SAU Tørring Beskæftigelse og Uddannelse (TBU)
Skolevænget 5, 7160 Tørring
Specialområde Autisme søger socialfaglig medarbejder til projekt "Klar til start"
Brænder du for at samarbejde med unge mennesker om deres fremtidige beskæftigelsesmuligheder? Er du fagligt stærk, vant til at dokumentere og arbejde udviklingsorienteret?Så er det måske dig vi kan bruge i Tørring beskæftigelse og uddannelse i vores
"Klar til start" projekt.
Det tilbyder vi dig
- Du bliver en del af Tørring beskæftigelse og uddannelse, som består af beskyttet beskæftigelse med borgere i § 103 og 104. og afklaring inden for Lov om aktiv beskæftigelse.
- Du bliver en del af vores team her i Tørring, hvor sparring, feedback og refleksion hele tiden er med til at udvikle og bringe os videre.
- Du tilknyttes "klar til start projektet"
- Gode kollegaer og et godt arbejdsmiljø.
Du har en pædagogisk eller socialfaglig uddannelse kombineret med relevant autismeerfaring, som du evner at omsætte i praksis. Du har en interesse og flair for IT og har gode evner til at tilegne dig ny viden om forskellige programmer på et relativt højt niveau. Du har gode refleksions- og dokumentationssevner og du kan med din faglige indsigt udarbejde beskrivelser af borgernes trivsel, kompetencer og udvikling i relation til beskæftigelse og uddannelse til vores kommunale samarbejdspartnere. Det er et krav, at du har kendskab til Lov om aktiv beskæftigelse.
Dine arbejdsopgaver som Mentor i "klar til start"
- Din opgave som mentor i KTS består i at støtte, udvikle og observere på faglige kompetencer med fokus på den enkeltes ressourcer og interesser og med henblik afklaring til et fleksjob.
- Som Mentor vil du være sammen med en eller flere borgere i Kvickly eller super brugsen, hvor du skal guide borgeren/kandidaten. Det er vigtigt at du er servicemindet, da jobbet vil kræve en stor grad af samarbejde med personaler og kunder i butikken.
- Du skal sidemandsoplære borgerne, og her betyder det, at du på lige fod med borgeren tager del i selve opgaverne såsom, trimme hylder, datotjek og opfyldning.
- Du skal afdække deres kompetencer og udarbejde statusbeskrivelser som bruges til at afdække borgerens arbejdsintensitet og afklare til flexjob.
- Du har et tæt samarbejde med jobsagsbehandlerne.
Specialområde Autisme i Tørring er et bo og beskæftigelses tilbud målrettet voksne med en diagnose indenfor autismespektret.
Desuden har nogle af vores borgere komorbiditet, i form af psykisk udviklingshæmning, angst, OCD, selvskade mm. Borgerne har brug for støtte til hverdagens gøremål og til udvikling af færdigheder.
Vi er en del af Specialområde Autisme hvor vores kerneopgave er at tilbyde og udvikle de bedst mulige rammer for trivsel og udvikling til voksne med autisme. Vi tilbyder derfor specialiseret bostøtte med fokus på selvbestemmelse og udviklingsmuligheder for den enkelte. Målet er skabe et trygt og meningsfuldt voksenliv.
Få mere at vide her: www.sau.rm.dk
Ansøgningsfrist og ansættelsesprocedure
Ansøgningsfristen er den. 4. januar 2021 og vi afholder samtaler den. 6. januar i tidsrummet kl. 8.00-14.00. Hvis du har et særligt ønske for samtaletidspunktet, bedes du skrive det i ansøgningen.
Vi leder efter dig der kan starte 1. februar i en fuldtidsstilling, som i første omgang er tidsbegrænset til og med august 2021.
Hvis du har spørgsmål om stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder for bo og beskæftigelse Anni Rasmussen på tlf. 26 37 64 21 eller daglig leder Morten Lindebæk Mogensen på tlf.51589214
Løn og ansættelsesvilkår
Arbejdstidstilrettelæggelse og løn aftales i henhold til gældende overenskomst. Løn forhandles med den relevante faglige organisation.
Fakta
- Arbejdssted
Socialområdet -
Kontaktperson
Charlotte Bødker Lorenzen - Adresse
Skolevænget 5, 7160 Tørring - Stillingstyper
Ergoterapeut - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2021 - Regionens jobnr.
28406 - Quick-nr.
401959 - Indrykningsdato
18-12-2020 -
Ansøgningsfrist
04-01-2021 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Socialområdet - Adresse
Skolevænget 5, 7160 Tørring -
Kontaktperson
Charlotte Bødker Lorenzen - Stillingstyper
Ergoterapeut - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2021 - Regionens jobnr.
28406 - Quick-nr.
401959 - Indrykningsdato
18-12-2020 -
Ansøgningsfrist
04-01-2021 (udløbet)