Region Midtjylland

Hjertesygdomme

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Bioanalytiker til Hjertesygdomme

Fuldtidsstilling som Bioanalytiker på afdelingen for Hjertesygdomme, Analyseafsnit.
Stillingen er på 37 timer/uge til besættelse pr. 1. februar 2021 eller efter aftale.

1 års vikariat som Bioanalytiker på afdelingen for Hjertesygdomme, Analyseafsnit.
Stillingen er på 37 timer/uge til besættelse pr. 1. februar 2021 eller efter aftale.

½ års vikariat som Bioanalytiker på afdelingen for Hjertesygdomme, Analyseafsnit.
Stillingen er på 37 timer/uge til besættelse pr. 1. februar 2021 eller efter aftale.

Analyseafsnittet er et selvstændigt afsnit på afdelingen for Hjertesygdomme. Der er ansat 13 bioanalytikere. Afsnittet ledes af en afdelingsbioanalytiker sammen med en overlæge, som er specialekyndig indenfor de analyser, som afsnittet udfører. Arbejdsopgaverne er alsidige, og foregår såvel i Analyseafsnittet, Klinik 1 og 2, i Synkopeklinikken og i enkelte situationer på de kliniske sengeafsnit. Analyseafsnittet modtager patienter til udredning for hjerterytme-forstyrrelser, besvimelser og brystsmerter.

Arbejdsopgaver i Analyseafsnittet
Påsætning af udstyr til døgnregistrering af hjerterytmen, EKG-tagning i Klinik 1 og overvågning af patienter under vippelejeundersøgelse i Synkopeklinikken. Størstedelen af arbejdet omfatter avancerede analyser af de indkomne EKG optagelser vedrørende hjerterytmeforstyrrelser.
Endvidere deltager enkelte personer i ambulant implantering samt hjemmemonitorering af implanterbare Reveal (EKG optagere), EKG-undervisning, rådgivning og tests vedrørende EKG-apparater samt ledelse og udvikling af MUSE EKG-database - regionalt.
Herudover deltager enkelte personer i forskningsrelaterede opgaver med specialanalyser hos udvalgte patientgrupper (Late Potentials, Heart Rate Variability samt ST-analyse).
På afsnittet modtager vi bioanalytikerstuderende både forår og efterår.

Krav til ansøger
  • skal være uddannet bioanalytiker

Vi ønsker, at du
  • er faglig engageret
  • er fleksibel og ansvarsbevidst
  • kan arbejde i teams
  • bidrager til god tone
  • har kendskab eller erfaring med analysesystemet ”Pathfinder” og database ”Sentinel” - fra firmaet Spacelabs.

Vi tilbyder dig
  • ansættelse i et spændende og aktivt afsnit
  • god introduktion til afdelingen og afsnittet
  • et velfungerende fagligt og tværfagligt arbejdsmiljø
  • kolleger med højt fagligt engagement
Du vil komme til at arbejde på et afsnit, hvor der er stor berøringsflade til patienterne og de øvrige faggrupper; sygeplejersker, læger, social- og sundhedsassistenter samt sekretærer.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

For yderligere information vedrørende stillingsopslaget kan afdelingsbioanalytiker Anne Lydolf Clausen kontaktes på tlf. 403 3219. Desuden henvises til: www.auh.dk

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 51 eller 52 2020. 

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Anne Lydolf Clausen
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2021
  • Regionens jobnr.
    27990
  • Quick-nr.
    400604
  • Indrykningsdato
    25-11-2020
  • Ansøgningsfrist
    12-12-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Anne Lydolf Clausen
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2021
  • Regionens jobnr.
    27990
  • Quick-nr.
    400604
  • Indrykningsdato
    25-11-2020
  • Ansøgningsfrist
    12-12-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.