Region Sjælland
Ringstedgade 61, 4700 Næstved
E-Hospitalets Center for Telemedicin søger sygeplejerske til Aktiv Patientstøtte i Næstved
Er du nysgerrig, kreativ og udadvendt og ser du muligheder fremfor begrænsninger? Kan du skabe og udvikle relationer gennem en telefon? - og har du lyst til at være med til at videreudvikle en ny indsats i sundhedsvæsenet? Så er du måske den sygeplejerske, vi mangler i Aktiv Patientstøtte.
Aktiv Patientstøtte er en indsats der har fokus på at øge kroniske patienters selvindsigt, egenomsorg og handlekompetencer med det formål at undersøge, om det bedrer livskvaliteten, øger mestringsevnen og måske derfor mindsker antallet af unødige indlæggelser- og genindlæggelser.
Om jobbet - vi tilbyder dig
- Et spændende job med udfordrende opgaver i fortsat udvikling
- En god introduktion til området bl.a. mentorordning og træningsforløb, hvor du afprøver opgaverne i trygge rammer
- Supervision i mindre grupper
- Kompetenceudvikling efter behov
Du skal med udgangspunkt i et første fysisk møde med borgeren levere rådgivning og vejledning til kroniske patienter over telefonen i et udviklende samarbejde med patienten. For at lykkes skal du brænde for den kroniske patients livsbetingelser og have lyst til at være med til at sætte en ny standard for vejledning og støtte til denne gruppe patienter. Du vil blandt andet skulle:
- Lave screeningsinterviews pr. telefon med mulige kommende borgere i projektet
- Udføre første personlige møde med patienter til projektet
- Rådgive, vejlede og støtte patienter i Aktiv Patientstøtteforløb pr. telefon i en længere periode
Kompetencer - vi forventer:
Faglige kompetencer
- Uddannet sygeplejerske med bred erfaring indenfor det medicinske speciale herunder erfaring med den kronisk syge patient, den multisyge patient og/eller erfaring fra psykiatrien
- Erfaring med anvendelse af bevidst kommunikation som et arbejdsredskab og gerne erfaring med telefonisk rådgivning
- God indsigt i sundheds-og omsorgsstrukturen i Danmark og tilbuddene i Region Sjælland
- Kendskab til daglig brug af IT i arbejdet forudsættes – gerne kendskab til Sundhedsplatformen
Personlige kompetencer
I Aktiv Patientstøtte tilstræber vi hver dag at levere en indsats, der øger patienternes mulighed for at leve det liv, de ønsker. Din baggrund og dine faglige kompetencer er naturligvis vigtige for din succes i rollen som Aktiv Patientstøttesygeplejerske, men vores erfaringer viser, at dine personlige kompetencer og din vilje til at gøre en forskel både for patienterne i projektet og for den videre udvikling af projektet er mindst lige så afgørende for at du får succes i jobbet. Det er derfor vigtigt at du er:
- Udadvendt, troværdig og har nemt ved at skabe og udvikle relationer såvel korte som langvarige
- Nysgerrig og kreativ, evner at tænke i nye baner og udfordre status quo
- Initiativrig, samarbejdende og selvkørende, da vi både arbejder individuelt og i teams
- God til at skabe et helhedsorienteret billede af borgerens situation gennem den livsfortælling du hører
- I stand til at trives i og under forandringer, da området er under opbygning
- God til at skabe overblik og planlægge din tid ift. din samlede opgaveportefølje
Om Det Nære Sundhedsvæsen
Det Nære Sundhedsvæsen er en selvstændig virksomhed i Region Sjælland, der er etableret for at realisere strategien ”Sundhed tæt på dig”. Denne handler om at skabe let og lige adgang til bedre sundhed og behandling for alle borgere, ved bl.a. at flytte sundhedsydelser tættere på den enkelte. Organisationen har ansvaret for en række drifts- og udviklingsaktiviteter i samarbejde med sygehuse, praksissektor, kommuner og borgere med afsæt i Sundhedsaftalen. Desuden har Det Nære Sundhedsvæsen ansvaret for Samfundssporet ifm. Covid-19. Organisationen har aktiviteter på flere matrikler, bl.a i Regionshuset Sorø, i Næstved og i corona-testcentre rundt i regionen.
Det Nære Sundhedsvæsen arbejder målrettet med udvikling af en forbedringskultur. Dataunderstøttelse af indsatser, systematiske metoder til optimering, ugentlige tavlemøder m.v. er nogle af de værktøjer der anvendes til at sikre overblik, koordinering, videndeling og læring.
Vi ser os selv som ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Derfor går vi målrettet efter fagligt kompetente og udviklingsorienterede medarbejdere, som i et fællesskab bidrager med nytænkning og forbedringer til gavn for vores borgere.
Som arbejdsplads kendes vi for et godt kollegialt fællesskab og en uformel omgangstone med højt til loftet.
Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer om ugen. Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Stillingen ønskes besat pr. 1. april 2021.
Ansættelsen finder sted i Det Nære Sundhedsvæsen, og det primære arbejdssted vil være i Næstved, Center for Telemedicinsk Behandling og Rådgivning.
Yderligere oplysninger
Har du lyst til at høre mere om stillingen og om de muligheder, der ligger i jobbet, så kontakt gruppeleder Ragnhild Lysemose Jensen på mail rlla@regionsjaelland.dk eller på telefon 24 90 13 15.
Du kan læse mere om strategien ”Sundhed tæt på dig” og ”Sundhedsaftalen”, som danner grundlaget for vores vision.
Du kan også se vores organisationsdiagram.
Ansøgning
Ansøgningsfrist er mandag den 8. februar 2021.
Samtaler forventes afviklet fredag den 11. februar 2021.
Sammen med din ansøgning og CV bedes du vedhæfte relevante eksamens- og uddannelsesbeviser.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 19 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
Fakta
- Arbejdssted
Næstved Sygehus -
Kontaktperson
Ragnhild Jensen - Adresse
Ringstedgade 61, 4700 Næstved - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2021 - Regionens jobnr.
011140 - Quick-nr.
401710 - Indrykningsdato
15-12-2020 -
Ansøgningsfrist
08-02-2021 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Næstved Sygehus - Adresse
Ringstedgade 61, 4700 Næstved -
Kontaktperson
Ragnhild Jensen - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2021 - Regionens jobnr.
011140 - Quick-nr.
401710 - Indrykningsdato
15-12-2020 -
Ansøgningsfrist
08-02-2021 (udløbet)
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Sygeplejerske søges til Børneområdet på Epilepsihospitalet Filadelfia i Dianalund
Filadelfia | Dr. Sellsvej 23, 4293 Dianalund
SygeplejerskeOpslået
03-06-2025Ansøgningsfrist
21-07-2025 -
Souschef med ansvar for vagtplanlægning søges til sengeafsnit for neurologi og rehabilitering – Holbæk Sygehus, fase 2
Holbæk Sygehus | Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
SygeplejerskeOpslået
04-06-2025Ansøgningsfrist
04-07-2025 -
Sygeplejerske & Social- og sundhedsassistent søges til geriatrisk sengeafsnit, G2 på Slagelse Sygehus
Slagelse Sygehus | Fælledvej 13, 4200 Slagelse
SygeplejerskeOpslået
26-05-2025Ansøgningsfrist
30-06-2025 -
Sygeplejerske til SL12
Psykiatrien | Fælledvej 6, 4200 Slagelse
SygeplejerskeOpslået
03-06-2025Ansøgningsfrist
26-06-2025 -
Sygeplejerske til Ambulatorium for Kikkertundersøgelser
Nykøbing F. Sygehus | Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F.
SygeplejerskeOpslået
28-04-2025Ansøgningsfrist
16-06-2025