Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Afdelingssygeplejerske med lyst til ledelse søges til et nyt og spændende sengeafsnit for patienter med lymfekræft og kronisk leukæmi

Vi søger en afdelingssygeplejerske pr. 1. marts 2021 eller snarest derefter til vores nyfusionerede afdeling for patienter med blodsygdomme på Rigshospitalet. Vi har en vision om at være Danmarks bedste afdeling for patienter med blodsygdomme, og både fagligt og ledelsesmæssigt vil vi gå foran og skabe høj kvalitet for patienterne.

Afsnit for lymfekræft og kronisk leukæmi bliver et sengeafsnit med 22 senge, der varetager behandling og pleje af patienter med fortrinsvis lymfekræft samt kronisk leukæmi. Den samlede personalegruppe vil være ca. 40 medarbejdere og kommer til at bestå af en tværfagligt engageret gruppe sygeplejersker, SOSU´er og farmakonomer, der skal sammenflettes fra både Herlev og Rigshospitalets afdelinger for blodsygdomme. Vi forventer en fysisk fusion til maj 2021.  

Vi kan tilbyde:

  • At du står i spidsen sammen med en lægelig afsnitsleder og en assisterende afdelingssygeplejerske for et nyfusioneret sengeafsnit, hvor hverdagen til start er fyldt med forandringsledelse og kultursammenfletning af medarbejderne fra de to matrikler.
  • En alsidig hverdag, hvor der er brug for dig til at kommunikere tydeligt, skabe overblik, sætte struktur og inddrage patienters og pårørendes perspektiv i dagligdagen. Vores patienter kommer i afsnittet akut og planlagt, ligesom der også er patienter med lange og komplicerede indlæggelsesforløb.
  • Fagligt dygtige medarbejdere med varierende anciennitet, der brænder for patienterne og kerneopgaverne, og hvor afsnittets kliniske specialister bidrager til, at kvaliteten af sygeplejen er i top.
  • At blive en del af et større ledelsesteam i afdeling for blodsygdomme, hvor vi sammen arbejder for at sætte vores nyfusionerede afdeling på landkortet med udvikling og forskning både på sygepleje- og lægesiden.

Vi ønsker dig som afdelingssygeplejerske:

  • Der har lysten og motivationen til at være med fra start, når vi fusionerer og bliver til en samlet  afdeling for blodsygdomme. Du kan lide at bygge op og ved, hvordan du leder medarbejdere gennem forandringer.
  • Der tænker nyt, ser muligheder og er orienteret mod at skabe en velfungerende helhed.
  • Der har ledelseserfaring med en stor personalegruppe i et sengeafsnit og kan lytte, inddrage og skabe gennemsigtighed i hverdagen.
  • Der har visioner for en god arbejdskultur og dermed et godt arbejdsmiljø.
  • Der bidrager til, at hverdagen er tydelig og mærkbar præget af vores fælles visioner for sygepleje til komplekst syge patienter, og at du kontinuerligt kan se muligheder og være med til at vise vejen og udviklingen for sygeplejen.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Stillingen er på 37 timer. Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ledere på Sundhedskartellets område mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Løn- og Takstnævn.

Vil du vide mere?

For yderligere information om stillingen kan ledende oversygeplejerske Hanne M. Pedersen kontaktes på tlf. 3545 1122.

Ansøgningsfrist: mandag den 25. januar 2021 kl. 12

Samtaler vil finde sted: 27. og 28. januar 2021

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Hanne Merete Pedersen
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2021
  • Regionens jobnr.
    229093
  • Quick-nr.
    402672
  • Indrykningsdato
    07-01-2021
  • Ansøgningsfrist
    25-01-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Hanne Merete Pedersen
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2021
  • Regionens jobnr.
    229093
  • Quick-nr.
    402672
  • Indrykningsdato
    07-01-2021
  • Ansøgningsfrist
    25-01-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.