Region Hovedstaden
Boserupvej 2, 4000 Roskilde
Kan du lære fra dig og skabe et læringsrigt miljø?
R5 er landets eneste retspsykiatriske afsnit, som kun har kvindelige patienter, og vi leder lige nu efter den helt rigtige kollega til at indgå i vores fællesskab og bidrage som sygeplejerske og klinisk vejleder. Så hvis du brænder for vejledning og psykiatriske sygepleje, så læs med her.
Lidt om os og vores fokus på R5
R5 er et af Sct. Hans’ 10 retspsykiatriske afsnit. Vi har 9 sengepladser og er kendetegnet ved, at vi kun har kvindelige patienter. Kerneopgaven i retspsykiatrien er at forebygge ny kriminalitet. Hvordan denne opgave løses bedst muligt, er der ingen facitliste til. Vi forsøger at finde løsningerne sammen med patienterne, og forhåbentlig sammen med dig!
På R5 arbejder vi aktivt med positiv forstærkning. Vi gør os umage med at rose, anerkende og give opmærksomhed til den adfærd, vi ønsker at forstærke hos vores patienter. Dette giver dig mulighed for at være kreativ i patientens møde med hverdagens udfordringer, store som små, når et truende nederlag skal vendes til oplevelsen af at have udviklet sig.
På R5 har du altid den fulde opbakning fra afsnittets overlæge og afdelingssygeplejerske. Som sygeplejerske giver dette dig mulighed for, sammen med dine kolleger, at tilrettelægge sygeplejen i de enkelte vagter. For at lykkedes godt med denne opgave skal du evne en høj grad af struktur og overblik samt gode kommunikationsevner.
Din hverdag som klinisk vejleder og sygeplejerske
Dit udgangspunkt som klinisk vejleder er selvfølgelig din kernefaglighed som sygeplejerske Her får du en spændende og afvekslende hverdag med komplekse opgaver, som kan variere fra at vejlede vores patienter i hvilket tøj og make-up, der vil fremstå bizart ude i samfundet til at ledsage og støtte vores patienter til somatiske undersøgelser, der er forbundet med en høj grad af angst og fysisk ubehag.
Vi er stolte af at have opbygget et læringsmiljø, hvor alle bidrager til, at de studerende får et givende klinikforløb. Du får ansvaret for, sammen med dine kolleger, at vedligeholde og udvikle dette miljø.
Som klinisk vejleder får du hovedansvaret for de sygeplejestuderende, der på hhv. 3. og 6. semester skal i klinik på R5. Der er typisk to sygeplejestuderende og to social- og sundhedsassistentelever i afsnittet det meste af året.
Du indgår i et tæt samarbejde med vores praktikvejledere og den kliniske sygeplejespecialist om tilrettelæggelsen af læringsforløb for vores studerende. Desuden er der støtte og sparring at hente i Grunduddannelsesenheden, hvor Sct. Hans’ kliniske undervisere er ansat.
Hvorfor skal du vælge R5
- Du bliver del af et fællesskab. Du bliver en del af et kollegaskab, der alle er stolte af deres fag og hvor rehabilitering og medmenneskelighed til patienter med svære sindslidelser og retslige foranstaltninger er i fokus.
- Fleksibilitet. Du får vide rammer til at tilrettelægge uddannelsesforløb for sygeplejestuderende, støtte fra samarbejdspartnere og 4 årlige temadage arrangeret af Grunduddannelsesenheden.
- Fokus på videreuddannelse og trivsel. Det er vigtigt for os at understøtte et godt lærings- og arbejdsmiljø og sikre din trivsel. Derfor tilbyder vi ugentlig supervision og spændende muligheder for at videreuddannelse indenfor den kognitive referenceramme og den motiverende samtale. Der er desuden rig mulighed for faglig vejledning og sparring i hverdagen.
- Smukke omgivelser og helt nye faciliteter i 2021. Vi er smukt beliggende ved Roskilde Fjord med en cykelafstand på 2,5 km til Roskilde bymidte og busforbindelser fra Roskilde station. Dertil er PC Sankt Hans ved at bygge den nye retspsykiatri ”Udsigten”, hvor vi i 2021 flytter ind i moderne rammer med nye faciliteter og muligheder for behandling.
Vores forventninger til dig
Først og fremmest forventer vi, at du er ordentlig over for vores udsatte og marginaliserede patienter. Du evner at afstemme og tilpasse din kommunikation, efter situationen du står i, samtidig med at du er knivskarp til at aflæse kropssproget på de patienter og kolleger, du befinder dig sammen med.
Du er autoriseret sygeplejerske med minimum to års erfaring. Du har uddannelsen som klinisk vejleder eller mod på at tage den.
Løn- og ansættelsesvilkår
Den ledige stilling er en fuldtidsstilling i blandede vagter med funktion som klinisk vejleder.
Ansættelse er efter gældende overenskomst. Tiltrædelse 1. februar eller efter aftale.
Lyder ovenstående interessant?
Så vil vi meget gerne høre om din motivation for at blive en del af R5.
Søg via linket her på siden, senest tirsdag 15. december 2020. Vedhæft CV og motiveret ansøgning. Vi forventer at afholde samtaler løbende, dog senest 18. december 2020.
Har du spørgsmål til stillingen, eller ønsker du at høre mere om afsnittet, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Rikke Holsdorf på rikke.holsdorf@regionh.dk eller ringe på 3864 2350.
I Region Hovedstadens Psykiatri ønsker vi et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der bidrager til, at alle medarbejdere får de bedste betingelser for at udvikle sig og trives. I den forbindelse tilbyder vi røgfrie arbejdspladser, løbende vedligeholdelsestræning og spændende karriereveje.
Læs og hør mere om dine spændende karrieremuligheder som sygeplejerske og Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde -
Kontaktperson
Rikke Holsdorf - Adresse
Boserupvej 2, 4000 Roskilde - Stillingstyper
Klinisk vejleder - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2021 - Regionens jobnr.
228266 - Quick-nr.
400686 - Indrykningsdato
26-11-2020 -
Ansøgningsfrist
15-12-2020 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde - Adresse
Boserupvej 2, 4000 Roskilde -
Kontaktperson
Rikke Holsdorf - Stillingstyper
Klinisk vejleder - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2021 - Regionens jobnr.
228266 - Quick-nr.
400686 - Indrykningsdato
26-11-2020 -
Ansøgningsfrist
15-12-2020 (udløbet)