Region Syddanmark

Region Syddanmark

Finsensgade 35, 6700 Esbjerg

2 Speciallæger til Hovedpine klinikken, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg

Vi søger to engagerede neurologer med interesse for smerteområdet og specifikt diagnostik og behandling af hovedpine, og som har lyst til at være med til at stå i spidsen for vores Hovedpineklinik. Populationen i Hovedpineklinikken er en sammensat gruppe patienter med både primære og sekundære hovedpiner, fra ukomplicerede primære hovedpiner til komplicerede pateinter med flere typer hovedpine og talrige konkurrerende lidelser inklusive, psykiske symptomer. Hovedpinepatienter kræver indføling og empati, hvilket er kvaliteter, der vil blive efterspurgt i det daglige arbejde.

Hovedpineklinikken, der i det daglige drives af den ledende overlæge, har desuden ansat 3 sygeplejersker, hvoraf den ene er forskningsaktiv, en hovedpinepsykolog, 2 fysioterapeuter med speciale i hovedpine og 2 sekretærer. Hovedpineklinikken har regionsfunktion og modtager henvisninger fra det meste af Jylland og Fyn.

I Hovedpineklinikken anvendes de nyeste behandlingsmetoder indenfor hovedpinesygdomme, og det giver derfor mulighed for en spændende og udfordrende klinisk hverdag. Botoxinjektioner til kronisk migræne, GON blokader til Hortons hovedpine og en tværfaglig hovedpineskole er nogle af de behandlingstilbud der tilbydes, ligesom klinikken er godt i gang med behandling med anti-CGPR midler mod migræne.

I Hovedpineklinikken arbejdes der ud fra den bio-psyko-sociale behandlingsmodel, hvor et tæt tværfagligt samarbejde med sygeplejersker, psykolog og fysioterapeuter danner ramme for den bedste behandling til hovedpinepatienterne.

Der er et forskningskrav tilknyttet regionsfunktionen, og dette vil blive støttet fremadrettet, ligeledes vil der løbende blive taget kommercielle projekter med industrien ind. Der er ansat en sygeplejerske med ph.d. i klinikken til at understøtte forskningsarbejdet.

Der vil være mulighed for at deltage i uddannelseskurser i hovedpine og på sigt opnå en mastergrad indenfor hovedpine. Det forventes ligeledes, at du bruger dine 10 uddannelsesdage pr. år til at deltage i relevante møder og kongresser.

Udover arbejdet i Hovedpineklinikken kommer du også til at deltage i det daglige kliniske arbejde i afdelingen, såsom stuegangsfunktion på neurologisk sengeafdeling, Trombolysevagt på FAM, og enkelte speciallæge ambulatorier, hvor du skal se generelle neurologiske patienter og supervisere de yngre læger.

Som speciallæge vil Du få ca. 3 nattevagter pr. måned med tilstedeværelse, hvor man ligeledes er trombolysevagt

Afdelingen:
Vi er en velfungerende neurologisk afdeling med egen afdelingsledelse. Der er to sengeafsnit tilknyttet, 17 akutte neurologiske/ apopleksi senge i Esbjerg og 28 neurorehabiliteringssenge i Grindsted. Derudover modtager vi de akutte patienter i en nyindrettet FAM, med 10 enestuer i vores afsnit. I Neurologisk regi er der aktuelt 12 speciallæger og 10 yngre læger ansat. Derudover er der 3 neuropsykologer, en hovedpinepsykolog, samt 1 deltids neurofysiolog.

Vi har regionsfunktion inden for Hovedpine, Trombolyse, Neurorehabilitering, Sklerosebehandling samt neurogene smerter(CRPS)

Afdelingen har ca. 330 forløb i på neurorehab Grindsted pr. år, 1000 udskrivninger fra sengeafdelingen i Esbjerg og 2000 fra FAM

Derudover er der en årlig ambulant aktivitet på ca. 20.000 besøg

Afdelingen er i en vedvarende udvikling, både mhp forskning, kvalitet og uddannelse af vore yngre kollegaer.

Hvis du kan se dig selv i ovenstående, er der ansøgningsfrist d.17-1-2021 med ansættelsessamtaler i uge 3

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.  

​Hør mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge  Allan Thimsen Pedersen, tlf. 30 35 59 57, eller mail: allan.thimsen.pedersen@rsyd.dk

Ansøgning:
Ansøgningen udfærdiges i henhold til kvalifikationskrav i relation til de 7 lægeroller /kompetenceområder for speciallæger. Se yderligere her. Se funktionsbeskrivelse for funktionsansvarlige overlæge her.

  • Medicinsk ekspert 
  • Kommunikator 
  • Samarbejder 
  • Leder/administrator 
  • Sundhedsfremmer 
  • Akademiker 
  • Professionel 

​Der er ansøgningsfrist d. 17-1-2021. Ansøgningen skal sendes elektronisk via nedenstående link. Ansættelsessamtaler afholdes sidst i uge 9.

Om Sydvestjysk Sygehus:
Sydvestjysk Sygehus er et veldrevet akutsygehus, som behandler patienter indenfor næsten alle specialer, på et højt fagligt niveau sammen med en udbygget og moderne diagnostisk funktion. Der behandles ca. 40.000 indlagte patienter om året, og der gennemføres ca. 285.000 ambulante besøg på årlig basis.  Sydvestjysk Sygehus er i rivende udvikling med ny etableret heliport, en ny dagkirurgi samt en ny sengebygning. . Sengebygningen indeholder 158 enestuer og er med til at understøtte et dynamisk og fleksibelt sygehus, der matcher patienterne og personalets fremtidige krav og forventninger.

Derudover etableres en kandidatuddannelse i medicin også på Sydvestjysk Sygehus med studiestart i 2022. Det bringer sygehuset i selskab med kun 4 andre sygehuse i landet, og giver os en helt særlig rolle. Ambitionen er at skabe Danmarks bedste læger i et samarbejde med Syddansk Universitet og lokale sundhedsaktører.

Sydvestjysk Sygehus samarbejder med Esbjerg kommune, om at skabe gode vilkår for god integration i lokalområdet, hvis du kommer udenbys fra og gerne vil bosætte dig med familie. Esbjerg kommune tilbyder rådgivning gennem deres Tilflytterservice og hjælp til at finde job til partneren. Se http://www.energimetropol.dk/tilflytterservice/ eller se mere om Esbjerg her. 

 

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
  • Kontaktperson
    Allan Thimsen Pedersen
  • Adresse
    Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Neurologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    213674
  • Quick-nr.
    402025
  • Indrykningsdato
    21-12-2020
  • Ansøgningsfrist
    17-01-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
  • Adresse
    Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
  • Kontaktperson
    Allan Thimsen Pedersen
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Neurologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    213674
  • Quick-nr.
    402025
  • Indrykningsdato
    21-12-2020
  • Ansøgningsfrist
    17-01-2021 (udløbet)
På baggrund af dette job