Region Sjælland

Region Sjælland

Fælledvej 6, 4200 Slagelse

Psykolog til Distriktspsykiatri for Ældre, Psykiatrisygehuset i Slagelse

Vi søger en psykolog 37 timer pr. uge til besættelse d. 1 april 2021.

Distriktspsykiatri for Ældre er en del af Psykiatrien Vest i Region Sjælland med ambulatorie funktion på Psykiatrihospitalet i Slagelse. Vi søger en psykolog der kan indgå i vores tværfaglige team bestående af læge, sygeplejersker og sekretærer.

Distriktspsykiatri for Ældre tilbyder individuelle udrednings- og behandlingsforløb til vores patienter og er ikke omfattet pakkeforløb.

Vi modtager henviste patienter fra Slagelse, Sorø, Ringsted, Holbæk, Kalundborg og Odsherred kommuner. Vi modtager patienter over 70 år, med nyopståede psykiatriske sygdomme, til ambulant udredning/diagnosticering, behandling og opfølgning. Ligeledes varetager vi behandling af patienter med demens, som udvikler adfærdsforstyrrelser – uanset alder, i Regionsfunktion.

F-ACT – Flexible Assertive Community Treatment

Vi er i vores organisation og distriktspsykiatrier i gang med at implementere F-ACT modellen. Modellen har til formål at skabe fleksibel – og behovstilpasset psykiatrisk behandling. Tilgangen bygger på recovery, brugerinddragelse, rehabilitering og tværfaglighed. Behandlingen ydes både i nærmiljøet, i den ambulante behandling og evt. døgnafsnit. Du vil blive en del af denne spændende udvikling – inden for vores ældrepsykiatriske speciale.  

Vi har høj grad af samarbejde med vores ældrepsykiatriske sengeafsnit SL6 omkring sammenhængende patient- og/behandlingsforløb.

Arbejdsopgaver

  • Individuelle samtaleforløb for ambulante patienter og indlagte patienter på SL6
  • Gruppeforløb, fortrinsvis for patienter med depression, belastningsreaktion eller angstproblematik
  • Pårørendesamtaler og inddragelse af pårørende i behandlingsforløb
  • Medvirke til at sikre afdelingens kvalitet og målopfyldelse i forhold til nationale retningslinjer, kvalitetsstandarter og – databaser
  • Vidensdeling, undervisning og udvikling i det ældrepsykiatriske team
  • Kan indgå i rollen som supervisor, personalerettet – du vil blive tilknyttet enhed i organisationen Vest

Vi forventer, at du

  • Er autoriseret psykolog
  • Har klinisk erfaring med psykiatriske patienter og gerne indenfor det ældrepsykiatriske område
  • Kan arbejde i tæt samarbejde med ambulatoriets og sengeafsnittets øvrige personale
  • Deltager i og bidrager til tværfaglige konferencer i teamet og på sengeafsnit
  • Har god faglig såvel som personlig gennemslagskraft
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i tværfagligt behandlerteam
  • Kan arbejde struktureret og samtidig udviser fleksibilitet


Vi tilbyder

  • Et ansvarsfuldt, meningsfyldt og afvekslende job med engagerede og dygtige kollegaer
  • At blive en del af et team med et godt og trygt arbejdsmiljø
  • At kunne fordybe sig i et spændende psykiatrisk subspeciale, og med mulighed for faglig udvikling
  • Monofaglige psykologmøder med de øvrige psykologer i Psykiatrien Vest
  • Fælles supervision for psykologer

Du bliver en del af Psykiatrien Vest:
Et hospital i udvikling med ca. 430 ansatte og hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi har etableret en Fusionsklinik/Steno-diabetes-psykiatrienhed og har partnerskabsaftaler med Holbæk og Slagelse sygehuse. Vi har egen forskningsenhed med en professor i psykoterapi og flere ph.d. studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, faglighed, etik, uddannelse og arbejdsmiljø.

Yderligere oplysninger:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingssygeplejerske Michelle Jellum. Ansættelsessamtaler planlægges til torsdag den 11. februar 2021.

Løn og ansættelse finder sted i henhold til gældende overenskomst og jf. Region Sjællands personalepolitik er det en betingelse for ansættelsen, at der indhentes tilfredsstillende straffeattest (§22).

 

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager den psykiatriske forsknings-, uddannelses- og akutforpligtelse i Region Sjælland. Vi udvikler og formidler løbende en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere.

Med ibrugtagning af det nye psykiatrisygehus i Slagelse i 2015 har Psykiatrien samlet sengeafsnit og specialiserede funktioner tre steder: Slagelse, Roskilde og Vordingborg. De ambulante enheder er placeret i de større byer i regionen.

Psykiatrisygehuset i Slagelse er et af Europas største og mest moderne sygehuse. I byggeriet er inddraget banebrydende elementer indenfor arkitektur, brugen af lys samt kunst og natur, der også har behandlingsmæssig betydning. 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Michelle Jellum
    mjell@regionsjaelland.dk
    25 87 01 22
  • Adresse
    Fælledvej 6, 4200 Slagelse
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2021
  • Regionens jobnr.
    011346
  • Quick-nr.
    402905
  • Ansøgningsfrist
    08-02-2021


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Fælledvej 6, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Michelle Jellum
    mjell@regionsjaelland.dk
    25 87 01 22
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2021
  • Regionens jobnr.
    011346
  • Quick-nr.
    402905
  • Ansøgningsfrist
    08-02-2021

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Psykolog til Distriktspsykiatri for Ældre, Psykiatrisygehuset i Slagelse"

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.