Region Hovedstaden

Forskningsenheden for Almen Praksis

Øster Farimagsgade 5, postboks 2099, 1014 København K

Ph.d.-studerende til forskningsprojekt

Kommunikation mellem læger i almen praksis og hospital ved medicinændringer hos patienter med polyfarmaci – et kvalitativ studie af udfordringer og forbedringsmuligheder

 

Forskningsenheden for Almen Praksis ved Center for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Københavns Universitet søger en ph.d.-studerende med start 1. februar 2021 eller snarest derefter.

Forskningsprojektet
En tiltagende andel af befolkningen har mange samtidige sygdomme og komplekse medicinregimer. Mange patienter får for meget, for lidt eller forkert medicin. Balancen mellem gavnlige og utilsigtede skadelige effekter af medicin afhænger blandt andet af patientens alder, køn, sygdomsbyrde, komorbiditet, fysisk og psykisk kapacitet og patientens personlige præferencer. Denne balance kan således ændre sig over tid, hvilket nødvendiggør løbende stillingtagen til indikation for behandling.

Den praktiserende læge har en central rolle i forhold til ordination, medicinændringer og seponering. Ofte sker dette også i kontakt med hospitalet i forbindelse med indlæggelser eller ambulante forløb i et eller flere ambulatorier. I den forbindelse er det afgørende med et godt samspil og kommunikation sektorerne imellem omkring medicin. 

Formålet med dette ph.d.-studie er at undersøge udfordringer og forbedringsmuligheder i kommunikationen mellem læger i almen praksis og på hospital i forbindelse med medicinændringer hos patienter med polyfarmaci. Der vil i projektet være fokus på, hvordan eksisterende elektroniske kommunikationskanaler, herunder Fælles Medicin Kort (FMK), bidrager og kan forbedres som redskab i denne sammenhæng. Med dette projekt kan der således opnås en større forståelse af tværsektorielle kommunikative udfordringer omkring optimering af medicin inden for polyfarmaciområdet samt forbedringsmuligheder.

Studiet er et eksplorativt kvalitativt studie bestående af individuelle interviews, fokusgrupper og workshops med praktiserende læger og hospitalslæger.

Ph.d.studiet er en del af et treårigt satsningsområde med fokus på optimering af medicinsk behandling i almen praksis, som er et samarbejdet på tværs af de fire almen medicinske forskningsenheder (København, Aalborg, Odense og Århus). Som ph.d.-studerende på dette projekt vil der således være gode samarbejds- og sparringsmuligheder både internt og på tværs af forskningsmiljøerne.

Vejledere
Hovedvejleder er professor og praktiserende læge Frans Boch Waldorff fra Forskningsenheden for Almen Praksis, København og medvejledere er Tina Drud Due, post doc og Kandidat i Folkesundhedsvidenskab fra Forskningsenheden for Almen Praksis, København og Kirsten Høj post doc og læge fra Forskningsenheden for Almen Praksis, Århus.

Kvalifikationer
Som ansøger skal du have en kandidatgrad inden for det sundheds- eller samfundsvidenskabelige område, såsom medicin, folkesundhedsvidenskab eller sociologi eller lignende. Du skal kunne tale og skrive flydende dansk og engelsk og have kendskab til det danske sundhedsvæsen.

Vi leder efter en højt motiveret kandidat med interesse i optimering af medicin og kvalitative forskningsmetoder. Det vil være en fordel, men ikke en krav med tidligere praktisk erfaring med kvalitativ forskning. Det vil desuden være en fordel at have viden om eller arbejdserfaring inden for almen praksis og/eller tværsektoriel organisering og samarbejde. Viden om medicinering vil ligeledes være en fordel.

Vejlederholdet er knyttet til ph.d.-projektet, men kandidaten forventes at kunne arbejde selvstændigt med projektet og bidrage med ideer til projektet og til forskningsplanen.

Job beskrivelse
Dine nøgleopgaver som ph.d.-stipendiat er at:

  • Gennemføre et uafhængigt forskningsprojekt under vejledning.
  • Skrive videnskabelige artikler og en ph.d.-afhandling på baggrund af dit forskningsprojekt.
  • Gennemføre ph.d.-kurser
  • Opnå undervisningserfaring og anden formidlingserfaring relateret til dit ph.d.-projekt.
  • Deltage i nationale og internationale konferencer og videnskabelige møder.
  • Være ved en ekstern forskningsinstitution i et par måneder, helst i udlandet.
  • Deltage i ansøgninger om yderligere finansiering til projektet.

Løn og ansættelsesvilkår
Ph.d.-stillingen er treårig, og den ansatte skal formelt søge om indskrivning som ph.d.-studerende ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet i henhold til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers ph.d.-bekendtgørelse samt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets retningslinjer.

Ansættelsen vil finde sted på Forskningsenheden for Almen Praksis (Center for Forskning og Uddannelse i Almen Medicin). Løn- og ansættelsesvilkår vil være i overensstemmelse med gældende overenskomst mellem regionerne og den ansatte kandidats fagforening.

Spørgsmål
Spørgsmål vedrørende stillingen kan rettes til Tina Drud Due på mail tina.due@sund.ku.dk eller telefon 26212782 (kl. 8 - 17)

Ansøgningsfristen er 1. januar 2021.

Ansøgningen sendes via mail til Tina Due på tina.due@sund.ku.dk. Ansøgninger modtaget senere end denne dato vil ikke blive overvejet.

Ansøgningen skal indeholde:

  • Motiveret ansøgning (maks. en side).
  • CV.
  • Eksamensbevis, inklusiv karakterudskrifter til bachelor- og kandidatgrad. Ansøgere med en kandidatgrad fra udlandet skal også vedlægge en kort beskrivelse af den anvendte karakterskala.
  • Publikationsliste (hvis relevant).
  • Eventuelle referencer og anbefalinger
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Københavns Universitet
  • Kontaktperson
    Tina Drud Due
  • Adresse
    Øster Farimagsgade 5, postboks 2099, 1014 København K
  • Stillingstype
    Forsker
  • Speciale
    Almen medicin
  • Ansættelsesform
    Projektansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2021
  • Quick-nr.
    401226
  • Indrykningsdato
    04-12-2020
  • Ansøgningsfrist
    01-01-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Københavns Universitet
  • Adresse
    Øster Farimagsgade 5, postboks 2099, 1014 København K
  • Kontaktperson
    Tina Drud Due
  • Stillingstype
    Forsker
  • Speciale
    Almen medicin
  • Ansættelsesform
    Projektansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2021
  • Quick-nr.
    401226
  • Indrykningsdato
    04-12-2020
  • Ansøgningsfrist
    01-01-2021 (udløbet)
På baggrund af dette job