Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B. Winsløws Vej 16, 5000 Odense C

Psykolog til barselsvikariat i Team for Spiseforstyrrelser og Funktionelle lidelser

Børne-og ungdomspsykiatrien i Odense søger en barselsvikar i perioden fra den 01.03.2021 til den 01.03.2022 med mulighed for forlængelse.

Vikariatet er på 37 timer/ugentligt og fordeler sig med halv tid i ambulant Spise-Funktionelt Team og halv tid i Dag- og Døgnafsnittet.

Spise-Funktionelt Team er et relativt lille team som prioriterer og værdsætter et tæt samarbejde. Teamet har centersamarbejde med Børneafdelingen og Endokrinologisk afdeling M, hvor der løbende afholdes fællesvisitationer og konferencedrøftelser.

Din hverdag:

Du indgår i et tværfagligt behandlerteam bestående af sygeplejersker, læger, socialrådgiver, fysioterapeuter og sekretærer.

I det ambulante team udfører vi udrednings- og behandlingssamarbejdet af børn og unge med spiseforstyrrelser og funktionelle lidelser i samarbejde med familierne, netværk, bosteder og andre samarbejdspartnere.

Psykologernes primære arbejdsopgaver består af familiesamtaler, individuelle samtaler, udredningsforløb, gruppebehandling og undervisning.

Dine opgaver i Dag-og Døgnafsnittet vil primært bestå af planlagte kontinuerlige samtaler med indlagte patienter med spiseforstyrrelser.

Vi håber at du har:

Lyst, interesse og gerne erfaring fra børne- og ungdomspsykiatri og med behandling af spiseforstyrrelser og funktionelle lidelser.

Vi er:

En dynamisk arbejdsplads med erfarne og engagerede medarbejdere. I afdelingen bliver du en del af en stor psykologgruppe som har mulighed for sparring og supervision.

Vi har et spændende fagligt miljø med fokus på kvalitet og udvikling i det kliniske arbejde og fokus på både monofaglig, men også tværfaglig udvikling. Målet er veluddannede psykologer, hvorfor der udarbejdes individuelle uddannelsesplaner.

Løn og ansættelsesforhold:

Løn og ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og takstnævn, Dansk Psykolog forening og ny Løn. Såfremt du ikke allerede er ansat i Region Syddanmark vil der være en prøvetid på tre måneder. Der indhentes børneattest.

Vi håber opslaget har vakt din interesse og glæder os til at høre fra dig. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Rikke Rævsgaard på tlf. 24675023 eller specialpsykolog Anja Fig på tlf. 99448600

Ansøgningsfrist den 08.02.2021.

Samtaler afholdes Den 10.02.2021.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Odense
  • Kontaktperson
    Mariann Bøllund
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 16, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2021
  • Regionens jobnr.
    213953
  • Quick-nr.
    403019
  • Indrykningsdato
    13-01-2021
  • Ansøgningsfrist
    08-02-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Odense
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 16, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Mariann Bøllund
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2021
  • Regionens jobnr.
    213953
  • Quick-nr.
    403019
  • Indrykningsdato
    13-01-2021
  • Ansøgningsfrist
    08-02-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.