Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Vil du være intensivsygeplejerske, der vil gøre en forskel for nyfødte, børn og unge i BørneRiget? Vi tilbyder uddannelsesstillinger

Juliane Marie Centret

Drømmer du om at arbejde med nyfødte, børn og unge med intensive, akutte opstået eller kroniske sygdomme og deres familier i BørneRiget så har du nu en unik mulighed.

I 2025 er Børneriget en realitet. Børneriget rummer to 24-sengs super moderne afdelinger for intensive syge børn: et Neonatal Intensive Care Unit (NICU) med nyfødte intensive børn og et nyetableret Pediatric Intensive Care Unit (PICU), hvor alle intensive børn over 28 dage og op til 18 år samles.

Region Hovedstaden har tildelt ekstra midler til Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje (ISU) for at øge andelen af sygeplejersker med intensiv specialuddannelse. Vi har derfor nu muligheden for at etablere uddannelsesstillinger med fokus på intensive plejekrævende børn, for at sikre kompetencer til NICU og PICU. Vi har uddannelsesstillinger som byder på pleje og behandling til intensiv plejekrævende børn 0-2 år, samt nogle af landets sygeste nyfødte, børn og unge i alderen 0 -18 år.

Vi tilbyder Specialuddannelsen til dig som vil kombinere kompleks og intensiv sygepleje med en patient- og familiecentreret tilgang. Vi har to uddannelsesforløb:

Har du to års erfaring kan du starte direkte på Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje i Neonatalafdelingen

Har du mindre end to års erfaring kan du vælge vores Fokuseret Intensiv Pædiatrisk Sygepleje Uddannelsesforløb

Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje
ISU er en uddannelse, hvor sygeplejersken udvider sin faglige viden, færdigheder og kompetencer med henblik på at varetage funktionsområdet for en specialuddannet sygeplejerske i intensiv afdeling. Uddannelsen varer 18 måneder forudgået af en introduktionsperiode på 6 måneder. Uddannelsen gennemføres som udgangspunkt i en fuldtidsansættelse med 1½ årig aftale om deltagelse i teoriundervisning og systematisk klinisk uddannelse svarende til 90 ECTS point. Uddannelsen er opdelt i 2 dele, og omfatter i JMC:

  • Klinisk uddannelse i Neonatalafdelingen (hoveduddannelsesstedet) med opfyldelse af læringsmål
  • Teorimoduler svarende til ca. 210 timer
  • Teoriprøve bestående af: Multiple choice og Sygeplejecase
  • Ekstern klinisk uddannelse i andet intensivt afsnit (6 uger) – voksen-intensiv afdeling eller evt. børneteamet i Thoraxkirurgisk intensiv afdeling
  • Valgfri periode på børneafdeling i JMC (4 uger) – f.eks. afsnit for børn med hjertesygdom, semi-intensivt børneafsnit, børneonkologisk afdeling, børneopvågning – planlægges i samarbejde med uddannelsesansvarlig og samarbejdende afdeling 

Fokuseret Intensiv Pædiatrisk Sygepleje Uddannelsesforløb
Uddannelsen starter med et initialt forløb på mindst halvanden år. Her vil der være et individuelt kompetenceudviklingsprogram, med mentorer, supervision, scenarietræning og modul- undervisning. Her kan du have primær tilknytning til BørneUngeAfdelingen eller Neonatalafdelingen. Der vil være mulighed for udveksling mellem de to afdelinger og kortere studieophold på andre intensive afdelinger efter aftale og behov. Herefter foregår Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje i Neonatalafdelingen.

BørneUngeAfdelingen afsnit 5061 og 5062
De fleste børn og unge indlægges akut med kritisk sygdom indenfor mange sub-specialer. Dette stiller krav om høj sygeplejefaglighed og evner til hurtigt at kunne skabe en god kontakt til barnet eller den unge, samt deres familier i kortere eller længere forløb. Vi tager os af børn og unge fra hele Danmark, Færøerne og Grønland fra 0-18 år. Vi er 80 sygeplejersker delt i tre teams: Team 1 tager sig af børn og unge med neurologiske medfødte eller erhvervede hjerneskader fx epilepsi eller børn med hovedtraumer samt sjældne metaboliske sygdomme. Team 2 tager sig af børn og unge med sygdomme i lever, nyrer og lunger, samt alvorligt syge børn fra andre specialer med behov for respirationsstøtte og eller akut medicinsk intervention. BørneUngeModtagelsen er regionens mest højtspecialiserede modtagelse, der vurderer, behandler og visitere akut syge børn. 

Neonatalafdelingen afsnit 5021 og 5023
Vi er Danmarks største og højest specialiserede neonatalafdeling (niveau IV) med integreret NICU- og PICU-funktion. Vi er specialister i pleje og behandling af ekstremt for tidligt fødte børn, intensiv behandling af syge nyfødte, præ- og postoperativ behandling af børn med misdannelser samt intensiv behandling af børn op til 2 år.
Vi har et udgående transporthold, som varetager transport af syge børn fra hele Danmark, Færøerne og Grønland. Desuden varetager vi ECMO-behandling (Ekstra Corporal Membran Oxygenering) af børn.
Vi er en stor afdeling med 150 sygeplejersker, specialiseret i to teams – med plads til i alt 33 børn og deres familier. Vi er NIDCAP certificeret, som en af de første neonatalafdelinger i Europa.

BørneUngeAfdelingen og Neonatalafdelingen tilbyder dig:

  • Individuel tilrettelagt introduktion udenfor normering med 1- 2 mentorer
  • Klinisk kompetenceudviklingsprogram
  • En sparringspartner i alle vagter
  • Sygeplejefaglig vejledning og supervision
  • Journalclub
  • Udviklingsarbejde inden for forskellige interesseområder i tæt samarbejde med afdelingens læger
  • Daglige tværfaglige og monofaglige konferencer
  • Scenarietræning på tværs af afdelingen
  • Klinisk sygeplejespecialister, sygeplejevejledere og specialesygeplejersker som giver mulighed for faglig sparring
  • En afdeling, med fokus på arbejdsglæde og arbejdsmiljø, og et godt fællesskab
  • Indflydelse på tilrettelæggelse af din arbejdsplan via ønskeplan i ”MinTid”
  • Mulighed for at arbejde 33-37 timer

 Vi forventer, at du:

  • Er interesseret i det intensive og pædiatriske speciale, samt nyfødte, børn, unge og deres familier
  • Trives i en omskiftelig hverdag
  • Bevarer overblikket i travle situationer og får øje på vigtige detaljer
  • Har en høj faglighed og evner at anvende teori i praksis
  • Er en dedikeret sygeplejerske og god kollega, der kan bidrage til et godt arbejdsmiljø
  • Er imødekommende og vil bidrage til et godt læringsmiljø
  • Tager medansvar for egen læring og ønsker at medvirke til et godt samarbejde både mono- og tværfagligt

Er du interesseret i yderligere informationer, er du velkommen til at kontakte:
Afdelingssygeplejerske 5061/5062 Claire Maria Welsh, BørneUngeAfdelingen, mail: claire.maria.welsh@regionh.dk, tlf. 35456605
Ledende oversygeplejerske Sanne Allermann Beck, Neonatalafdelingen, mail: sanne.allermann.beck@regionh.dk, tlf. 35450931
Klinisk sygeplejespecialist Joan Neergaard Larsen, Neonatalafdelingen, mail: Joan.Neergaard.Larsen.01@regionh.dk, tlf. 35459584

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist: Mandag den 11. januar 2021 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler: Torsdag d. 14. januar 2021.
Forventet ansættelsesstart er februar 2021 eller efter aftale.

Ansøgning og CV sendes online via linket her på siden.

Yderligere information kan fås via følgende links: Neonatalafdelingen, Rigshospitalet, BørneUngeAfdelingen, Rigshospitalet samt BørneRiget

Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.

Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Sanne Allermann Beck
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2021
  • Regionens jobnr.
    228732
  • Quick-nr.
    401811
  • Indrykningsdato
    16-12-2020
  • Ansøgningsfrist
    11-01-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Sanne Allermann Beck
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2021
  • Regionens jobnr.
    228732
  • Quick-nr.
    401811
  • Indrykningsdato
    16-12-2020
  • Ansøgningsfrist
    11-01-2021 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Er du sygeplejerske, og vil du være med til at få flere meningsfyldte aktiviteter ind i behandlingen. Så er det dig, vi søger!

Psykiatrisk Center København  |  Esther Ammundsens vej 36, 2400 København
Sygeplejerske

Opslået
13-05-2025

Ansøgningsfrist
27-05-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Står intensivt speciale, høj faglighed og gode kollegaer højt på ønskelisten?

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Sygeplejerske

Opslået
05-05-2025

Ansøgningsfrist
19-05-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent til nattevagtstilling søges til Psykiatrisk Center København, affektivt sengeafsnit 6111

Psykiatrisk Center København  |  Skadestuevej 1, 2000 Frederiksberg
Sygeplejerske

Opslået
02-05-2025

Ansøgningsfrist
20-05-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske søges til specialiseret FACT-team for bipolar affektive lidelser

Psykiatrisk Center Glostrup  |  Nordstjernevej 51, 2600 Glostrup
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktion

Opslået
24-04-2025

Ansøgningsfrist
14-05-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske til Klinikken, Afdeling for Børn og Unge, Hvidovre Hospital

Hvidovre Hospital  |  Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
Sygeplejerske

Opslået
01-05-2025

Ansøgningsfrist
25-05-2025