Region Hovedstaden
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Jordemoder/sygeplejerske til Obstetrisk Afdeling på Rigshospitalet
Er du en faglig dygtig jordemoder eller sygeplejerske, som vil være med til at give nybagte familier den bedste start?
Barselsafsnit 5033-34 på Rigshospitalet søger jordemoder/sygeplejerske til et års vikariat på 32 t/uge, opstart 1. februar 2021 eller efter nærmere aftale.
På barselsafsnittet tilbyder vi et spændende speciale i konstant udvikling. Vores mål er at den nybagte familie kan føle sig tryg under hele indlæggelsen og medinddrages i plejen. Det er derfor vigtigt, at du har lyst til at bidrage med et stort fagligt engagement og har fokus på dialog og medinddragelse.
Afsnittet er normeret til 26 barselspladser og vi har derudover egen obstetrisk opvågningsfunktion. Her modtager vi både elektive og akutte sectio patienter, samt andre obstetriske patienter efter anæstesi, for eksempel patienter efter manuel placentafjernelse eller suturering af bristninger.
Vores patientgrundlag udgøres primært af barslende kvinder med post partum komplikationer, kirurgiske og medicinske sygdomme, diabetes, præeklampsi, hjertesygdomme eller stofskiftesygdomme. Barselsafsnittet er også for kvinder, der har født ved kejsersnit, eller kvinder der har behov for særlig observation og behandling efter fødslen. Derudover kan der også være behov for særlig observation og pleje af det nyfødte barn. Personalet udgøres både af sygeplejersker, jordemødre, obstetrikere samt pædiatere, og vi vægter det tværfaglige samarbejde højt.
Vi er et dynamisk afsnit med stor lyst til udvikling. Vi arbejder struktureret med oplæring, og du vil indgå i et introforløb med hensyntagen til dine sygeplejefaglige kompetencer og erfaringer. Vi har bl.a. mentorordning, hvor du er tilknyttet en erfaren sygeplejerske, der i samarbejde med den kliniske sygeplejevejleder varetager en individuel introduktion og oplæring tilpasset dine kvalifikationer og kompetencer.
Vi arbejde hver 2. weekend i 8 timersvagt eller hver 3. weekend i 12 timersvagt. På 6 uger er vagtbelastningen ca. 10 vagter. Stillingen er et vikariat med mulighed for fastansættelse.
Vi ønsker, at du:
- Har erfaring fra kirurgiske eller medicinske specialer
- Er faglig dygtig og engageret, og er opdateret både teoretisk og praktisk
- Har lyst til at være en del af udviklingen i afsnittet
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.
Praktiske oplysninger:
Du kan få yderligere information om stillingen ved at kontakte afdelingssygeplejerske Britt-Marie Hørsted Thyregod på tlf. 3545 7936.
Mail: britt-marie.hoersted.thyregod.01@regionh.dk
Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”Søg job”. Vedhæft din ansøgning og dit CV (i pdf- eller Word-format).
Ansøgningsfrist: fredag d 18. december 2020 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler vil finde sted løbende.
Interesserede uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingerne.
Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.
Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.
Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej -
Kontaktperson
Britt-Marie Thyregod - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-02-2021 - Regionens jobnr.
228557 - Quick-nr.
401396 - Indrykningsdato
08-12-2020 -
Ansøgningsfrist
18-12-2020 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Britt-Marie Thyregod - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-02-2021 - Regionens jobnr.
228557 - Quick-nr.
401396 - Indrykningsdato
08-12-2020 -
Ansøgningsfrist
18-12-2020 (udløbet)