Region Sjælland

Region Sjælland

Søndre Boulevard 84, 4930 Maribo

Specialpsykolog/autoriseret psykolog til Psykiatrisk Klinik Maribo

Psykiatrisk Klinik Maribo, Psykiatrien Syd søger en specialpsykolog  37 t/ugentligt. Stillingen kan også søges af autoriseret psykolog, der ønsker videreuddannelse til specialpsykolog.


Vil du være en del af et Psykiatrisk Ambulant behandlingstilbud på Lolland/Falster, så søger vi en ny kollega.

Vi er et team af medarbejdere med store faglige traditioner i behandlingen af psykiske sygdomme, som gerne vil udvikle os gennem holistisk, evidensbaseret behandling og har et stort fokus på at have et tæt samarbejde med vores samarbejdspartnere (Distriktspsykiatri, Kommuner, Misbrugsbehandler og vores sengeafsnit).

Vil du være en del af et hold hvor din professionalisme, kompetencer og interesser vil respekteres og blive hørt, så er det drømmejobbet for dig.

Psykiatrisk Klinik i Maribo er et ambulant behandlingstilbud og en del af Psykiatrien Syd, der behandler patienter fra 18-70 år.

Vi modtager patienter til udredning og behandling for ikke psykotiske lidelser, for eksempel angst, depression, PTSD, ADHD, OCD og personlighedsforstyrrelser.

Vores målgruppe har brug for en tværfaglig behandling og der arbejdes ud fra rammerne i Danske regioners Pakkeforløb.

Den terapeutiske behandling foregår hovedsageligt i gruppeforløb.


Arbejdsopgaver

  • Sammen med teamets speciallæger medvirke til faglig prioritering, retningssætning og udvikling. Herunder varetagelse af førstegangssamtaler
  • Varetage klinisk psykopatologisk udredning og diagnostik samt psykologisk testning
  • Udarbejdelse af behandlingsplaner
  • Samarbejde med pårørende og eksterne parter
  • Psykologisk behandling – fortrinsvis i gruppe
  • I væsentlig grad bidrage til relevante undervisnings-, formidlings-, supervisions- og vejledningsopgaver
  • Specialpsykologen har også tæt samarbejde med afdelingssygeplejersken


Ønskede  faglige kvalifikationer

  • Uddannelse som specialpsykolog i psykiatri. Autoriseret psykolog kan også søge, hvis man er interesseret i videreuddannelse til specialpsykolog
  • Indgående klinisk erfaring med psykiatriske patienter, herunder kendskab til differentialdiagnostik og comorbiditet
  • Sans for selvstændigt at strukturere både klinisk og administrative opgaver i samråd med ledelse og kolleger
  • Interesse for koordinerings-, udviklings- og formidlingsopgaver


Ønskede personlige kvalifikationer

  • Positivt menneske med klare holdninger
  • Engageret, omsorgsfuld og troværdig i kontakten til patienter, pårørende og medarbejdere
  • Evne til at formidle faglig identitet og holdninger i en tværfaglig sammenhæng
  • Evne til at være kreativ og fleksibel, men samtidig struktureret i arbejdet


Vi tilbyder

  • Et godt tværfagligt arbejdsmiljø
  • Inspirerende, engagerede og dygtige kolleger
  • Et ansvarsfuldt og afvekslende job
  • Fast tilknytning til den samlede psykologgruppe og mulighed for tættere kontakt til Specialpsykolog/psykologer i distriktet
  • Mulighed for at medvirke til faglig koordinering og  udvikling inden for de givne rammer
  • Supervision i den tværfaglige behandlergruppe
  • Ekstern supervision sammen med specialpsykologer og speciallæger
  • Deltagelse i månedlige møder for læger og psykologer
  • Mulighed for faglig udvikling


Ansættelsessamtaler uge 6

 

 

 

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager den psykiatriske forsknings-, uddannelses- og akutforpligtelse i Region Sjælland. Vi udvikler og formidler løbende en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere.

Med ibrugtagning af det nye psykiatrisygehus i Slagelse i 2015 har Psykiatrien samlet sengeafsnit og specialiserede funktioner tre steder: Slagelse, Roskilde og Vordingborg. De ambulante enheder er placeret i de større byer i regionen.

Psykiatrisygehuset i Slagelse er et af Europas største og mest moderne sygehuse. I byggeriet er inddraget banebrydende elementer indenfor arkitektur, brugen af lys samt kunst og natur, der også har behandlingsmæssig betydning. 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Radoslav Borisov
  • Adresse
    Søndre Boulevard 84, 4930 Maribo
  • Stillingstyper
    Psykolog med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2021
  • Regionens jobnr.
    011277
  • Quick-nr.
    402505
  • Indrykningsdato
    05-01-2021
  • Ansøgningsfrist
    05-02-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Søndre Boulevard 84, 4930 Maribo
  • Kontaktperson
    Radoslav Borisov
  • Stillingstyper
    Psykolog med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2021
  • Regionens jobnr.
    011277
  • Quick-nr.
    402505
  • Indrykningsdato
    05-01-2021
  • Ansøgningsfrist
    05-02-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.