Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Ullasvej 8, 3700 Rønne

En vagtbærende radiograf samt barselsvikariat med sundhedsfaglig uddannelse

Om stillingerne
Røntgen og skanning søger en radiograf med tiltrædelse snarest muligt eller efter nærmere aftale. Stillingen er på 37 timer med skiftende vagter. Afdelingen arbejder ud fra en 12 ugers rulleplan. I de 12 uger er der seks aften-/natvagter og en søndagsdøgnvagt. Aftenvagten starter kl. 15.30 med effektiv vagt til kl. 23.30 efterfulgt af rådighedsvagt fra vagtværelse. Søndage og helligdage er 24 timers rådighedsvagt. I rulleplan indgår en uges samlet afspadsering, hvilket betyder, at familieliv og arbejdsliv har særligt gode betingelser.

Barselsvikariat på et år er med start den 1. marts 2021. Vikariatet er en dagvagt stilling på fuldtid med arbejde på hverdage. Ansøgere til barselsvikariatet skal have en sundhedsfaglig uddannelse som radiograf, sygeplejerske eller bioanalytiker.

Hvem er vi?
Diagnostisk Enhed består af Røntgen og skanning, blodprøvetagning og Blodbank.

Røntgen og skanning er fuldt digitaliseret, fremstår moderne og dynamisk og er fysisk beliggende i en nyere behandlingsblok. Afdelingen udfører ca. 30.000 undersøgelser bredt indenfor det billeddiagnostiske speciale, inkl. CT-scanninger, MR-scanninger og Ultralydsundersøgelser.

Undersøgelserne fordeler sig med ca. halvdelen fra Bornholms Hospital og resten fra primærsektoren.

Der er i afdelingen ansat tre overlæger, en afdelingssygeplejerske, 15 radiografer/røntgensygeplejersker samt fire sekretærer.
Vi har følgende modaliteter:
1. CT Philips Brilliance
1. CT Philips IQon
1.MR Siemens Magnaton Aera 1,5 T
2. knogle rum Siemens Ysio
1. UL GE Lunar
1. Gennemlysning Opera Swing
1. DEXA GE Lunar IDXA
1. Mobilt apparat FDR-Go Fuji
1. Mammomat Inspiration prime Siemens

Vi tilbyder
Vi kan tilbyde:

  • grundig introduktion og oplæring, før du deltager i vagt
  • faglig og personlig udvikling
  • engagerede og dygtige kollegaer
  • et team, hvor alle hjælper og supplerer hinanden
  • godt tværfagligt samarbejde
  • en afdeling med fokus på høj kvalitet og det gode patientforløb

Om dig
Vi søger en person, der:

  • har autorisation som radiograf
  • har lyst og interesse for sit fag
  • er initiativrig og har fagligt engagement
  • har gode samarbejdsevner og fleksibilitet
  • har lyst til at medvirke til uddannelse af studerende i afdelingen
  • er servicemindet og har let til smil
  • har humoristisk sans, også i en travl hverdag

Bornholms Hospital har mulighed for at hjælpe nyansatte med bolig/værelse i ca. fire måneder.

I oplæringsperioden vil man være vagtfri, og oplæringsperioden er individuel alt efter erfaringsgrundlag.

Yderligere oplysninger
Interesserede ansøgere er velkomne til at kontakte afdelingssygeplejerske Lisbeth Densam på tlf. 38 67 16 01 eller mail Lisbeth.densam@regionh.dk.

Du kan også kigge forbi og få en fornemmelse af afdelingen. Hvis du vil være sikker på, at jeg er til stede, er det en god idé, at du lige ringer først.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til den gældende overenskomst.

Du vil blive ansat på Bornholms Hospital, Ullasvej 8, Rønne.

Ansøgningsprocedure
Ansøgningsfristen er mandag den 25. januar 2021.

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV samt andre relevante dokumenter gennem vores online rekrutteringssystem.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt uge i uge 5.

Om Bornholm
Bornholm er en naturskøn ø med et rigt kulturliv, en fantastisk historie og en mangfoldighed af kunsthåndværkere som sammen med den vidunderlige natur og de gode badestrande gør den til attraktivt feriemål. I turistsæsonen øges befolkningsantallet således fra 40.000 indbyggere til det tredobbelte. Bornholm byder på gode muligheder for et aktivt fritidsliv som f.eks. sejlads, fiskeri, golf og vandreture.

Se flere oplysninger om Bornholm på internetadressen:
www.brk.dk og www.næstestopbornholm.dk

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bornholms Hospital
  • Kontaktperson
    Simi Singh
  • Adresse
    Ullasvej 8, 3700 Rønne
  • Stillingstyper
    Radiograf
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    228988
  • Quick-nr.
    402448
  • Indrykningsdato
    04-01-2021
  • Ansøgningsfrist
    25-01-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bornholms Hospital
  • Adresse
    Ullasvej 8, 3700 Rønne
  • Kontaktperson
    Simi Singh
  • Stillingstyper
    Radiograf
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    228988
  • Quick-nr.
    402448
  • Indrykningsdato
    04-01-2021
  • Ansøgningsfrist
    25-01-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.