Region Sjælland

Region Sjælland

Lykkebækvej 1, 4600 Køge

Akut kirurgisk sygeplejerske til A2 SUH-Køge

 

Sarah, Sofie, Cecilie, Karoline, Naaja, Britta, og alle os andre, mangler dig som vores sygeplejerskekollega, på kirurgisk afsnit A2!

 

På st. 5 ligger Tommy på 53 år med hæmatemese. På stue 3 ligger Heidi, på 36 år, med galdesten og venter på subakut cholecystektomi. På st. 6 ligger Ole, på 69 år, som kom med akutte mavesmerter og ileus. Han går under vores OMEGA koncept, som optimerer patientforløb indenfor større akut abdominalkirurgi.

 

Alle vores patienter har en kirurgisk problematik, akut og subakut, som de skal behandles for. Nogen af patienterne er til observation - andre venter på operation. Fælles for vores patienter er, at de er dybt afhængige af os! Læger og plejepersonale til at observere, operere og hjælpe dem med pleje og behandling. Vi ser en stor styrke i vores forskelligheder som personaler. Alders- og erfaringsmæssigt spænder vi bredt og vi rummer hinanden – sammen har vi en enorm viden. Vi værner om hinandens både i dagligdagen og med de sociale arrangementer som styrker fællesskabet.

 

A2 har en høj faglig standard. Vi går ikke på kompromis med plejen, vi hjælper hinanden i dagligdagen – nogle dage løber vi stærkt, og andre dage har vi mere tid til fordybelse.

 

Vores daglige tavlemøder betrygger et tæt samarbejde til vores læger – det er helt specielt hos os. Andre tætte samarbejdspartnere er fys- og ergoterapeuter, serviceassistenter samt vores glade og kompetente lægesekretær Charlotte. I dagstiden er Charlotte visiterende og har et stort overblik i afdelingen.

 

A2 er et sengeafsnit normeret til 22 sengepladser, hvor af stue 5 er en akutstue med mulighed for at sætte patienterne til fast monitorering. Vi modtager akutte patienter hele døgnet, fra akutmodtagelsen eller andre sygehuse i Regionen. Vi er et dynamisk og velfungerende team, der behandler alle kirurgiske lidelser i mavetarmkanalen.

 

Vi arbejder ofte i kliniske makkerpar, hvilket betyder at du aldrig står alene og at der altid er hjælp at hente, når du har brug for det. 

 

Stillingen som kan tilbydes er som udgangspunkt 37 timer om ugen eller efter aftale. Weekendvagt hver tredje weekend. Der vil i forbindelse med sommerferien forekomme én ekstra weekendvagt, for at alle kan få deres ønskede ferie – men du har mulighed for at indgive ønske til hvilken weekend der passer.

Vagterne er á 8 timers varighed. Der vil også være mulighed for kun at have aftenvagter og nattevagter.

Hvad kan vi tilbyde:

  • Et særdeles velfungerende afsnit med dygtige, ressourcestærke og engagerede kollegaer. Derudover er vi kendt for vores særlige, tværfaglige samarbejde, hvor vi deler kontor med lægerne
  • Mentorordning, der sikrer dig et individuelt introduktionsforløb
  • Simulationstræning
  • Skills stations – kompetencetræning
  • Faglig supervision, både individuelt og gruppevis
  • Gode udviklingsmuligheder, hvor der er undervisning internt i afsnittet, samt gode muligheder for at deltage i kurser og temadage
  • På sigt kan du få mulighed for at deltage i specialerettet efteruddannelse for kirurgiske sygeplejersker (diplom modul)

 

Sygeplejeforskning og sygeplejefaglig udvikling er en naturlig del af vores arbejde, og det foregår i et tæt samarbejde med afsnittets kliniske sygeplejespecialist og afdelingens forskningssygeplejerske. Det styrende element er at skabe de bedst mulige løsninger for patienten i tråd med sygehuset strategi – patienten er alt.

 

Vi søger en sygeplejerskekollega:

  • Gerne med kirurgisk erfaring, men det er ikke et krav. Vi skal nok lære dig op og sikre en god introduktion
  • Med lyst til en spændende og varieret hverdag med engagerede kollegaer
  • Der bidrager til vores allerede gode arbejdsmiljø, sammenhold og høje faglighed
  • Nysgerrig og åben for læring, men også en kollega der har lyst til at dygtiggøre sig inden for det akutte mavetarm kirurgiske speciale
  • Der tør komme med nye ideer og bidrage til en ærlig, faglig og respektfuld dialog, så vi kan udvikle og lære sammen og ikke hver for sig – for sammen er vi bedst

 

Har ovenstående vakt din interesse, søger vi dig, der også synes, at vores grundlæggende værdier er interessante: ”Vi vil være de bedste – Vi tænker stort – Vi har det sjovt – Vi vil se hvor langt vi kan nå”.

 

Har du lyst til at høre mere, eller besøge os til en kop kaffe, er du meget velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Helle Hammer Witthøfft, 47 32 31 42 eller send en mail til hehw@regionsjaelland.dk.

Vi glæder os til at møde dig.

 

Ansættelsessamtalerne finder sted løbende.

 

 

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Se film om Sjællands Universitetshospital:

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Køge
  • Kontaktperson
    Helle Witthøfft
  • Adresse
    Lykkebækvej 1, 4600 Køge
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2021
  • Regionens jobnr.
    011358
  • Quick-nr.
    402986
  • Indrykningsdato
    13-01-2021
  • Ansøgningsfrist
    12-02-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Køge
  • Adresse
    Lykkebækvej 1, 4600 Køge
  • Kontaktperson
    Helle Witthøfft
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2021
  • Regionens jobnr.
    011358
  • Quick-nr.
    402986
  • Indrykningsdato
    13-01-2021
  • Ansøgningsfrist
    12-02-2021 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejerske/Jordemoder

Slagelse Sygehus  |  Fælledvej 13, 4200 Slagelse
Sygeplejerske

Opslået
24-06-2025

Ansøgningsfrist
13-07-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Pædagogisk konsulent, lærer eller sygeplejerske til akutteamet i Bakkehuset, Børne- og Ungdomspsykiatrien, Roskilde

Psykiatrien  |  Smedegade 16, 4000 Roskilde
Sygeplejerske

Opslået
18-06-2025

Ansøgningsfrist
09-07-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sikringsafdelingen søger mandlig sygeplejerske til SL15

Psykiatrien  |  Grønningen 15, 4200 Slagelse
Sygeplejerske

Opslået
13-06-2025

Ansøgningsfrist
13-07-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejerske søges til IVT-team Psykiatrisk Akut Modtagelse, Psykiatrien Slagelse

Psykiatrien  |  Fælledvej 6, 4200 Slagelse
Sygeplejerske

Opslået
02-07-2025

Ansøgningsfrist
31-08-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejerske søges til ECT-klinik/sengeafsnit SL4, Psykiatrisygehuset i Slagelse

Psykiatrien  |  Fælledvej 6, 4200 Slagelse
Sygeplejerske

Opslået
25-06-2025

Ansøgningsfrist
20-07-2025