Region Midtjylland

Gyn-obs., Holstebro

Lægårdvej 12, 7500 Holstebro

Jordemoder føde og barselsgangen


Sidste chance for at arbejde på en mindre helt unik fødeafdeling med optimale muligheder for sammenhængende forløb?

Vi tilbyder på vores føde- og barselsafdeling i Holstebro:
 
  • 2 vikariater som jordemoder i fast beredskab på føde- og barselsgangen, fuld tid 1/4 - 31/10 2021


Vi tror på, at kontinuitet og kendthed er vigtige faktorer i forhold til at skabe trygge forløb, og dermed gode fødselsoplevelser og høj kvalitet. Vi er 2 jordemødre i faste vagter ad gangen, sammen med vores 3 kendte jordemoderteams. Vi har ca. 500 fødsler årligt, så vi har optimale muligheder for at skabe ro, intimitet, nærvær og kendthed. På føde-barselsgangen er ansat jordemødre, som varetager fødsler, assisterer kollegaer til fødsler, passer barselspt. og efterfødselspakker, samt tilser ambulante gravide og fødende.
Du vil få et fleksibelt arbejdsliv med høj grad af selvstændighed, sammen med en flok dynamiske og engagerede kollegaer, som brænder for at skabe et super godt fødested.

Faglig og organisatorisk profil
Hospitalsenheden Vest har i dag fødsler på 2 matrikler, nemlig Herning og Holstebro. 15/9 2021 sammenlægges hospitalerne på nyt hospital i Gødstrup, og vi arbejder allerede nu målrettet i forhold til at skabe en optimal fødeafdeling.

Det er vigtigt for os, at vores familier oplever en høj kvalitet, som tager udgangspunkt i det enkelte pars ønsker og muligheder. Vi tilbyder kendt jordemoderordning til ca. 40% af alle fødende i Hospitalsenheden Vest, Herning og Holstebro.

Valg af fødested sker på baggrund af patientens ønske og faglige visitations retningslinjer, så Holstebro alene varetager forventede ukomplicerede fødsler. I Holstebro har vi en speciallæge i tilstedeværelsesvagt. Vi arbejder meget tæt sammen på tværs af vores to matrikler med fælles faglige instrukser, teamtræning, personalemøder og personale (samme ledelse, speciallæger, kendte jordemødre i Holstebro varetager fødsler på begge matrikler og vores kliniske jordemodersupervisorer er i Holstebro 2 dage om ugen).

Arbejdsopgaver og ansvarsområde
Vi arbejder målrettet med at udvikle vores organisationsform, så du kan i høj grad være med til at præge udviklingen. Vi tror på, at vi får skabt en afdeling med en stærk faglig profil, når fødslerne samles på Gødstrup.

Vi er en åben organisation med fokus på muligheder frem for begrænsninger. Vi har i afdelingen en uformel tone, og et godt humør. Her er højt til loftet, og vi har brug for alle medarbejders ideer og bidrag. Nøgleord er selvstændigt ansvar, fleksibilitet, og sammenhæng/koordinering i information, pleje og behandling. Et tæt tværfagligt samarbejde, samt tæt samarbejde mellem vores 2 matrikler er udgangspunktet for, at vi kan levere høj kvalitet. Alle læger og jordemødre gennemgår hvert år CTG E-leaning, tværfaglig obligatorisk teamtræning af akutte situationer, samt genoplivning af børn. For at bevare kompetencerne i forhold til bl.a. genoplivning af børn og grad 1 sectio køres endvidere særskilt tværfaglig simulationstræning sammen med anæstesien i Holstebro.
Som ny jordemoder i vores organisation indgår du i et struktureret introduktionsprogram med mentorordning, supervision og færdighedstræning, så du kommer godt ind i både den faglige og sociale kultur.

Se funktionsbeskrivelse
Se introduktionsprogram

Personprofil
Vi forventer, at du
  • Er faglig dygtig og engageret, og har fokus på at bevare flest muligt fødsler ukomplicerede.
  • Er opdateret både teoretisk og praktisk
  • Vil være en del af en ”bidragskultur, hvor det forventes, at alle bidrager til at skabe en god arbejdsplads og et godt fødested
  • Er omstillingsparat, har et åbent sind, og mod og lyst til at prøve en ny organisationsform
  • Er stabil og fleksibel
  • Er positiv og imødekommende med et godt humør
  • Evner nærvær med parrene, og formår at styrke og støtte dem, uden ”at tage over”

Praktiske oplysninger
Du kan få yderligere information om stillingerne og Hospitalsenheden Vest på www.vest.rm.dk eller ved at kontakte vicechef Iben Lorentzen tlf: 78434710 eller 22740704, eller chefjordemoder Ann Fogsgaard tlf. 30351032.

Ansættelse efter nærmere aftale. Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende børneattest.


Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV (i pdf- eller Word-format).

Ansøgningsfrist: 10/2  -2021.
Ansættelsessamtaler vil finde sted 22/2 2021.




 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Holstebro
  • Kontaktperson
    Susanne Lykke Andersen
  • Adresse
    Lægårdvej 12, 7500 Holstebro
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2021
  • Regionens jobnr.
    28335
  • Quick-nr.
    401688
  • Indrykningsdato
    15-12-2020
  • Ansøgningsfrist
    10-02-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Holstebro
  • Adresse
    Lægårdvej 12, 7500 Holstebro
  • Kontaktperson
    Susanne Lykke Andersen
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2021
  • Regionens jobnr.
    28335
  • Quick-nr.
    401688
  • Indrykningsdato
    15-12-2020
  • Ansøgningsfrist
    10-02-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.