Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

Speciallæge i medicinsk gastroenterologi og hepatologi søges til Afdelingslæge-/Overlægestilling på Nordsjællands Hospital

Speciallæge i medicinsk gastroenterologi og hepatologi søges til Afdelingslæge-/Overlægestilling på Nordsjællands Hospital

På Gastromedicinsk afsnit ved Kirurgisk afdeling, Nordsjællands Hospital er en stilling ledig til besættelse snarest.

Speciallægen kan ansættes som enten afdelingslæge eller overlæge afhængigt af kvalifikationer og anciennitet.

Afdelingen

Kirurgisk Afdeling på Nordsjællands Hospital dækker planområde nord i Region Hovedstaden. Afdelingen ligger på to matrikler, Hillerød Hospital og Frederikssund Hospital. Der er i alt 220 medarbejdere fordelt på tre sengeafsnit, to ambulatorier, en stomiklinik og to endoskopiafsnit.

Den gastromedicinske funktion er fordelt på 2 matrikler, med ambulatorie i Frederikssund og Endoskopi og sengeafdeling i Hillerød. Den medicinske gastroenterologi dækker 320.000 borgere i Nordsjælland, og har ca. 6000 ambulante kontakter og 2400 endoskopiske undersøgelser årligt.

Vi er i øjeblikket i gang med at forberede indflytningen på Nyt Nordsjællands Hospital, hvor afdelingen samles i 2024.  Der er et nært samarbejde med kirurgerne på Hillerød Hospital, og gastromedicinsk sektion lægger vægt på det gode tværfaglige patientforløb og et bredt samarbejde omkring patienterne.

Gastromedicinsk afdeling på Hillerød Hospital består af 15 sengepladser, et endoskopiafsnit, alt dette betjenes af 8 speciallæger, 3 HU-forløb og 3 introstillinger.

Ambulatoriet på Frederikssund varetager behandling i gastroenterologi og hepatologi, og har et meget velfungerende tværfagligt team omkring specielt inflammatoriske tarmsygdomme.

Der afholdes desuden ugentlige MDT-konferencer med kirurger og patologer.

Et velfungerende lever-team, tager sig af udredning og behandling af alle former for leversygdomme.

Der er tilknyttet et gastroenterologisk professorat til afdelingen, og der er derfor et aktivt forskningsmiljø med rig mulighed for at deltage i forskellige projekter.

Afdelingen varetager desuden uddannelse af læger i introduktionsstillinger og hoveduddannelsesforløb.

 

På Gastromedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital arbejder vi med udvikling af kvalitet, såvel faglig, organisatorisk som patientoplevet. Vi har patientforløbsbeskrivelser på væsentlige områder, hvor ventetider, effektivitet, høj faglig kvalitet, gennemskuelighed, medinddragelse af patient og pårørende og datadrevne forbedringer er omdrejningspunktet.

 

Stillingen

Vi søger en speciallæge i medicinsk gastroenterologi og hepatologi til vores gastromedicinske afsnit.

Vi søger bredt, så det er muligheder for at specialisere sig yderligere indenfor lever, pancreas eller tarmsygdomme.
Vi vil prøve at tilrettelægge stillingen således at du kan få tilgodeset dine interesser.
Vi har et rigtigt godt team, og der er højt til loftet, og en god kollegial omgangstone.

Dette er en unik mulighed for at sætte dit præg på en afdeling, der skal nytænke meget frem mod indflytningen på det nye Nordsjællands Hospital i 2024.

 

Speciallægerne indgår i en døgndækket gastromedicinsk beredskabsvagt fra hjemmet med et medicinsk vagthold tilstede hele døgnet.

Der indgår tilstedeværelse af bagvagt til klokken 20 alle ugens dage, og vi modtager vores specialepatienter i den kirurgiske modtagelse.

I stillingen indgår desuden funktion som bagvagt i Akutklinikken på Frederikssund 2-3 gange om måneden fra 8-15.30.

 

Personprofil

Du er speciallæge i medicinsk gastroenterologi og hepatologi.

Du sætter altid patienten først - også i en travl dagligdag.

Du er god til at skabe flow i både ambulatorium, sengeafsnit og i Akutafdelingen.

Du deltager aktivt i den daglige, kliniske vejledning af yngre kolleger.

Du deltager positivt i den kliniske implementering af forbedringsarbejde.

Du holder altid den gode tone i hverdagen – både overfor patienter, pårørende og kolleger.

Generelt
Det forventes, at du har en bred klinisk erfaring inden for alle gastroenterologiens hovedområder. Du skal desuden have erfaring fra den brede interne medicin og specielt akutområdet, da det er en vigtig del af funktionen. Den faglige bedømmelse af ansøgeren tager udgangspunkt i ansøgerens oplysninger og dokumentation af de syv lægelige roller og kompetenceområder, jf. ’Vejledning for faglig bedømmelse af ansøgere til overlægestillinger i Region Hovedstaden’.

Ansøgning og CV bedes struktureret efter de 7 lægeroller. Der afholdes samtale, hvor afdelingsledelsen og nærmeste samarbejdspartnere deltager.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse vil ske i henhold til overenskomst for overlæger indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Speciallæger.

Ansøgningsfrist: 11/1-2021

Ansøgere vil blive indkaldt løbende.

Yderligere oplysninger om Gastromedicinsk sektion på Kirurgisk afdeling og stillingen fås hos:

Konstitueret Ledende Overlæge: Bo Bengtsson, bo.gyldendahl.bengtsson@regionh.dk

 

Du kan læse mere om Nordsjællands Hospital og Kirurgisk afdeling på www.nordsjaellandshospital.dk.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Kontaktperson
    Bo Gyldendahl Bengtsson
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    228597
  • Quick-nr.
    401506
  • Indrykningsdato
    10-12-2020
  • Ansøgningsfrist
    11-01-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Bo Gyldendahl Bengtsson
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    228597
  • Quick-nr.
    401506
  • Indrykningsdato
    10-12-2020
  • Ansøgningsfrist
    11-01-2021 (udløbet)
På baggrund af dette job