Region Syddanmark
Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
IT-systemadministrator til Klinisk Diagnostisk Afdeling, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
Har du interesse for IT og indsigt i laboratoriesystemet til klinisk biokemi (f.eks. BCC), så er du den IT-administrator, vi har brug for!
Vi kan tilbyde en fast fuldtidsstilling til besættelse pr 1. marts 2021 eller efter aftale. Jobbet indebærer et spændende, udviklende og udfordrende arbejde, hvor du vil få en helt central rolle i driften af en yderst moderne apparaturpark.
Vi søger en ambitiøs og målrettet IT-systemadministrator, som selvstændigt og med engagement går til opgaven med laboratoriets informationssystem samt andre relevante IT-opgaver, så afdelingens drift afvikles bedst muligt til gavn for patienter og personale.
Klinisk Diagnostisk Afdeling (KDA) er en afdeling, som omfatter de kliniske specialer i Biokemi, Patologi, Mikrobiologi, Immunologi og Molekylær Biologi samt Infektionshygiejne. Afdelingen betjener SVS samt primærsektoren i det sydvestjyske optageområde på tre matrikler i henholdsvis Esbjerg, Grindsted og Brørup. Der er ca. 200 ansatte, bestående af læger, sygeplejersker, bioanalytikere, laboranter, akademiske medarbejdere, sekretærer og kapelbetjente. Afdelingen har alene inden for det klinisk biokemiske speciale årligt en analyseproduktion på ca. 5.7 Mio. analyser, og har ca. 260.000 patientkontakter årligt.
Klinisk Diagnostisk Afdeling befinder sig i nye og moderne fysiske rammer i laboratoriehuset på SVS i Esbjerg ligesom laboratoriet i Grindsted nyligt er moderniseret. Afdelingen er fulgt med tiden, og har løbende investeret i nyeste apparatur, og har i dag en velfungerende næsten fuldautomatisk apparaturpark inden for det klinisk biokemiske speciale.
Vi tilbyder:
- En stilling med stor selvstændighed og ansvarlighed
- En spændende og travl hverdag blandt hjælpsomme og engagerede kollegaer
- En udviklende arbejdsplads såvel fagligt som personligt
- En stilling i et moderne laboratorium hvor patienten er i centrum
- En høj grad af variation i hverdagen, hvor ikke to dage er ens.
Dine primære opgaver bliver i samarbejde med dine 3 IT-systemadministrator-kollegaer og BCC-specialister blandt andet at:
- Have ansvar for den daglige drift af laboratoriets informationssystem (BCC).
- Udarbejde kravspecifikationer til og opfølgning på drift af de forskellige IT-systemer
- Afdække behov for IT-støttesystemer på laboratoriet samt kommunikationen mellem systemer
- Assistere ved fejlfinding og udbedre fejl på systemet ved driftsvigt
- Varetage opkobling af nyt udstyr
- Oprette nye analyser og rekvirenter
- Indføre nyt Rekvisition og Svar modul i forbindelse med nyt elektronisk patientjournal (EPJSyd)
- Sikre kommunikation og samarbejde med eksterne leverandører
- Undervise og vejlede relevant personale samt udarbejde relevante vejledninger og undervisningsmateriale
- Støtte afdelingen, eksterne partnere og kvalitetsorganisationen i forhold til udtræk af aktivitet og fakturering
- Der vil muligvis komme opgaver inden for de andre laboratoriespecialer
Vi forventer at du:
- Er uddannet bioanalytiker med minimum 2 års erfaring fra Klinisk Biokemi
- Har interesse og flair for IT og gerne erfaring og kendskab til laboratoriesystemer
- Er erfaren bruger af Word og Excel og har kendskab til databasehåndtering
- Er struktureret, fleksibel og selvdisciplineret
- Er nysgerrig og løsningsorienteret
- Er serviceminded og har en positiv indstilling samt godt humør
- Har gode kommunikations- og samarbejdsevner
- Har lyst til at undervise
- Har et godt overblik og ikke nemt lader sig distrahere
- Overholder aftalte deadlines
Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er en fuldtidsstilling, og er ledig til besættelse per 1. marts 2021 eller efter aftale. Arbejdssted er KDA, Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg. Organisatorisk er IT-systemadministratorerne placeret som en stabsfunktion. Ansættelse vil finde sted i henhold til gældende overenskomst uden højeste tjenestetid med mulighed for forhandling afhængig af kvalifikationer.
Yderlige oplysninger om stilling kan fås ved henvendelse til Driftschef Brian Faurskov 2014 2642.
Ansøgning:
Ansøgningsfrist er søndag d. 24. januar.2021. Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag d. 27. januar 2021.
Fakta
- Arbejdssted
Sydvestjysk Sygehus Esbjerg -
Kontaktperson
Kamilla Andersen - Adresse
Finsensgade 35, 6700 Esbjerg - Stillingstyper
Bioanalytiker - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2021 - Regionens jobnr.
213858 - Quick-nr.
402635 - Indrykningsdato
07-01-2021 -
Ansøgningsfrist
24-01-2021 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sydvestjysk Sygehus Esbjerg - Adresse
Finsensgade 35, 6700 Esbjerg -
Kontaktperson
Kamilla Andersen - Stillingstyper
Bioanalytiker - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2021 - Regionens jobnr.
213858 - Quick-nr.
402635 - Indrykningsdato
07-01-2021 -
Ansøgningsfrist
24-01-2021 (udløbet)