Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Gentofte Hospitalsvej 1, 2900 Hellerup

Sygeplejerske til fortrinsvis dag- og aftenvagt på Intensivt afsnit 19.1, Psykiatrisk Center København i Gentofte

Sygeplejerske til fortrinsvis dag- og aftenvagt på Intensivt afsnit 19.1, Psykiatrisk Center København i Gentofte

Brænder du for intensiv psykiatrisk sygepleje? Vil du arbejde hver 3. weekend?

Så har vi stillingen til dig.

 

Kort om afsnittet

Afsnit 19.1 er et intensivt psykiatrisk døgnafsnit med plads til 12 patienter med alle typer af psykiatriske diagnoser.

Vi arbejder målrettet med at nedbringe tvang ved hjælp af aktiv inddragelse af patientplaner, forhåndstilkendegivelser og træning af personalets deeskalerende færdigheder. Vi har desuden rigtig gode erfaringer med at inddrage patienten og dennes netværk i behandlingen.

Vi passer godt på hinanden og har kontinuerligt fokus på sikkerhed, trivsel og arbejdsmiljø. Vi er langt i implementeringen af Safewards og i løbet af det kommende år vil alle medarbejdere blive uddannet inden Kognitiv Adfærds Terapi.

 

Hvilke arbejdsopgaver vil du få?

Som sygeplejerske på afsnittet vil du sammen med en kollega blive ansvarlig kontaktperson for 2-3 patienter. Du er med til at modtage patienter fra akutmodtagelsen i Bispebjerg, og patienterne kan være frivilligt indlagt, have tvangsforanstaltninger af forskellig art, retslige foranstaltninger eller være indlagt som surrogatvaretægtsarrestanter.

Det betyder i praksis, at du:

  • iværksætter miljøterapeutiske aktiviteter, social færdighedstræning og fysiske aktiviteter med patienterne under hensyntagen til patienternes ressourcer og udfordringer.
  • deltager aktivt i stuegang, netværksmøder, pårørendeinddragelse og samarbejde med Distrikt/F-ACT
  • bidrager til kvalitets- & forbedringsarbejde på afsnittet og på sigt kan du få ansvaret som nøgleperson for et eller flere af afsnittets forskellige projekter.
  • vil afhængig af dine kompetencer og interesse varetage undervisning og sidemandsoplæring af kollegaer, studerende og elever
  • varetager den daglige medicinadministration
  • kan – efter oplæring - være den ansvarshavende i aften og weekender
  • deltager i alarmberedskab/akutte situationer på eget afsnit og hjælper til på øvrige afsnit på matriklen

 

Hvem er du?

Du er selvfølgelig en fagligt dygtig sygeplejerske, og har du endnu ikke erfaring fra psykiatrien, står dine kommende kollegaer klar til at hjælpe dig med at blive klædt godt på til opgaven.

Vi lægger vægt på, at du kan lide at samarbejde med andre, at du er ansvarsfuld og mødestabil og at du ligesom os har lyst til at arbejde relationelt og recovery-orienteret med nogle at de allermest sårbare og udsatte grupper i vores samfund.

 

Hvorfor skal du søge jobbet hos os?

På afsnit 19.1 får du fagligt dygtige, loyale og omsorgsfulde kollegaer og en nærværende og synlig ledelse.

Du vil den første tid få tilknyttet en mentor, som sammen med dig sikrer, at du bliver godt introduceret til afdelingen.

Sygeplejersker der er nye i psykiatrien, vil blive tilmeldt kurset ”Godt på vej i psykiatrien” og alle kommer på kurser i voldsforebyggelse og løbende vedligeholdelsestræning. Vi vil gerne have at vores medarbejdere trives og udvikler sig og i den forbindelse tilbyder vi spændende karriereveje: 

Vi arbejder kontinuerligt på at sikre et trygt og sikkert arbejdsmiljø, og vores målrettede indsats ses på vores flotte trivselsmålinger.

 

Hvem er vi?

Afsnit 19.1 er en del af Psykiatrisk Center København.

Du får ca. 25 dygtige og dedikerede kollegaer, der består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, psykolog og læger. Vi har et bredt spænd indenfor erfaring, køn og alder. Derudover har afsnittet fast tilknyttet ergoterapeut, fysioterapeut og socialrådgiver som kommer flere gange ugentligt.

I øjeblikket bor vi på Gentofte Matriklen, men vi skal i 2024 flytte til det nybyggede psykiatrihospital på Bispebjerg Hospital i nye og flotte rammer.

 

Ønsker du at vide mere om stillingen?

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Lisbeth Kristensen på 4010 1645 eller mail: lisbeth.kristensen@regionh.dk  

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Vi ved hvor vigtigt det er at arbejdsliv og privatliv hænger fornuftigt sammen.

Som sygeplejerske på 19.1 får du indflydelse på din vagtplan. Vi har faste sygeplejersker om natten, og du får en fast grundplan med primært arbejde dag og aften og weekendarbejde hver 3. weekend i tidsrummet kl. 7.00-19.00 eller kl. 11.00-23.00.

Løn i henhold til gældende overenskomst og principper for ny løn.

Der er tale om 2 faste stillinger som sygeplejerske i blandede vagter med ansættelses start den 1. marts 2020 eller efter aftale.

Der indhentes efter aftale med ansøger altid referencer inden endelig beslutning om ansættelse.

Søg stillingen via link senest onsdag den 20. januar 2021

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler løbende i uge 3 og 4.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center København
  • Kontaktperson
    Lisbeth Kristensen
  • Adresse
    Gentofte Hospitalsvej 1, 2900 Hellerup
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2021
  • Regionens jobnr.
    229004
  • Quick-nr.
    402493
  • Indrykningsdato
    05-01-2021
  • Ansøgningsfrist
    20-01-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center København
  • Adresse
    Gentofte Hospitalsvej 1, 2900 Hellerup
  • Kontaktperson
    Lisbeth Kristensen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2021
  • Regionens jobnr.
    229004
  • Quick-nr.
    402493
  • Indrykningsdato
    05-01-2021
  • Ansøgningsfrist
    20-01-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.