Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Brøndby Møllevej 2, 2605 Brøndby

CFB søger en kollega til vores Ungetilbud i Brøndby

Vil du være med til at gøre en forskel for udsatte borgere og samtidig blive en del af en dynamisk organisation, der arbejder sammen med borgere om at skabe den bedst mulige vej ud af hjemløshed og eller misbrug?

CFB søger en social- eller sundhedsfaglig kollega til § 110-Ungetilbuddet i Brøndby.

Du får mulighed for at gøre en forskel for udsatte borgere, får en spændende og afvekslende hverdag i et inspirerende arbejdsmiljø, og bliver en del af et kollegialt fællesskab, med engagerede kollegaer, et højt fagligt niveau og en uformel arbejdsplads med plads til humor.

 

Vi søger en kollega der:

  • Har en social eller sundhedsfaglig uddannelse
  • Har interesse for og gerne erfaring med målgruppen fx erfaring fra psykiatrien
  • Gerne har erfaring med motivaktionsteknik (MI), og/ eller kognitiv eller narrativ metode
  • Har fagligt engagement og en professionel tilgang til brugere og kolleger
  • Har gode skriftlige færdigheder
  • Har lyst til at arbejde sammen med kolleger med forskellige uddannelsesbaggrunde
  • Har overblik og kan handle selvstændigt
  • Har mod på at være en del af en sammenhængende hverdag, hvor alle faggrupper indgår i varetagelsen af den pågældende afdelings opgaver
  • Er rummelig, tolerant, opmuntrende og har et positivt menneskesyn
  • Har lysten til at arbejde med unge hjemløse i Ungetilbuddet Brøndby

 

Vi tilbyder:

  • Et spændende og meningsfuldt arbejde, hvor du bliver en del af borgerens positive udvikling
  • Ansvar for egne opgaver og medindflydelse på, hvordan vi bedst løser vores kerneydelser
  • En kollegagruppe med stor viden og erfaring på det sociale og sundhedsfaglige område
  • En organisation med fokus på høj faglighed og udvikling af medarbejderne
  • En organisation der lægger vægt på åben dialog og humor i hverdagen
  • Alsidige arbejdsopgaver
  • Et godt kollegialt fællesskab med fokus på tværfaglighed

 

Arbejdstid:
Alle stillinger er faste stillinger og arbejdstiden er 37 timer ugentligt i skiftende vagter (primært dag og aften) og med weekendvagt hver 3. uge. Dertil skal man være indstillet på at være alene i vagterne.

 

Center for Forsorg og Behandling (CFB)

Skansegården og Solvang er midlertidige botilbud til hjemløse i henhold til Servicelovens §110 og er en del af Center for Forsorg og Behandling (CFB). CFB består af flere hjemløseafdelinger herunder Skansegården i Hillerød, Solvang i Glostrup og har blandt andet hjemløsetilbud for Unge. Ungetilbuddet Brøndby er et midlertidig botilbud for unge mellem 18 og 30 år, der er ramt af hjemløshed.

 

Derudover tilbyder CFB ambulant stof og alkohol behandling i henholdsvis Hillerød og Hørsholm. 

 

Center for Forsorg og Behandling er en del af Den Sociale Virksomhed, Region Hovedstaden.

 

Tiltrædelse: Stillingen ønskes besat den 1. april 2021 eller snarest muligt

 

Ansøgning

Din ansøgning sendes via nedenstående link til Center for Forsorg og Behandling.

 

Ansøgningsfristen er søndag den 7. februar 2021 kl. 16.00.

 

Bemærk, at ansøgninger kun modtages via linket.

 

Samtaler forventes afholdt mandag den 22. februar 2021.

 

Du kan få mere at vide om stillingen ved at ringe til:

- Afdelingsleder på Ungetilbuddet Brøndby, Sara Hempel Rethpen tlf. 20 32 80 43

 

Du kan læse om Center for Forsorg og Behandling på

www.densocialevirksomhed.dk/cfb

 

Vi gør opmærksom på, at vi er en røgfri arbejdsplads, og at ansættelsen er betinget af tilfredsstillende straffeattest.

Bemærk, at der på sigt, som ansat i Center for Forsorg og Behandling, kan blive tale om intern rokering, eller tjeneste på flere matrikler.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Den Sociale Virksomhed
  • Kontaktperson
    Mathilde Damgaard Rasmussen
  • Adresse
    Brøndby Møllevej 2, 2605 Brøndby
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2021
  • Regionens jobnr.
    229206
  • Quick-nr.
    402943
  • Indrykningsdato
    12-01-2021
  • Ansøgningsfrist
    07-02-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Den Sociale Virksomhed
  • Adresse
    Brøndby Møllevej 2, 2605 Brøndby
  • Kontaktperson
    Mathilde Damgaard Rasmussen
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2021
  • Regionens jobnr.
    229206
  • Quick-nr.
    402943
  • Indrykningsdato
    12-01-2021
  • Ansøgningsfrist
    07-02-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.