Afsnit 19.2 søger en recovery-mentor som vil være med til at støtte patienter i egen recovery-proces
Har du haft en psykisk lidelse og er kommet dig?
Vi mener, at erfaringen med selv at have gennemlevet psykiske vanskeligheder og gennemgået en recovery-proces ofte udgør en unik og virksom ressource. Som recovery-mentor bidrager du til en behandling og rehabilitering med fokus på recovery. Alle, der har oplevet psykiske vanskeligheder og er kommet sig, har potentialet til at støtte andre i deres recovery-proces.
Her har du en unik mulighed for at blive en del af en tværfaglig, engageret og fagligt funderet personalegruppe, hvor du bliver en vigtig spiller på et hold, der arbejder med patienten i centrum.
Om afsnit 19.2
Du bliver en del af afsnit 19.2 som er et intensivt døgnafsnit på Psykiatrisk Center Københavns Gentofte matrikel. I 2024 flytter vi nye moderne rammer på Bispebjerg Hospital. Vores optageområde er Bispebjerg, Brønshøj/Husum og Nørrebro. Gentofte matriklen huser desuden et andet intensivt sengeafsnit og to åbne afsnit i samme bygning.
Afsnittet har plads til 12 patienter inden for alle psykiatriske lidelser. Vi plejer og behandler patienter med psykotiske lidelser og/eller alvorlige affektreaktioner, suicidale impulser, selvskade samt patienter indlagt i henhold til retslig foranstaltning.
Vi er en personalegruppe på ca. 25 medarbejdere. Fordelt på sygeplejersker, psykolog, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeut, ergoterapeut, socialrådgiver og overlæge.
Kognitiv adfærdsterapi og Safewards er den overordnede referenceramme. Vi praktiserer nærvær og synlighed i hverdagen, samt kommunikerer deeskalerende og løsningsorienteret.
Vi tilbyder et struktureret og forudsigeligt miljø med fokus på at skabe et trygt og rart sted at være både for patienter og personale.
Hvad kommer du til at lave?
Du bliver ansat i et afsnit, hvor du indgår i personalegruppen. Her bringer du dine personlige erfaringer i spil overfor patienter, pårørende, kollegaer og ledere på afsnittet.
Du vil være med til at styrke den enkeltes recovery-proces og bidrage til processen ved at tilbyde individuel støtte i hverdagen.
Du kan fx indgå i følgende opgaver:
- støtte patienter i at formulere personlige mål
- Indgå i gruppetilbud f.eks. omkring recovery og ”din gode udskrivelse”
- deltage og igangsætte aktiviteter sammen med patienter og personale
- Individuelle samtaler med patienter og pårørende
- deltage i behandlingskonferencer
- følge patienter til aktiviteter udenfor afsnittene
- deltage i at udarbejde samarbejdsaftaler, kriseplaner og eftersamtaler med patienterne
- bringe brugerperspektivet ind i behandlingsmøder
Hvem er du?
Du har eller har haft en psykiatrisk diagnose, og du har været tilknyttet hospitalspsykiatrien. Desuden har du egne erfaringer med og viden om psykiske vanskeligheder, rehabilitering og egen recovery-proces.
Du har været i gang med din recovery-proces på en måde, hvor du nu formår at vurdere, i hvilke situationer inddragelse af egne erfaringer kan være til gavn for andre, og hvornår du i stedet skal rumme patienters aktuelle udfordringer.
Vi forventer, at du:
- som minimum har bestået folkeskolens afgangsprøve eller tilsvarende
- har IT-kompetencer på brugerniveau
- har været i gang med egen recovery-proces i minimum et år
- kan arbejde professionelt ud fra egne erfaringer i mødet med patienter
- kan motivere andre til at udvikle sig og skabe relationer
- kan rammesætte og styre samtaler med patienter
- kan arbejde selvstændigt såvel som indgå i et tværfagligt teamsamarbejde.
Hvorfor skal du søge jobbet hos os?
Du bliver tilknyttet et team med de øvrige recovery-mentorer fra Region Hovedstadens Psykiatri. I vil mødes for at udveksle erfaringer og få supervision og kompetenceudvikling i forhold til mentorrollen.
Ved ansættelsen tilbyder vi dig et grundigt introduktionsforløb sammen med andre nyansatte recovery-mentorer, så du bliver godt rustet til opgaverne.
Ansættelsen giver automatisk adgang til peeruddannelsen i Region Hovedstadens Psykiatri
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker på individuel overenskomst med henvisning til FOA’s medhjælperoverenskomst.
Tiltrædelsesdato 1. marts 2021 eller efter aftale.
Timetal efter aftale, men mellem 20-32 timer
Er du interesseret?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Maria Juul Jensen på 51186409 eller klinisk sygepleje specialist Gull-Maj Toft på 38647482
Søg stillingen via link senest den 25. januar 2021
Vi glæder os til at høre fra dig!
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center København - Adresse
Gentofte Hospitalsvej 1, 2900 Hellerup -
Kontaktperson
Maria Juul Jensen - Stillingstyper
Social- og sundhedshjælper - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-03-2021 - Regionens jobnr.
229231 - Quick-nr.
402999 - Indrykningsdato
13-01-2021 -
Ansøgningsfrist
25-01-2021 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×