Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV

Vagtgående bioanalytikere til Klinisk Biokemisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Har du lyst til en travl og spændende hverdag på et hospital i stadig vækst? Så er du måske vores nye kollega, da vi i Klinisk Biokemisk Afdeling søger vagtgående bioanalytikere med tiltrædelse snarest muligt.  

Du skal have autorisation som bioanalytiker, holde af patientkontakt og kunne lide at gå i vagt. Vores vagtbelastning er typisk med weekendvagt hver 3-4 uge. Derudover deltager man i vagt efter fast rul.

Har du erfaring med klinisk biokemi og/eller hæmatologi er det en fordel.

Som vagtgående bioanalytiker tilknyttes du enten Cobas 8000 eller Sysmex/Cobas t711, men med mulighed for på sigt at blive kompetenceudviklet til at varetage begge grupper.

Du vil også blive oplært til analysepladserne:

  • ABL800
  • Necto
  • PVT
  • Båndløsning og kølearkiv
  • Clinitek
  • Tosoh

Derudover vil du foretage blodprøvetagning og EKG-optagelse i psykiatrien samt i vores blodprøvetagningsambulatorier beliggende på hhv. Bispebjerg, Frederiksberg og i indre by. 

Vi søger bioanalytikere, som:

  • er omhyggelige og kvalitetsbevidste, da Klinisk Biokemisk Afdeling er akkrediteret efter ISO 15189, og lægger meget vægt på kvalitet. 
  • er engagerede og ansvarsbevidste, da man i vagtperioder kan stå overfor opgaver, hvor der skal handles selvstændigt eller hurtigt f.eks. ved traumekald.  
  • motiveres af nye udfordringer og er fleksible, da vi har fokus på optimering af arbejdsgange i vores nye laboratorie.
  • er servicemindede, da det er vigtigt for os, at patienten er i fokus.  

Klinisk Biokemisk Afdeling – en spændende og travl afdeling
Vores afdeling yder døgnservice til Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og udfører endvidere analysearbejde for praktiserende læger/speciallæger, psykiatrien og flere private hospitaler. Vi afgiver godt 10 millioner analysesvar årligt, og flyttede i januar 2020 ind i nye laboratorielokaler med nyt apparatur.

Som arbejdsplads kan vi tilbyde dig:   

  • en spændende afdeling, som har en bred vifte af moderne analyseapparatur og et stort analyserepertoire med mange forskellige biokemiske analysefunktioner 
  • engagerede og dygtige kollegaer, der hele tiden har fokus på høj kvalitet og udvikling
  • grundig introduktion til arbejdsopgaver med individuel oplæringsplan.    

Du kan læse mere om afdelingen på hjemmesiden www.bispebjerghospital.dk/kba

Har du spørgsmål eller ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsbioanalytiker Ditte Hermann på telefon 29 27 80 01.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område.

Ansøgningsfristen er den 21. januar 2021 kl. 12.00.

Vi forventer at afholde samtaler den 26. og 27. januar 2021.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Kontaktperson
    Ditte Hermann
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    229176
  • Quick-nr.
    402878
  • Indrykningsdato
    11-01-2021
  • Ansøgningsfrist
    21-01-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
  • Kontaktperson
    Ditte Hermann
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    229176
  • Quick-nr.
    402878
  • Indrykningsdato
    11-01-2021
  • Ansøgningsfrist
    21-01-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.