Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Ullasvej 8, 3700 Rønne

Lægesekretærer til Klinisk Administration på Bornholms Hospital

Kan du fungere i en til tider sårbar og kompleks hverdag, og bevare roen og overblikket med et smil på læben? Kan du se dig selv som omdrejningspunktet i det tværfaglige samarbejde? Og synes du det er udfordrende at sikre korrekt registrering? Så er du måske vores nye kollega.

Vi søger to sekretærer som har lyst til at være en del af lægesekretærteamet i Klinisk Administration på Bornholms Hospital. 

Om os

Vi er en stor engageret lægesekretærgruppe, og vi mangler dig, som har lyst til at være en del af vores fællesskab. 

Vi arbejder teamopdelt og er organiseret med en sektionsleder og fire teamkoordinatorer. Hver teamkoordinator er tovholder for den daglige drift og fordeling af arbejdsopgaver i teamet. Vores fire teams er Medicinsk, Kirurgisk, Akutmodtagelse og Diagnostisk.

Denne struktur er relativ ny og vi er stadig i opstartsfasen, men vi afholder regelmæssige monofaglige teammøder og hver 6. uge et fælles sekretærmøde. 

Det tværfaglige samarbejde er uvurderligt, da vi arbejder tæt og godt sammen med både læger, sygeplejerske og andre faggrupper for at sikre, det bedst mulige forløb for både patienter og pårørende. 

Vi søger en kollega til vores Diagnostisk Enhed til et vikariat på 37 timer/ugen til besættelse 1. januar 2021 eller snarest derefter, og løber til og med 30. september 2021:

Dine arbejdsopgaver og ansvarsområder bliver:

  • Patient kontakt
  • Booking af diverse undersøgelser i 8 forskellige systemer
  • Telefonbetjening
  • Bestilling af kørsel
  • Øvrige administrative ad hoc-opgaver

Vi søger en receptionist til vores kirurgiske ambulatorie, amb. 2, til en fast stilling i 30 timer/ugen til besættelse 1. januar 2021:

Dine arbejdsopgaver og ansvarsområder bliver:

  • Den nære patient kontakt og modtagelse i receptionen.
  • Tjekke patienter ind i SP, opdatere diverse kontaktoplysninger
  • Tjekke dagens program ift. tolkebistand
  • Holde styr på fællesmailen ift. tolk, Frit Sygehus Valg samt omvisitering
  • Tjekke op på godkende/ikke godkendte røntgenbeskrivelser
  • Kaution- og forsikringshåndtering
  • Befordringsgodtgørelse
  • Bestilling af kørsel
  • Øvrige administrative ad hoc-opgaver

Vores fokus til denne stilling er, at man kan sætte tjek ud for alle punkter.

Om dig

Du er mødestabil, har en positiv tilgang til opgaverne. Vi vil foretrække, hvis du har kendskab til sundhedsvæsenet og især de specifikke nævnte områder samt SP.  

Derudover ønsker vi at du:

  • har erfaring som lægesekretær eller anden administrativ stilling
  • har overblik og kan prioritere, samt er fleksibel og ansvarsbevidst
  • er serviceminded og har gode kommunikations- og samarbejdsevner
  • kan lide en travl og afvekslende hverdag, hvor du trives med og motiveres af tværfagligt samarbejde, som bidrager til fælles opgaveløsning
  • vil arbejde aktivt og konstruktivt for at præge og løse de udfordringer, fremtiden byder os   
  • har ”teamspirit”

Opgaverne løses kun på bedste vis, når man trives i hverdagen. Derfor er ordentlighed, omsorg og humor faste ingredienser i vores forventninger til os selv og hinanden. Det er en tilgang til arbejdet, som også forventes af dig. 

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende HK-overenskomst.

Dato for forventet ansættelsesstart: snarest muligt.

Praktiske oplysninger
Vi indkalder løbende til samtaler, og finder vi den rette, så leder vi ikke længere. Tøv derfor ikke med at sende os en ansøgning. 

Ved spørgsmål kan der rettes henvendelse til; Bornholms Hospital, Klinisk Administration, Sektionsleder Anja Priess tlf.: 3867 0223, mail: anja.priess@regionh.dk.

Ansøgning, CV og dokumentation for relevant erfaring sendes via vores online rekrutteringssystem.

Ansøgningen skal være hospitalet i hænde senest d. 11. december. kl. 12.00.


Læs om Bornholms Hospitalwww.bornholmshospital.dk

Om livet på Bornholm: Bornholm er på mange måder noget særligt. Vi har vandfald, klipper, havets brusen og det fineste sand. Alt sammen inden for kort afstand. Vi nyder øens mange kvalitetsfulde råvarer. Kultur- og fritidslivet markerer sig med musik- og madfestivaller, lokale havkajak- og vinterbadeklubber skyder op, og vi er beriget med imponerende oplevelsesrige gå- og cykelruter. Aldrig længere væk end det er overkommeligt at tage ud i det fri og kombinere hverdagen med fritid, venner og velvære. Og alt dette samtidig med at København og adgangen til storbyen kun er kort tid væk.

Hvis du ikke allerede har kendskab til Bornholm, kan du få gode råd ved at besøge siden www.næstestopbornholm.dk

Læs om Bornholm på facebooksiden ”Næste stop Bornholm”, www.brk.dk eller www.bornholm.info  

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bornholms Hospital
  • Kontaktperson
    Anja Priess
  • Adresse
    Ullasvej 8, 3700 Rønne
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    228434
  • Quick-nr.
    401088
  • Indrykningsdato
    03-12-2020
  • Ansøgningsfrist
    11-12-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bornholms Hospital
  • Adresse
    Ullasvej 8, 3700 Rønne
  • Kontaktperson
    Anja Priess
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    228434
  • Quick-nr.
    401088
  • Indrykningsdato
    03-12-2020
  • Ansøgningsfrist
    11-12-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.