Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Vil du være en del af vores fantastiske team i et spændende speciale

Vi søger en erfaren sygeplejerske til vores ambulatorium, afsnit 4034 i Klinik for Blodsygdomme, der vil være med til at sikre sygepleje af høj faglig kvalitet, sammen med super dygtige og engagerede kolleger.

Vi består af et velintegreret ambulatorium, med ca. 50 – 70 besøg pr. dag, samt et sengeafsnit med 18 sengepladser.
I ambulatoriet varetager vi kontrol og behandlinger af patienter med forskellige hæmatologiske sygdomme, blandt andet lymfeknudekræft og myelomatose.

Vi som sygeplejersker vurderer, observerer og behandler patienterne når de kommer. En del af opgaverne er bl.a. blodprøvetagning, transfusioner, behandling med antistoffer og kemoterapi samt samtaler i forbindelse med rehabilitering og palliation.

De kommunikative opgaver er typisk information og vejledning i forbindelse med behandling, og oplæring i selvadministration af medicin.

De administrative opgaver er planlægning af patientforløb og bookinger.

Vi er et afsnit karakteriseret ved:

  • et spændende speciale, hvor der er fokus på udvikling af sygeplejen. Lige nu er vi optaget af at sikre patient/pårørende inddragelse på alle niveauer, herunder konceptet: ”samtale om liv og behandling”, der skal sikre, at patienter og pårørende inviteres til samtaler om deres livsværdier og ønsker til livet med en alvorlig sygdom.
     
  • et team af 10 sygeplejersker, der har fokus på, hvordan vi samarbejder bedst. Vi vægter det gode arbejdsmiljø og humor meget højt. Vi går også meget op i, at vores patienter føler sig velkomne og tilpasse.
     
  • at sygeplejen er en selvstændig funktion med store muligheder for både faglig og personlig udvikling. Der sker altid noget nyt i hæmatologien, du kan ikke undgå at blive dygtigere og her er aldrig kedeligt.
     
  • en god og grundig introduktion til dig som ny sygeplejerske i vores speciale. Som ny i afdelingen vil du gennemgå et introduktionsforløb primært i vores sengeafsnit. Det indebærer 6 uger med de intro- og oplæringsansvarlige sygeplejersker. Under forløbet indgår du ikke i normeringen. 

Du er lige den vi mangler, hvis du: 

  • har arbejdet indenfor hæmatologien/onkologien og den ambulante funktion, og/eller har minimum 2 års erfaring som sygeplejerske i et medicinsk speciale.
     
  • anser ansvarlighed, fleksibilitet og samarbejde for nogle af de vigtigste egenskaber som kollega.
     
  • ønsker at deltage aktivt i afdelingens udviklingsopgaver. Du må meget gerne være iderig og kreativ, vi vil rigtig gerne have sygepleje i verdensklasse.
     
  • har kemokursus. Hvis du ikke har, skal vi nok få det planlagt. Der er mange andre spændende opgaver, du kan udføre, indtil du har gennemgået kurset.

Vi søger en sygeplejerske på 37 timer pr. uge, med start d. 1 januar 2021 (4 januar) eller efter aftale.

Arbejdstiden er fortrinsvis dagvagt i ambulatoriet og med weekendvagt hver 3. uge i sengeafsnittet.
 
Hvis dette lige er et job for dig, skal vi modtage din ansøgning senest d. 11. december 2020 kl. 12:00.  Ansættelsessamtaler vil foregå torsdag d 17 december eller efter aftale.
 
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte konstitueret afdelingssygeplejerske Nanna Frimand-Meier, telefon: 35 45 62 14.
 
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Løn- og Takstnævn.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Nanna Patricia Frimand-Meier
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2021
  • Regionens jobnr.
    228241
  • Quick-nr.
    400622
  • Indrykningsdato
    25-11-2020
  • Ansøgningsfrist
    11-12-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Nanna Patricia Frimand-Meier
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2021
  • Regionens jobnr.
    228241
  • Quick-nr.
    400622
  • Indrykningsdato
    25-11-2020
  • Ansøgningsfrist
    11-12-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.