AMK-vagtcentral SFV
Olof Palmes Allé 34, 8200 Aarhus N
Sygeplejerske eller paramediciner til spændende stilling som sundhedsfaglig visitator i AMK Vagtcentral
Grundet ekstra opgaver og øget aktivitet i forbindelse med COVID-19 har vi nu mulighed for at udbyde en stilling til dig, der brænder for at arbejde med de akutte patientforløb.Er du sygeplejerske eller paramediciner, og har du mod på at arbejde med din faglighed på en helt ny måde, så er det måske dig, vi søger som ny medarbejder til Præhospitalets AMK vagtcentral? Her kan du blive en del af et professionelt team, der varetager borgernes tryghed, når de er kommet til skade eller bliver ramt af akut sygdom.
Når en borger har brug for akut hjælp og ringer 1-1-2, taler denne først med politiets alarmcentral, der stadfæster adressen og herefter viderestiller alle sundhedsfaglige problemstillinger til AMK. Ud fra en struktureret og systematisk afdækning af ABCDE vurderes det, om der skal sendes ambulance, lægebil, helikopter, henvises til egen læge eller rådgives og vejledes til selvhjælp. Vi møder alle borgere med professionalisme og empati. Gennem anerkendende kommunikation forsøger vi at skabe en god relation, hvilket er afgørende for vores arbejde.
Nogle opkald handler om livstruende tilstande, og andre gange er hjælp til selvhjælp den bedste løsning. Vi møder mange forskellige mennesker med hver deres udfordringer. Uanset opkaldet bestræber vi os på altid at give rette hjælp - i rette tid - til alle patienter!
Den sundhedsfaglige visitator indgår på AMK Vagtcentral i et tæt tværfagligt samarbejde med AMK-lægen og tekniske kørselsdisponenter, der disponerer ambulancer, akutlægebiler og akutlægehelikopteren i hele Region Midt.
Vi tilbyder:
- En spændende og varieret hverdag med 115 gode og engagerede kolleger med forskellig faglig baggrund, som sygeplejersker, læger, paramedicinere, tekniske kørselsdisponenter, læger og administrativt personale
- Et team, hvor faglighed, udvikling, kvalitetssikring og godt arbejdsmiljø vægtes højt
- Introduktion med minimum seks ugers individuelt oplæringsprogram, med sidemandsoplæring på hverdage. Du sidder først selvstændigt, når du er klar til det
- "Den nationale uddannelse af sundhedsfaglige visitatorer", som det forventes, at du tager
- Vagtplan ud fra ønsker med weekendvagt gennemsnitligt hver 3. weekend. Arbejdet er tilrettelagt efter hovedsagelig 8 og 12 timers vagter
- En organisation, der er præget af omskiftelighed og udvikling med stor offentlig og politisk bevågenhed
- Modtage opkald fra kolleger på hospitaler, vagtlæger og praksislæger, hvor patienten allerede er sundhedsfagligt vurderet
- Rådgivning og vejledning i Præhospitalets tilbud til hospitaler, praktiserende læger, vagtlæger eller andre sundhedsprofessionelle
- Modtage 1-1-2 opkald fra borgere vedrørende akut sygdom eller tilskadekomst, hvor du skal danne dig et overblik og:
- Udvise empati overfor borgeren gennem professionel kommunikation
- Vurdere situationens alvor ud fra støtteværktøjet "Dansk Indeks for akuthjælp"
- Visitere den rette præhospitale respons
- Vejlede i f.eks. livreddende og basal førstehjælp, vejlede ved tilskadekomst, indtil hjælpen er på stedet, eller guide til egenomsorg til borgere
- Vejlede og rådgive borgerne i de situationer, hvor de selv kan håndtere situationen
- Har mindst 2 års erfaring som paramediciner eller sygeplejerske og den primære erfaring fra akutte patientforløb fra medicinske eller kirurgiske specialer, skadestue, akutmodtagelse, børn, intensiv, anæstesi eller lign.
- Har høj grad af selvstændighed og kan lide at arbejde systematisk og struktureret
- Holder af en hverdag, hvor patientkontakten foregår via telefon og med IT som dit primære arbejdsredskab
- Har forståelse for og er indstillet på at være en del af et mindre speciale og arbejdsplads med stort fokus på udvikling og høj grad af omskiftelighed
- Udviser fleksibilitet og ansvarlighed i forhold til den daglige drift
Vi har lavet en film om AMK Vagtcentral, Region Midt, som også ligger på YouTube: https://www.youtube.com/watch?v=lDHGkR81mxg
Se også interview med Sundhedsfaglig visitator Lars Høst og Teknisk kørselsdisponent Kamila Frank, der fortæller om deres arbejde i AMK.
https://www.rm.dk/job/mod-dine-kolleger/lars-host-sundhedsfaglig-visitator/
https://www.rm.dk/job/mod-dine-kolleger/kamilla-natalia-frank-teknisk-korselsdisponent/
Vi opfordrer til et studiebesøg i AMK-Vagtcentral, hvor du kan få indblik i arbejdet, inden du søger stillingen. Har du interesse i studiebesøg, kan du kontakte sekretæren pr. mail: AMK-VC@ph.rm.dk. Har du lyst til at høre yderligere om stillingen, kan du kontakte:
Afdelingssygeplejerske Tine Pradsgaard Møberg, mail: timoeb@rm.dk eller
tlf.: 61 78 84 13
1. samtalerunde: Onsdag, den 13. januar 2021.
2. samtalerunde: Tirsdag, den 19. januar 2021. Der kan evt. indgå en test som en del af ansættelsessamtalen.
Ansøgningsfrist 10. januar 2021
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Du kan sende din ansøgning og relevante bilag ved at klikke på knappen ”send ansøgning” nedenfor.
Du kan læse mere om Præhospitalet på vores hjemmeside: www.ph.rm.dk
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Fakta
- Arbejdssted
Præhospitalet -
Kontaktperson
Kirsten Juhl Sørensen - Adresse
Olof Palmes Allé 34, 8200 Aarhus N - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2021 - Regionens jobnr.
28389 - Quick-nr.
401896 - Indrykningsdato
17-12-2020 -
Ansøgningsfrist
10-01-2021 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Præhospitalet - Adresse
Olof Palmes Allé 34, 8200 Aarhus N -
Kontaktperson
Kirsten Juhl Sørensen - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2021 - Regionens jobnr.
28389 - Quick-nr.
401896 - Indrykningsdato
17-12-2020 -
Ansøgningsfrist
10-01-2021 (udløbet)
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Sygeplejerske til neurologisk sengeafsnit, Neurologi, Fysio- og Ergoterapi, Regionshospitalet Gødstrup
Regionshospitalet Gødstrup | Hospitalsparken 15, 7400 Herning
SygeplejerskeOpslået
30-04-2025Ansøgningsfrist
24-05-2025 -
Dedikerede og engagerede sygeplejersker til Retspsykiatrisk Sengeafsnit R4
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien | Tyge Søndergaards Vej, 8200 Aarhus
SygeplejerskeOpslået
06-05-2025Ansøgningsfrist
20-05-2025 -
Sygeplejerske, Sengeafsnit for Nyre,- Tarm- og Leversygdomme
Regionshospitalet Gødstrup | Hospitalsparken 15, 7400 Herning
SygeplejerskeOpslået
30-04-2025Ansøgningsfrist
23-05-2025 -
Operationssygeplejerske, Regionshospitalet Gødstrup
Regionshospitalet Gødstrup | Hospitalsparken, 15, 7400 Herning
SygeplejerskeOpslået
07-05-2025Ansøgningsfrist
15-06-2025 -
Sygeplejerske med funktion som souschef søges til Medicinsk Afsnit 2, Regionshospitalet Viborg
Regionshospitalet Viborg | Heibergs Alle, 8800 Viborg
SygeplejerskeOpslået
08-05-2025Ansøgningsfrist
12-06-2025