Region Midtjylland

Blodsygdomme

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Funktion som Klinisk koordinator (der er sygeplejerske), søges i Blodsygdomme Sengeafsnit ved Aarhus Universitetshospital

Klinisk koordinator, (der er sygeplejerske), søges i Blodsygdomme Sengeafsnittet med tiltrædelse 1. februar 2021 eller snarest muligt.
 
  • Brænder du for at skabe kvalitet og kontinuitet i patientforløb i tæt samarbejde med afdelingssygeplejersken og medarbejderne?
  • Har du et stort overblik og kan holde mange bolde i luften - og gribe dem igen?
  • Er du analyserende og kan finde den gode løsning i hverdagen, når der er mange hensyn at tage?
  • Er du dygtig til at samarbejde og kommunikere?
  • Brænder du for at støtte og inspirere kolleger til faglig udvikling og evner du at facilitere at det sker?
  • Har du hæmatologisk erfaring?

Så har vi jobbet til dig!

Vi søger
en erfaren sygeplejerske til Lymfomteamet, hvor der er 22 patienter, nogle yngre og flest ældre. I alt er der 33 patienter i afsnittet, som er opdelt i to teams. Det andet team har patienter med myelomatose og leukæmi og her er også en koordinator ansat. De to koordinatorer har et tæt samarbejde i hverdagen og finder i samråd med hinanden og de to afdelingssygeplejersker de gode løsninger på de opgaver og udfordringer, som dagen bringer.

Du har gerne erfaring som koordinator og følgende kendetegner dig
  • Du har et stort overblik, og evner at prioritere personaleressourcer i forhold til medarbejdernes kompetencer, udvikling, uddannelse, møder og kurser, arbejdsmiljø og afsnittets aktuelle behov
  • Du trives i en uforudsigelig hverdag med mange samtidige opgaver, der skal prioriteres og løses på et højt kvalificeret niveau.
  • Du er en dygtig, faglig sparringspartner og optræder som den gode rollemodel for dine kolleger
  • Du bidrager til et konstruktivt samarbejde på tværs af fag og afsnit/afdelinger
  • Du er lyttende, analyserende og argumenterende for de gode løsninger i balance mellem drift, udvikling og den bedste løsning for patienten
  • Du medvirker til at implementeringsstrategier gennemføres i tæt samarbejde med afdelingssygeplejersken
  • Du har erfaring fra hæmatologisk afdeling og er en dygtig planlægger og har erfaring med at lægge vagtplaner
  • Du er ansvarlig for løbende registrering i personalestyringsredskabet i Silkeborg Data og det er en fordel, hvis du har kendskab hertil.

Vi tilbyder
  • et job, der er vagtfrit og på 37 timer ugentligt
  • en daglig arbejdstid fra kl. 6.45 til kl. 15.15.
  • et afsnit i positiv udvikling med mange gode kolleger, såvel nyuddannede som erfarne
  • systematisk oplæring i klinisk koordinator funktion af en erfaren klinisk koordinator
  • et afsnit, hvor strukturerede og individuelt tilpassede introduktionsforløb er højt prioriteret
  • et afsnit, hvor vi arbejder i spændingsfeltet mellem liv og død, glæde og sorg
  • en arbejdsplads, hvor vi hjælper hinanden og engagerer os i hinanden og hvor vi har et godt samarbejde, også på tværs af fag
  • mulighed for deltagelse i relevante kurser, f.eks. for kliniske koordinatorer
  • et job på et Universitetshospital, hvor der er gode muligheder for faglig og personlig udvikling

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation.
 
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen og ønsker Stillings- og funktionsbeskrivelsen tilsendt, er du meget velkommen til at henvende dig til afdelingssygeplejerske Anne Kirk Dahl på 2388 2434 eller via afsnittets sekretær på telefon 7845 5830.

Ansøgningsfrist tirsdag den 15. december. Samtaler afholdes løbende.



















Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Anne Kirk Dahl
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2021
  • Regionens jobnr.
    28077
  • Quick-nr.
    401004
  • Indrykningsdato
    02-12-2020
  • Ansøgningsfrist
    15-12-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Anne Kirk Dahl
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2021
  • Regionens jobnr.
    28077
  • Quick-nr.
    401004
  • Indrykningsdato
    02-12-2020
  • Ansøgningsfrist
    15-12-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.