdelinger i Danmark. Arbejdet indebærer både kvantitativ og kvalitativ dataindsamling og bearbejdning. Der forventes mulighed for at være en del af minimum en publikation i ansættelsesperioden.
Du vil samarbejde med afdelingens kliniske sygeplejespecialist i forhold til forskningsdelen. Din nærmeste leder vil være afdelingssygeplejersken på sengeafsnittet.
Stillingen er en fast stilling i klinikken - forskningstimerne er et et-årigt barselsvikariat og kan evt. forlænges, hvis der er forskningsmidler tilgængelige.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation.
Sidste frist for ansøgning er den 14. december 2020 - der er planlagt samtaler den 16. december 2020.
For yderligere oplysninger om stillingen kan henvendelse rettes til:
Afdelingssygeplejerske Lotte Løntoft Mathiesen, tlf. 4046 0809, lottma@rm.dk
Klinisk sygeplejespecialist Jeanette Finderup, 7845 2525, jeajee@rm.dk
Oversygeplejerske Anni Sørensen, tlf.4046 0341, anniso@rm.dk
Du kan læse mere om forskning og udviklingsstrategi her
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital -
Kontaktperson
Anni Sørensen - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2021 - Regionens jobnr.
27946 - Quick-nr.
400512 - Indrykningsdato
23-11-2020 -
Ansøgningsfrist
14-12-2020 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus -
Kontaktperson
Anni Sørensen - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2021 - Regionens jobnr.
27946 - Quick-nr.
400512 - Indrykningsdato
23-11-2020 -
Ansøgningsfrist
14-12-2020 (udløbet)
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Er du sygeplejerske, brænder du for psykiatrien og har du lyst til nye udfordringer? Så kom og vær med til at sætte dit præg på fremtidens psykiatri i Horsens
Regionspsykiatrien Horsens, Skanderborg, Hedensted, Odder | Sundvej, 30, 8700 Horsens
SygeplejerskeOpslået
06-05-2025Ansøgningsfrist
13-05-2025 -
Spændende ny stilling som souschef i Børne- og Ungdomspsykiatrien, ambulatoriet for Skolebørnsområdet Team 1 AarhusUniversitetshospital
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center | Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus
SygeplejerskeOpslået
02-05-2025Ansøgningsfrist
25-05-2025 -
Sygeplejerske til Traumecenter og Skadestue, Akutafdelingen, Aarhus Universitetshospital
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
SygeplejerskeOpslået
08-05-2025Ansøgningsfrist
23-05-2025 -
Operationssygeplejerske, Regionshospitalet Gødstrup
Regionshospitalet Gødstrup | Hospitalsparken, 15, 7400 Herning
SygeplejerskeOpslået
07-05-2025Ansøgningsfrist
15-06-2025 -
Brænder du for den palliative sygepleje? Så er du måske vores nye sygeplejerske i sengeafsnit for kræft og lindrende behandling!
Regionshospitalet Gødstrup | Hospitalsparken 15, 7400 Herning
SygeplejerskeOpslået
01-05-2025Ansøgningsfrist
24-05-2025