Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Vibeholmsvej 17, 2605 Brøndby

Engageret og dygtig psykolog til Ungdomspsykiatrisk Ambulatorium B295, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Brøndby

Du vil få en spændende og fagligt udfordrende stilling, i et ambulatorium, som varetager undersøgelse og behandling af unge i alderen 14 – 17 år med vanskeligheder indenfor ADHD, autisme, depression, angst, OCD, personlighedsforstyrrelser samt psykose.

Jobbet
Vi er en bredt tværfagligt sammensat gruppe på ca. 40 medarbejdere, der har en spændende klinisk hverdag, hvor et højt fagligt niveau for udredning efterfølges af relevante behandlingsforløb. 

Aktuelt er behandlergruppen fordelt på to teams med fokus på forskellige diagnosegrupper og behandlingstilbud, herunder en række psykoterapeutiske tilbud i gruppe. Vores miljø er præget af engageret faglighed, struktur og fokus på det gode patientforløb.

Vi arbejder løbende med forbedringsarbejde og kvalitetsudvikling. Vi har et tæt og velfungerende samarbejde med centerets andre ambulante afsnit og sengeafsnittene.

Vi forventer, at du har interesse i børne- og ungdomspsykiatri, og lyst til at bidrage til løsning af følgende opgaver i afsnittet:

  • Klinisk psykologisk undersøgelse, herunder testning
  • Individuelle, familie- og forældresamtaler
  • Undervisning og psykoedukation af unge og forældre individuelt og i gruppe
  • Individuel psykoterapi og gruppeterapi
  • Supervision af andre faggrupper

Du vil indgå med reference til den afsnitsledende overlæge som sagsansvarlig i et af ambulatoriets tværfaglige teams.

Hvad tilbyder vi? 

  • Velfungerende tværfagligt samarbejde
  • Varierede arbejdsopgaver, hvor både udredning og behandling indgår
  • Engagerede kolleger og et godt kollegialt arbejdsmiljø
  • Supervision 
  • At indgå i en stor psykologgruppe i centeret med fælles mødeaktivitet

Vi forventer
Vi søger en autoriseret psykolog, gerne med relevant specialistuddannelse. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med børn/unge og psykiatri samt relevant erfaring med terapi. Derudover lægger vi vægt på erfaring med testning.

Du arbejder struktureret og har godt overblik, har gode kommunikationsevner, både mundtligt og skriftligt samt gode samarbejdsevner.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt og ønskes besat 1. marts 2021 eller snarest muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. 

​I henhold til lovkrav skal der, ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, forevises en børneattest. Centret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøger, der indstilles til ansættelse. 

Ansøgningsprocedure 
​Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afsnitsledende overlæge Lis Raabæk Olsen, lis.raabaek.olsen@regionh.dkafdelingssygeplejerske Laila Larsen, laila.boege.steinmeier.larsen@regionh.dk, specialpsykolog Anette Maria Pilegaard, anette.maria.pilegaard@regionh.dk,  eller på telefon 38 64 05 00.

Ansøgningsfristen er den 22. januar 2021, kl. 15.00.
Du bedes uploade CV, autorisationsbevis og relevante dokumenter sammen med din ansøgning.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 26. januar 2021.
​Der indhentes efter aftale med ansøger altid referencer inden endelig beslutning om ansættelse.

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center 
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser.

Centeret har to kliniske afdelinger: Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen. Herudover har centeret en række støttefunktioner og en forskningsenhed. Samlet er vi ca. 750 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 9.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret.

Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på  "Job i Psykiatrien".

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden
  • Kontaktperson
    Lis Raabæk Olsen
  • Adresse
    Vibeholmsvej 17, 2605 Brøndby
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2021
  • Regionens jobnr.
    229138
  • Quick-nr.
    402786
  • Indrykningsdato
    08-01-2021
  • Ansøgningsfrist
    22-01-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden
  • Adresse
    Vibeholmsvej 17, 2605 Brøndby
  • Kontaktperson
    Lis Raabæk Olsen
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2021
  • Regionens jobnr.
    229138
  • Quick-nr.
    402786
  • Indrykningsdato
    08-01-2021
  • Ansøgningsfrist
    22-01-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.