Region Midtjylland

Børn og Unge

Gl Landevej 61, 7400 Herning

Sekretariatsleder til sekretariatsfællesskabet for Børn og Unge og Obstetrisk Afdeling ved Hospitalsenheden Vest

Vil du være med til at udvikle organiseringen af de sekretariatsmæssige opgaver i Hospitalsenheden Vest?
 
Vi søger en sekretariatsleder, der vil gå foran og sætte mål og retning for et samlet sekretariatsfællesskab for Børn og Unge-  og Obstetrisk Afdeling der om 10 måneder flytter ind i nye bygninger på Regionshospitalet Gødstrup. Vi ønsker en leder, der er synlig, nærværende har organisatorisk flair og som kan skabe sikker drift af kerneopgaven og samtidigt have fokus på faglig udvikling og implementering af forandringer.
 
Som leder har du fokus på at skabe fællesskab som grundlag for løsning af hverdagens opgaver.
Du er bevidst om den vigtige rolle, du spiller i den fusionsproces, der blev sat i gang for snart to år siden. Du går foran med en dynamisk og udviklingsorienteret ledelsesstil og bidrager til at få ting til at lykkes på tværs af de to specialer, og i hele Hospitalsenheden Vest via de 7 andre sekretariatsfællesskaber.
 
Du besidder organisatorisk talent og er dermed i stand til at etablere et godt overblik over de forskellige organisatoriske hensyn. Du har fokus på at udvikle effektive arbejdsgange, høj faglighed og kvalitet i løsning af kerneopgaven, herunder sikker drift, standardisering i opgaveløsningen og øget sekretariatsmæssig tilstedeværelse.
 
Du er en faglig stærk leder med fokus på at udøve professionel personaleledelse i alle henseender og i forhold til at lede og motivere de engagerede og dygtige medarbejdere i den forandringsproces vi er midt i. Du har blik for at skabe målrettet personlig og faglig kompetenceudvikling for den enkelte medarbejder, med fokus på faglig specialisering og udnyttelse af kompetencer til fordel for opgaveløsningen og patienterne.
Du har en naturlig og positiv udstråling og din arbejdsform er karakteriseret af fleksibilitet, udadvendthed og åbenhed samt faglig gennemslagskraft, der bidrager til at skabe troværdighed og respekt.
 
Rammerne for fremtiden
Du skal stå i spidsen for at der fortsat er fokus på at udvikle den organisatoriske sekretariatsmæssige enhed for sekretariatsfællesskabet mellem Børn og Unge- og Obstetrisk  Afdeling, et fællesskab der er indgået for snart to år siden. Her spiller også samarbejde med de 7 andre fællesskaber en stor rolle.
Rammerne for fremtiden er Regionshospitalet Gødstrup i 2021, men allerede nu arbejder vi hen i mod en organisering hvor opgaverne inddeles i 3 niveauer, båret af tanken om mere synergi på tværs af afdelingerne :
  • Opgaver der løses specialespecifikt tæt på patienten.
  • Opgaver der løses på fællesskabsniveau (på tværs af flere afdelinger).
  • Opgaver der løses på Regionshospitalet Gødstrup niveau.
     
Målet med etablering af en organisatorisk sekretariatsmæssig enhed er:
  • Skabe et fællesskab som grundlag for hverdagens opgaver.
  • Sikre fokus på faglig kvalitet og udvikling.
  • Skabe mulighed for målrettet kompetenceudvikling af den enkelte sekretariatsmedarbejder.
  • Skabe mulighed for fleksibel anvendelse af ressourcer og robusthed i opgaveløsningen.
  • Understøtte faglig ledelse af sekretariatet.
     
I perioden frem mod indflytning i Gødstrup vil du sammen med de øvrige 7 sekretariatsledere i Hospitalsenheden Vest indgå i arbejdet med at kvalificere og konkretisere, hvilke arbejdsopgaver der skal løses på de 3 niveauer samt drive de organisationsmæssige forandringer i sekretariaterne.
 
Vi forventer, at du
  • har ledelseserfaring og har en videreuddannelse i ledelse på diplomniveau eller er parat til at gennemføre dette
  • har udpræget organisatorisk talent og er tværfagligt orienteret
  • forstår at se den enkelte og tilgodese de individueller behov der er for de enkelte medarbejdere
  • er både analytisk og udviklingsorienteret
  • har fokus på og arbejder for et sundt arbejdsmiljø 
  • er lyttende og ser dialogen som vej til at nå resultater
  • trives med personaleledelse
Vi tilbyder
  • en flok dedikerede og engagerede medarbejder ca. 15 fuldtidsstillinger fordelt på ca. 20 personer
  • at blive en del af en ledergruppe bestående af to afdelingssygeplejersker og 11 speciallæger
  • en afdeling hvor vi tør prøve noget nyt og hvor udvikling er en vigtig del af vores hverdag
Praktiske oplysninger
Stillings- og funktionsbeskrivelse kan rekvireres på nedenstående link:
https://rm.emply.net/GetFile.aspx?id=5b7654d6-6582-438e-9b5d-24a67622528d
Du kan få yderligere information om stillingerne og Hospitalsenheden Vest på www.vest.rm.dk eller ved at kontakte oversygeplejerske Marianne Bækager tlf. 31410102.
 
Ansættelse 1. marts 2021 eller efter nærmere aftale.
Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
 
Der vil blive anvendt personlighedstest i forbindelse med ansættelsesproceduren.
Ved ansættelsessamtalen vil kandidaterne blive præsenteret for en case med en aktuel problemstilling.
 
Du kan ansøge jobbet ved at klikke på "Send ansøgning". Vedhæft din ansøgning og dit CV.
 
Ansøgningsfrist: 13. januar 2021
Ansættelsessamtaler vil finde sted d. 25 januar i tidsrummet 8.30- 12.30

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Herning
  • Kontaktperson
    Marianne Bækager Jensen
  • Adresse
    Gl Landevej 61, 7400 Herning
  • Stillingstyper
    Ledende lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2021
  • Regionens jobnr.
    28477
  • Quick-nr.
    402099
  • Indrykningsdato
    22-12-2020
  • Ansøgningsfrist
    13-01-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Herning
  • Adresse
    Gl Landevej 61, 7400 Herning
  • Kontaktperson
    Marianne Bækager Jensen
  • Stillingstyper
    Ledende lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2021
  • Regionens jobnr.
    28477
  • Quick-nr.
    402099
  • Indrykningsdato
    22-12-2020
  • Ansøgningsfrist
    13-01-2021 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Sundhedsadministrativ leder til kommende selvstændig afdeling for Hjertesygdomme, Regionshospitalet Horsens

Regionshospitalet Horsens  |  Sundvej, 30, 8700 Horsens
Lægesekretær & Ledende lægesekretær

Opslået
02-06-2025

Ansøgningsfrist
19-06-2025