Region Midtjylland

Blodsygdomme

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Sygeplejerske til klinikken ved Blodsygdomme, Aarhus Universitetshospital

Blodsygdomme Klinik 1 og 2 søger en sygeplejerske til vikariat i perioden 1. januar 2021  31. august 2021, som udgangspunkt 37 timer pr. uge pr. 1. januar 2021 eller snarest derefter.

Afdelingen, Blodsygdomme består af Klinik 1 og 2, Transplantationsklinik,  to sengeafsnit, Hæmodiagnostisk Laboratorium og Klinisk forskningsenhed.

Afdelingen udreder og behandler alle former for hæmatologiske sygdomme. Det kan dreje sig om såvel godartede som ondartede sygdomme i blod, knoglemarv og lymfesystem.

Blodsygdomme Klinik 1 og 2 modtager patienter med både god- og ondartede hæmatologiske sygdomme til ambulant behandling og kontrol med et varierende behov for sygepleje.

Vestdansk center for Blødersygdomme er en del af Blodsygdomme, med  Klinik for blødersygdomme sammen med Klinik 1 og 2.

Vi har patientforløb, der spænder fra udredningsforløb, ambulante kontrol- og behandlingsforløb til længerevarende pleje- og behandlingsforløb med bl.a. kemo- og immunterapi, transfusion af blodprodukter, anden understøttende behandling til kemoterapi og i visse tilfælde palliative forløb. Herudover udredning, kontrol og behandlingsforløb for bløderpatienter. Akut modtagelsen er en del af Klinikkerne og modtager i dagvagten akutte patienter, der skal indlægges i afdelingens sengeafsnit. Undersøgelsesstue er ligeledes en del af klinikkerne og modtager patienter til knoglemarvsundersøgelser samt patienter til lumbal undersøgelser og - behandlinger.

I Klinik 1 og 2 prioriterer vi hensigtsmæssige patientforløb, teamfunktion omkring den enkelte patient og mono- og tværfagligt samarbejde meget højt.

Klinik 1 og 2 har åbent på hverdage fra 8-17 og på fredage 8-16.

Der forventes en øget åbningstid i de kommende år, således der skal påregnes vagter der går ind i aftentimer.

Der er faste weekendvagter i afdelingens sengeafsnit ca. hver 6. uge og vagter på et mindre antal helligdage.

I Klinik 1 og 2 er vi normeret til ca. 29 sygeplejerske fuldtidsstillinger.

Vi tilbyder
  • et godt og individuelt tilrettelagt introduktionsprogram
  • et meget godt mono- og tværfagligt arbejdsmiljø, som er kendetegnet ved høj faglighed, åbenhed, tillid og respekt, smil og godt humør 
  • et spændende arbejde i et spændende og udfordrende speciale med mange former og muligheder for kliniske, pædagogiske og administrative opgaver omkring de ambulante patienter, der har mange forskellige behov for pleje og behandling/undersøgelser mv.
  • et afsnit i konstant udvikling, både fagligt og organisatorisk.

Vi søger og vil prioritere sygeplejersker, der har følgende kompetencer
  • har gennemført kursus i medicinsk kræftbehandling og som har opdateret erfaring med kræftpakkeforløb, medicinsk kræftbehandling inden for onkologi, hæmatologi
  • har erfaring med korttidssygepleje/ambulant sygepleje, herunder booking, koordinering af forløb
  • har erfaring i forhold til modtagelse af akutte patienter, knoglemarvsundersøgelser og lumbalpunkturer
  • kan arbejde med stor grad af selvstændighed
  • har gode samarbejdsevner, både mono- og tværfagligt
  • er åben, venlig og imødekommende
  • trives i et til tider travlt miljø
  • har lyst til og kan arbejde i et afsnit i stadig udvikling
  • har lyst til og kan arbejde med patienter, der stiller høje krav til kvaliteten i plejen og behandlingen og til planlægningen af den enkelte patients forløb i afdelingen

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Der må påregnes prøvetid i de første 3 måneder af ansættelsen. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Afdelingssygeplejerske Hanne Majgaard Sørensen på 2962 9305.

Din ansøgning skal være os i hænde senest d. 14. december 2020.



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Hanne Majgaard Sørensen
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2021
  • Regionens jobnr.
    28072
  • Quick-nr.
    401002
  • Indrykningsdato
    02-12-2020
  • Ansøgningsfrist
    14-12-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Hanne Majgaard Sørensen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2021
  • Regionens jobnr.
    28072
  • Quick-nr.
    401002
  • Indrykningsdato
    02-12-2020
  • Ansøgningsfrist
    14-12-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.